Læsetid: 6 min.

Pro- og anti-abortgrupper kæmper om sandheden

Sammen med Polen har Irland den mest restriktive holdning til abort i EU - så restriktiv, at forbuddet er indskrevet i selve forfatningen. Men ifølge meningsmålinger er holdningen langsomt ved at vende. I mellemtiden kæmper irske pro- og anti-abortgrupper om hver deres variation af sandheden
15. januar 2008

DUBLIN - 'Båden til England' er en eufemisme for abort i Irland, hvor indgrebet er forbudt ifølge forfatningen. De kvinder, der har råd og kan finde de nødvendige oplysninger, rejser derfor fortsat på 'weekend-shopping' i London, hvor de i hemmelighed får foretaget abort på engelske privatklinikker.

I Storbritannien har indgrebet nemlig været lovligt siden 1969. Men i det irske kæmper feministiske pro-abort og katolske anti-abortgrupper mod hinanden med ord og næver.

Begge grupper kalder hinandens argumenter for løgnagtig propaganda, og begge forsøger at nå de gravide kvinder, før modstanderne får fingre i dem.

Youth Defense

De to unge feminister, Helen Keyes og Sinead Ahern fra pro-abortgruppen Choice Ireland, henter Information ved monumentet Millenium Spike i Dublins centrum. Få meter væk står aktivister fra gruppen Youth Defence, en katolsk organisation, der er imod abort, uanset omstændighederne ved graviditeten.

Hver lørdag står de med billedplakater af fostre og deler pamfletter ud om 'retten til liv' og de psykiske og fysiske rædsler, der kan overgå en kvinde, som får foretaget abort.

Sinead Ahern og Helen Keyes skynder sig forbi de unge fra Youth Defence, for de har flere gange været i klammeri med dem.

"De har overfaldet mig verbalt i supermarkedet, filmet vores ansigter for at registrere os og angrebet vores protestaktioner fysisk," siger Helen Keyes.

Youth Defence demonstrerer også mod Irish Family Planning Association, IFPA, der rådgiver om reproduktion i de store byer i Irland og Nordirland, hvor abort også er forbudt. Siden 1969 har IFPA arbejdet for at "ændre det sociale og juridiske klima i Irland for at gøre information om familieplanlægning tilgængelig for alle," som IFPA skriver det.

Hyklere og myter

Youth Defence beskylder IFPA for at sprede obskure løgne, som f.eks. at tusindvis af irske kvinder foretager aborter i England. 'Båden til England'-eufemismen er ifølge Youth Defence en myte, som IFPA misbruger til at fremstille Pro-Life-grupperne som hyklere, der lukker øjnene for realiteterne. Youth Defence accepterer ikke statistikkerne over aborttrafikken mellem Irland og England som sande, fordi tallene stammer fra de selv samme abortklinikker, der bruger myten som argument for at legalisere abort inden for Irlands grænser.

"De ønsker blot at tjene penge på et marked, som nu er begrænset af lovgivning," lyder Youth Defence's anklage mod private abortklinikker: "Selv om mange af deres (IFPA's, red.) påstande om abort er direkte absurde og modsiges af videnskabelige konklusioner, så har de fundet et lyttende publikum - mest skræmmende inden for selve Pro-Life bevægelsen," lyder det i Youth Defence præsentationsmateriale.

Ifølge den katolske kirke starter livet ved undfangelsen, og abort - 'Den Unævnelige Forbrydelse' - er derfor at betragte som mord.

"Grupper som Youth Defence beskriver kvinder, der overvejer abort, som en baby, der kravler mod kanten af en klippe og skal lokkes tilbage med slik. Som en baby, der skal lokkes med slik! Det er deres syn på kvinder," siger Sinead Ahern til gengæld og slår ud med armene.

Meningsmålinger viser, at 43 pct. af irerne i dag støtter hel eller delvis legalisering af abort mod blot 18 pct. for 10 år siden.

"Holdningen til abort er ved at løsne op, men det er op ad bakke. Den katolske kirke sidder på størstedelen af uddannelses- og sundhedssektoren, og lærere og læger kan blive fyret for at informere om eller foretage aborter," siger Helen Keyes.

"Det er egentlig utroligt, at vi har fået en anden holdning, for vi er blevet bombarderet med katolsk propaganda om 'det ufødte barns ret til liv' siden vi var små," siger hun.

Hendes egen mor bekender sig til traditionelle katolske familieværdier og er imod abort, men fordømmer ikke kvinder, der får foretaget indgrebet.

Sinead Aherns familie er mere ortodokse og betragter 'det ufødte barns' ret til liv som ukrænkeligt.

