Læsetid: 2 min.

NATO overvejede at vælte italienske eurokommunister

Italiens kommunistparti var i 1976 tæt på at komme til magten - så tæt, at man i NATO overvejede at skride til et statskup for i givet fald at afsætte det, viser historiske dokumenter
Udland
21. januar 2008

Storbritannien og dets NATO-allierede overvejede at organisere et kup i Italien i 1976 for at forhindre Kommunistpartiet i at overtage regeringsmagten. Det viser dokumenter fra Foreign Office, det britiske udenrigsministerium, der netop er blevet afklassificeret.

Dokumenterne, der har været hemmeligt stemplede i 30 år, er blevet gravet frem af en italiensk forsker i udenrigsministeriets arkiver i Kew i grevskabet Surrey. I 1976 var der stadig kold krig mellem Vesten og Østblokken, Henry Kissinger var amerikansk udenrigsminister og Italiens politiske situation var på vej ind i en kritisk fase. Efter 30 års styre domineret af det korrupte kristdemokratiske Democrazia Cristiana (DC), var italienerne opsatte på forandring. Kommunistpartiet Partito Comunista Italiana (PCI), under ledelse af den moderate Enrico Berlinguer, var den eneste politiske kraft med tilstrækkelig styrke til at udgøre et alternativ. Og ved det valg, der skulle finde sted den 20. juni 1976, så der ud til at være store chancer for, at kommunisterne kunne fortrænge kristdemokraterne til andenpladsen.

Af et hemmeligt memo fra Foreign Office, der er dateret 6. maj 1976 og bærer titlen 'Italien og kommunisterne: handlemuligheder for Vesten', fremgår det, at "handlinger, der vil kunne støtte et statskup eller andre undergravende skridt" var blandt de strategier, man overvejede. Memoets forfattere indrømmer dog:

"I sagens natur vil et statskup kunne føre til uforudsete udviklinger". Alligevel tilføjer de, at det - i al fald på et teoretisk plan - bør overvejes at "hjælpes på vej", fordi "højrekræfterne, med støtte fra politiet og hæren, under alle omstændigheder vil være til at stole på."

Gjort til skamme

Tanken om at fjerne PCI fra magten ved et kup "kan anses for tiltrækkende", hedder det. I sidste ende blev planen dog afvist som "urealistisk".

Den italienske kommunismes fremgang vakte i 1976 stor bekymring blandt politikere i Vesten.

I januar delagtiggjorde Kissinger Tysklands forhenværende kansler Willy Brandt (der var trådt tilbage to år før) og leder af Den Socialistiske Internationale i sin "store bekymring" over situationens udvikling.

"NATO's politiske karakter", sagde Kissinger, ville forandre sig, hvis kommunisterne skulle komme til magten i noget NATO-land.

De øvrige lande i alliancen delte Kissingers bekymring. Til trods for sin demokratiske reformisme, stod PCI stadig Moskva nær (dets endelige 'eurokommunistiske' brud med Sovjet kom først i 1979).

"For at sige det rent ud, risikerer vi, at fortrolige dokumenter havner i Moskva," som en forsvarsminister formulerede det.

Alle bekymringer blev dog gjort til skamme, da PCI endte med kun at blive det næststørste parti med 34,3 procent af stemmerne, mens DC sikrede sig valgsejren med en tilslutning på 38,7 procent.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det egentlig ikke en gammel nyhed? Jeg mener da at have læst om det adskillige gange før. Men det er klart, at den slags i en borgerligt domineret presse ikke er NÆR så interessant, som at warszawapagten opstillede øvelsesmodeller til invasion af Vesten.

Sidstnævnte betragtes som "bevbis" på russernes onde hensigter, mens Kissingers og CIA's rævestreger enten ignoreres eller besmykkes som "forsvar for den frie verden."