Læsetid: 4 min.

Somalia: Et land uden stat og styring

Der er gået et år siden den USA-støttede invasion af Somalia, som fjernede den eneste form for lov og orden, landet har oplevet siden 1991. I dag betragtes Somalia som verdens største humanitære krise
Ifølge FN-s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, lever i øjeblikket 1,5 mio. mennesker som internt fordrevne uden stabil adgang til mad og rent drikkevand. Al formel skolegang er sat i stå i det meste af landet og antallet af ofre for kriminalitet og rivaliserende magtkampe stiger markant.

Ifølge FN-s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, lever i øjeblikket 1,5 mio. mennesker som internt fordrevne uden stabil adgang til mad og rent drikkevand. Al formel skolegang er sat i stå i det meste af landet og antallet af ofre for kriminalitet og rivaliserende magtkampe stiger markant.

Abdi Farah Warsameh

14. januar 2008

Med prægtige brede sandstrande ud til det Indiske Ocean ligger Somalias udbombede hovedstad, Mogadishu.

Mere end halvdelen af hovedstadens indbyggere har i løbet af 2007 forladt byen, og billederne af de tomme gader og forladte boliger fortæller historien om endnu et fejlslagent forsøg på at indsætte en overgangsregering af internationalt støttede eksilsomaliere. En historie, der også handler om USA's internationale kamp mod terror.

"Med en formodning om, at Somalia var arnested for terrorister, gik USA ind og købte alle krigsherrer, der lod sig købe i foråret 2006. Siden støttede de invasionen af Somalia. Og nu har vi så Afrikas værste humanitære krise med hungersnød, et meget stort antal internt fordrevne og en helt uacceptabel sikkerhedssituation," siger seniorforsker og Somalia-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, Bjørn Møller.

Ifølge FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, lever i øjeblikket 1,5 mio. mennesker som internt fordrevne uden stabil adgang til mad og rent drikkevand. Al formel skolegang er sat i stå i det meste af landet, og antallet af ofre for kriminalitet og rivaliserende magtkampe stiger markant.

Det er resultatet ét år efter, at etiopiske styrker med USA's opbakning invaderede landet for at omstyrte De Forende Islamiske Domstole.

Dermed afløste kaos en periode, der af en lang række eksperter blev betegnet som landets mest fredelige tid siden 1991. Sådan lyder vurderingen fra Somalia-ekspert Ken Menkhaus, der er professor i statskundskab ved Davidson College i North Carolina:

"Der er ingen tvivl om, at de islamiske domstole på kort tid opnåede at skabe en form for lov og orden, der tjente til at beskytte lokalbefolkningen og et begyndende forretningsliv."

Ledere eller terrorister

I et sjældent interview med vestlige medier forsøgte de islamiske domstoles ledere ellers i august 2006 at forklare deres hensigt. I en appel rettet mod USA sagde én af domstolenes ledere:

"Vi vil meget gerne samarbejde med den amerikanske regering, og de burde gøre et forsøg på at forklare os, hvad deres reelle interesser er. Men i stedet for et eneste forsøg på dialog, modtager vi kun trusler."

- Hvilken form for trusler?

"Vi bliver udnævnt til terrorister, men hvilke forbrydelser begår vi? Vi forsøger, at få styr på landet. Vi har skabt fred og stabilitet, og vi har aldrig truet amerikanske interesser. Alligevel lyder konstant truslen om, at USA i samarbejde med allierede vil besætte Somalia. Vores svar er, at militær indgriben ikke vil være en fordel for nogen. Ingen vil få noget ud af det."

Fire måneder efter invaderede etiopiske tropper landet. Senere fulgte luftstøtte fra USA rettet mod de formodede terrorister, der sammen med enorme flygtningestrømme søgte mod den kenyanske grænse.

Forklaringen lød, at der blandt de islamiske domstole var i hvert fald tre personer, som CIA beskyldte for at have været involveret i de såkaldte ambassadebombninger af to amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya i 1998.

Bjørn Møller efterlyser dog beviser: "Det kan ikke udelukkes, at de mistænkte terrorister havde relationer til de islamiske domstole. Men det er ikke bevist, ligesom det aldrig er bevist, at de overhovedet befandt sig i landet. Derfor mener jeg, at USA har begået stort set alle de fejl, som de har kunnet begå i Somalia," siger Bjørn Møller.

Minimalstat

Somalias apolitiske periode efter diktaturets ophør i 1991 har betydet, at alle politiske, økonomiske og sociale relationer i sidste ende koges ned til et spørgsmål om familie-mæssig baggrund.

Når hver anden af Somalias befolkning samtidig er under 16 år, betyder det, at halvdelen af landets indbyggere aldrig har kendt til andre autoritære forhold end dem, der styrer og adskiller landets klaner.

Resultatet taler sit tydelige sprog. Siden 1991 er i alt 14 samlingsregeringer bestående af forskellige klanledere forsøgt indsat. Og hver eneste samlingsregering er væltet i forsøget på at etablere en egentlig centralmagt. Derfor mener Ken Menkhaus, at omverden må ændre syn på, hvad en stat kan og bør være i Somalia:

"I Somalia eksisterer betingelserne for at indsætte en stærk og centralistisk stat slet ikke."

Det, der er muligt i Somalia, er en minimalistisk stat, der baserer sin magt på ad hoc-forhandlinger med klan-ledere, ældreråd og andre ikke-statslige aktører.

"Altså en lille, men fleksibel stat," forklarer Ken Menkhaus: "Det må alle de udefrakommende magter, der lægger pres på Somalia, forstå."

Den betragtning er Bjørn Møller enig i. Han mener derfor, at det er en meget stor fejl, at verdenssamfundet konstant forsøger at legitimere en overgangsregering, der ingen opbakning har.

"Den nuværende overgangsregering blev fejlagtigt anerkendt af alle udefra som legitim regering. Så formelt og retsligt er der noget at udsætte på deres magt. Men set i bakspejlet var det en enorm fejl," siger Bjørn Møller.

Islam som løsning?

Derfor spørger mange i dag, hvordan Somalia ville have udviklet sig under de islamiske domstole, der anvendte islam som forenende element. Som Hassan Gedi Roble, leder af den store Dir-Klan i Mogadishu, sagde til avisen International Herald Tribune umiddelbart efter den etiopiske hærs invasion:

"Islam var muligvis den bedste løsning for os. En ny regering af klaner vil kun fortsætte den interne rivalisering".

Om det er korrekt, er umuligt at svare på. Derimod kan det konkluderes, at en lang række politiske kommentatorer fik ret, da de for et år siden forudsagde, at enhver militær indgriben i Somalia ville have alvorlige humanitære konsekvenser.

"Mere sandsynligt end at skabe fred og genforening vil enhver udefrakommende militær indblanding afføde en selvforstærkende cyklus af reaktioner, der vil løbe ud af kontrol," lød det i januar 2007 fra institutleder ved Center for Forsvars- og Sikkerhedspolitik ved Wilberforce University i Ohio, Dr. Anouar Boukhars.

I dag rangerer Somalia med god grund i den absolutte bund på listen over fejlslagne stater. Time Magazine udnævnte Somalia som den mest oversete katastrofe i verden i 2007, og Læger Uden Grænser placerede ligeledes Somalia som nr. ét på listen over verdens humanitære katastrofer i det forgangne år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må nu være hævet over enhver tvivl at alle lande med stabilitetsproblemer har brug for enten en sovjetstøttet præsident eller en islamisk domstol.

Jeg mener at vide at der er problemer i en forstad til Malmø, ergo...er den svenske regering købt af USA.