Læsetid: 5 min.

Tyrkiet vil dødssejladser til livs

Efter en makaber måned i Det Ægæiske Hav strammer Tyrkiet grebet om menneskesmuglerne. Også Tyrkiet og Grækenlands gensidige frustration over store problemer koster liv. Problemerne bør løses ved byrdedeling i stedet for byrdeflytning, siger professor
En tyrkisk kystvagt samler ligene af illegale immigranter op i det Ægæiske Hav ud for Izmir i det vestlige Tyrkiet. Mellem 62.000 og 70.000 mennesker anslås hvert år at have held med at komme illegalt ind i Tyrkiet

En tyrkisk kystvagt samler ligene af illegale immigranter op i det Ægæiske Hav ud for Izmir i det vestlige Tyrkiet. Mellem 62.000 og 70.000 mennesker anslås hvert år at have held med at komme illegalt ind i Tyrkiet

21. januar 2008

ISTANBUL - Hver eneste nat sniger mindst 170 nye mennesker på flugt sig over grænserne til Tyrkiet. Nogle gange flygter de fra krig og forfølgelse, andre gange flygter de kun med håbet om et bedre liv i Europa. Vejen går i begge tilfælde over kilometerhøje bjerge, hvor kulde og vilde dyr hersker, og hvor de risikerer at blive skudt af tyrkiske grænsevagter på jagt efter terrorister.

Det er en tur, som med mellemrum koster migranter livet, og derfor vil den tyrkiske regering med et nyt lovforslag hæve strafferammen og sidestille menneskesmugleri med drab.

Tyrkiets position mellem det undertrykte Centralasien, det urolige Mellemøsten og det fattige Afrika på den ene side, og det rige Europa på den anden gør landet til et af de vigtigste transitlande for menneskesmuglere og flygtninge. Mellem 62.000 og 70.000 mennesker anslås hvert år at komme illegalt ind i Tyrkiet. Selv om de kommer helskindet over bjergene, er det kun de, der er personligt forfulgte, der kan gøre sig håb om asyl og et nyt liv i et andet land. De andre må skjule sig eller forsøge at komme videre til Europa, der fra Tyrkiets østlige grænser ligger mere end 2.000 kilometer længere mod vest.

Smidt overbord

Skruppelløse menneskesmuglere står klar langs ruten med løfter om hjælp til turen videre mod en betaling, der ifølge tyrkisk politi lyder på mellem 2.500 og 6.000 dollar (mellem 12.500. og 30.000 kr.). Dyrest er vejen til søs over Det Ægæiske Hav til Grækenland og dermed EU, og den vej er også den farligste.

En af de farer, de illegale immigranter risikerer at møde, er de græske og tyrkiske kystvagtskibe, der ellers skulle redde dem fra deres synkefærdige småskibe. Flere gange har der været eksempler på, at kystvagterne er sejlet ind over søgrænsen og dumpet flygtningene i et andet lands farvand.

I 2004 og 2006 fangede tyrkiske videokameraer græske kystvagtskibe på fersk gerning i færd med at dumpe immigranter i gummibåde uden årer. Sidste år var der lignende historier fra flygtninge, der ellers havde reddet sig i land på den græske ø Chios, men som blev samlet op af græske myndighedspersoner, sejlet ud og smidt overbord på tyrkisk side. 32 svømmede sig i land i Tyrkiet. Otte gjorde ikke.

Episoden er blankt blevet afvist af Grækenland, men det er kendt, at strømmen af flygtninge fra Tyrkiet til Grækenland er en kilde til frustration mellem de to lande.

"Der er græsk frustration over trafikken fra øst til vest, hvor Grækenland ender med en masse mennesker, der hævder, at Grækenland er det første land, de sætter deres fod i (og derfor der, hvor de har ret til at søge asyl, red.). Samtidig besværliggøres flygtningestrømmene i det vestlige Middelhav, hvor der særligt er meget fokus på Gran Canaria og de nordafrikanske lande. Det øger presset på det østlige Middelhav. Samtidig er Tyrkiet på sin side frustreret over det, landet ser som en manglende forståelse fra Europa. Tyrkiet skal på den ene side være portvagt for EU, men ved på den anden side ikke, om det kan blive medlem af unionen. Det skaber et scenario, der ikke er særlig frugtbart," siger en international topdiplomat med indsigt i forholdene.

Båd kæntrede

En anden fare ved sejladsen over Ægæerhavet er dårlige fartøjer og dårlige instruktioner fra menneskesmuglere, der sidste år kostede 270 mennesker druknedøden. Værst gik det for sig i december, hvor i alt 120 druknede og heraf 51 af dem på en gang, da deres båd kæntrede.

Ligene skyllede ind nær den tyrkiske havneby Izmir, hvor billederne af de mange sorte ligposer givetvis har været med til at sætte gang i en ændring af den tyrkiske lovgivning.

Den tyrkiske regering har flertal i parlamentet i Ankara, så man må gå ud fra, at stramningerne bliver vedtaget nogenlunde som foreslået.

Det vil betyde, at menneskesmuglere vil blive straffet med ikke under 12 års fængsel, bøder på op til 45.000 kroner plus konfiskation af eventuelle køretøjer, fartøjer eller indtægter fra smuglingen. Hvis smuglingen sker i samarbejde med en organisation, bliver strafferammen en halv gang højere. Samtidig vil Tyrkiet øge patruljeringen i grænseområderne og indsætte en specialtrænet styrke på 70.000 mand.

Professor Ahmet Icduygu fra tænketanken Glodem på Koc Universitet i Istanbul er Tyrkiets fremmeste forsker i migration. Han medgiver, at højere straffe vil have nogen effekt, men vigtigere peger han på, at alle landene på migranternes rute er nødt til at løfte i flok, hvis problemet skal afhjælpes. Som det er i dag er der for meget ansvarsforflygtigelse.

"Der er behov for fælles indsats fra de lande, der producerer migranter som Irak, Iran og Afghanistan, et transitland som Tyrkiet og Europa," siger Ahmet Icduygu.

"På det her område taler man om, at man enten laver byrdedeling eller byrdeflytning. Ofte prøver de involverede lande at flytte byrden, og det sker gerne fra de magtfulde til de magtesløse. Europa sender byrden videre til Tyrkiet, og Tyrkiet er heller ikke altid for god i sin behandling af flygtninge. Det sker, at mennesker, der har brug for beskyttelse, bliver sendt tilbage, hvor de kommer fra."

Professoren understreger, at man aldrig vil kunne løse problemet med illegal migration alene af den grund, at den lokale økonomi i Tyrkiets østlige grænseprovinser i stort omfang er baseret på indsmugling ikke bare af mennesker og våben, men også af brændstof, råvarer og forbrugsvarer.

"Men jeg er også kritisk over for Europa, hvor særligt Italien, Grækenland, Portugal og Spanien har brug for arbejdskraften fra Mellemøsten og Afrika. EU taler om at begrænse migrationen og forhindre indvandring, men økonomisk set kan de godt bruge arbejdskraften. Flere sydeuropæiske lande har i de seneste fem år lavet forskellige amnestier, og den type markeder opmuntrer folk til at rejse dertil."

Professoren mener også, at Tyrkiets rolle i migrationsprocessen er blevet et politisk værktøj i forhandlingerne mellem Tyrkiet og EU om tyrkisk medlemskab. Da migranterne er et større politisk problem for EU-landene, end det er for Tyrkiet, så mister Tyrkiet i nogen grad interessen for problemet, når udsigterne til EU-medlemskab svinder ind, mener Ahmet Icduygu.

På samme måde mener han, at politikere i Europa er hurtige til at udpege Tyrkiet som et problem i forhold til migrationspolitikken, fordi det sætter Tyrkiet i et dårligt lys, der er bekvemt for de, der ikke bryder sig om at se landet som medlem af EU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu