Læsetid: 3 min.

Sharon lever endnu

Den tidligere leders ånd holder den politiske krise i Kadima-partiet fra døren
5. januar 2008

TEL AVIV - Næsten ingen taler længere om Ariel Sharon, der for to år siden gik i koma efter at være blevet ramt af et massivt slagtilfælde. Udsigterne til at den tidligere israelske premierminister nogensinde vågner op igen er minimale, og de svinder med tiden, men fordi han er robust, kan denne tilstand vare længe endnu.

Ariel Sharon lever stadig, og fordi dette ikke mindst gælder i overført betydning, har han, trods sit totale fravær fra det offentlige rampelys, stadig betydning for landets politiske hverdag.

"I begyndelsen af 2006 indtrådte der en pludselig forværring af hans tilstand, og der opstod et rygte om, at han var gået bort," siger David Bedein, der er direktør for det stærkt højreorienterede Israel Resource News Agency.

"Det vides, at politiske strateger fra Sharons parti, Kadima, styrtede til hospitalet og gav lægerne ordre til at holde ham i live for enhver pris. For de vidste, at Sharons død på det tidspunkt ville føre til øjeblikkelig politisk krise, og dette er fortsat tilfældet. Man kan roligt sige, at Sharon ligger i politisk respirator."

Bedeins skarpe synspunkt bunder i hans politiske fløjs syn på Sharon som ansvarlig for den taktiske katastrofe, man anser rømningen af Gazastribens bosættelser i august 2005 for at være. Han mener, at hvis Sharon gik bort, ville hans efterfølger på formandsposten i Kadima, den nuværende premierminister Ehud Olmert, stå politisk blottet, hvorved hans regeringskoalition ville falde sammen.

"Kadima bruger hensynet til en døende mand til at udskyde den retslige undersøgelse af Sharons økonomiske forhold og en kulegravning af hans politiske beslutninger," fortsætter David Bedein.

"Blev det gennemført, ville Kadima blive afsløret som en tom skal, der blev skabt til at dække over Sharons private forhold. Vælgertilliden ville forsvinde, og den store vinder ville være Likud. Det er der mange, der frygter."

Holder sammen på partiet

Bortset fra Bedeins synspunkter, der har tydelige anstrøg af konspirationsteori, bliver Sharons tilstand tillagt betydning som politisk faktor, både i andre dele af det politiske spektrum og i den akademiske verden.

"Det er ikke urimeligt at antage, at den indre splittelse i Kadima ville tage en anden form, hvis Sharon ikke var mere," mener således Avraham Diskin, der er professor med speciale i Israels politiske partier ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

"Olmert bliver på mange måder fortsat set som hans vikar. Sharon udpegede Olmert, der selv næppe ville kunne vinde et formandsvalg i partiet, og at denne del af Sharons ånd fortsat hersker, er muligvis en del af grunden til, at Olmert formår at holde på magten i partiet."

Kadima har en stærk højrefløj, der står i opposition til Olmert og truer med at forlade partiet til fordel for Likud, og i den anden ende af partiet er flere parlamentarikere klar til at springe over i Arbejderpartiet. Diskin forklarer, at Israel gennem sin politiske historie har set talrige centrumpartier, der lagde godt ud med stor vælgertilslutning for at kollapse totalt og forsvinde ved næste valg. At Kadima stadig står relativt stærkt, mener han skyldes, at Olmert holder sig tæt på den linje, Sharon stak ud.

"I den forstand kan man godt sige, at Sharon lever som mere end den rest af et menneske, der ligger i en respirator på en klinik uden for Tel Aviv," tilføjer han.

Andre iagttagere mener også, at Olmert fortsætter en politisk kurs, som Sharon formentlig ville have haft politisk pondus til at gennemføre, mens Israels nuværende leder mest synes at træde vande.

"Olmert bebuder bosættelsesrømninger på Vestbredden," siger Susan Hattis Rolef, der har mange år på bagen som aktivist i det israelske Arbejderparti og nu er historiker i Knesset.

"Han gør det naturligvis, fordi et flertal i Kadima mener det, men også fordi det er en slags kontinuitet efter Sharon. Det er ikke sikkert, Sharon nogensinde ville have tilbudt bosættelsesrømninger, men hvis han havde, ville han også have gennemført dem ligesom i Gaza. Olmert lever i skyggen af Sharon uden selv at have politisk magt til at gennemføre, hvad han siger. Det er en alvorlig fare for fredsprocessen med palæstinenserne."

Mere udland side 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu