Note
Læsetid: 1 min.

Slovenienovertagerformandskab

Udland
2. januar 2008

Slovenien overtog i går det roterende EU-formandskab som det første land i det tidligere kommunistiske Østeuropa. Den lille centraleuropæiske stat, der grænser op til Østrig, Kroatien, Ungarn og Italien, overtog formelt formandskabet ved det ny års begyndelse og skal lede det europæiske samarbejde frem til den 1. juli, hvor stafetten gives videre til Frankrig. "EU-formandskabet bevæger sig fra vest til øst," erklærede den slovenske udenrigsminister, Dimitrij Rupel, efter at han officielt havde overtaget ledelsen efter Portugals udenrigsminister, Luis Amado, i Madeira. "Foran os ligger en offensiv af venskab, partnerskab, godt naboskab, dialog, respekt, forståelse og solidaritet," sagde Rubel. Slovenien, der kun har to millioner indbyggere, kom sammen med ni andre lande med i EU i 2004. Dets formandskab ventes at blive domineret af Kosovo-striden, og slovenerne agter at bruge deres position som en del af det tidligere Jugoslavien til at bygge bro mellem EU og Balkan.

ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her