"Abort er stadig voldsomt stigmatiseret i Irland. Engelske kvinder har gået til demonstrationer med T-shirts, hvor der stod 'I had an abortion'. Det ville aldrig ske i Irland. Her kan man miste sit job, sin familie, hvis de opdager at man har fået lavet en abort," siger Sinead Ahern.

Voldtægtsoffer for retten

I 1992 blev det i teorien lovligt at få foretaget abort i Irland, hvis kvindens liv er i fare. Men irske kvinder kan stadig risikere at blive retsforfulgt og udspurgt om deres privatliv, hvis de får foretaget abort under disse omstændigheder, og der har været eksempler på læger, der har afvist at kræftbehandle gravide kvinder af hensyn til fosteret.

Siden 1993 har irske kvinder ifølge et tillæg til forfatningen imidlertid haft ret til information om abort og er frie til at rejse til f.eks. England for at få foretaget indgrebet. The British Pregnancy Advisory Service, BPAS, en af de største abortudbydere i England, giver ifølge deres egne oplysninger abort til flere tusind irske kvinder årligt.

Retten til at få foretaget abort i et andet land blev indført efter den såkaldte X-sag, hvor det irske politi forsøgte at forhindre en 14-årig pige i at få abort efter en voldtægt. Hendes familie var rejst med hende til England for at få en, da pigen overvejede at begå selvmord. Da moderen henvendte sig til det irske politi for at spørge, om fosteret kunne bruges som bevismateriale mod den voldtægtsmanden, blev pigen i stedet sendt i retten for sit abortforsøg. Sagen vakte stor offentlig debat, og mange mente, at nu gik det for vidt.

Men den katolske organisation Pro-Life Campaign mener, at det er bedre for kvinder, der er blevet voldtaget, at få barnet end at få abort.

"Virkeligheden er, at abort fører til social eksklusion snarere end reel personlig støtte til kvinder, som er blevet uventet gravide," lyder det fra Pro-Life Campaign, der dermed argumenterer med den mekanisme, som de selv er en del af at fremme - at abort er lig med social udstødelse.

Med skjult båndoptager

Siden retten til information blev indført i den irske forfatning har forskellige katolske organisationer oprettet såkaldte Women Ressource Centers, der officielt tilbyder information om abort, men reelt spreder misinformation og propaganda, mener Helen Keyes. Hun var blandt ti kvinder fra Choice Ireland, der med skjulte båndoptagere tog til samtale på en af de mange katolske 'rådgivningsklinikker', der ikke reguleres af myndighederne.

Da hun gik til samtale på Women Ressource Centeret, havde hun en positiv gravidtest med og bad om information om muligheden for abort.

"De bad mig sidde med en dukke, der forestillede et foster, men var på størrelse med en baby. Så fortalte de, at jeg kunne få brystkræft og depression af indgrebet. De udleverede mit telefonnummer til en præst, som ringede for at tale mig fra det, og efterfølgende fik jeg tilsendt en pakke med en babydukke, der var skåret i småstykker," fortæller Helen Keyes.

"Selvom jeg vidste, hvad jeg gik ind til, var jeg meget rystet efter oplevelsen," fortæller Helen Keyes.

De udsatte tabes

Men selv om irske kvinder nu formelt kan få foretaget aborter i England, er det langt fra en reel mulighed for alle. En abort koster, hvad der svarer til mellem 4.800-16.400 danske kroner, afhængig af hvor mange uger graviditeten har varet, og hvor kompliceret indgrebet bliver. Dertil kommer rejseudgifterne.

"Problemet vokser i takt med den stigende migration, fordi kvinder fra f.eks. Østeuropa har svært ved at skaffe de mange penge, og ikke så let kan rejse over grænsen, da de ikke er irske statsborgere," siger Helen Keyes, der mener, at Irland i fremtiden vil se en stigning i ikke-autoriserede og ofte farlige abortmetoder, som udføres af kvinderne selv eller af kvaksalvere. Derfor uddeler Choice Ireland information til kvinder om, hvor de kan skaffe sikre abortmidler, som f.eks. gennem hjemmesiden Women on Web, og de er også i gang med at starte et netværk af kvinder på tværs af den irsk-britiske grænse, der kan hjælpe med gratis overnatning i England.

"Problemet er, at vi kan ikke gøre det åbent af sikkerhedsmæssige årsager," siger Helen Keyes med henvisning til chikane fra Pro-Life grupper. Hun tilføjer: "Med mund til mund metoden bliver det jo i praksis primært os selv og bekendte vi kan hjælpe. Dermed taber vi de mest udsatte kvinder, fordi vi ikke har ret gode kontakter i f.eks. immigrantmiljøet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu