Læsetid: 4 min.

'USA's magt-instrumenterer sløvede'

Hvordan udøver man magt i det 21. århundrede? Det er det spørgsmål, USA først og fremmest skal finde svaret på, hvis det skal bevare sin indflydelse, mener den britiske demokrati-teoretiker David Held. Lykkes det, kan USA til gengæld få en meget stor og positiv rolle i løsningen af globale problemer
-USA-s militære kapacitet er skabt under Den Kolde Krig, og som Irak-krigen har vist, er den meget mindre anvendelig i en verden med asymmetrisk krigsførelse-, siger David Held.

-USA-s militære kapacitet er skabt under Den Kolde Krig, og som Irak-krigen har vist, er den meget mindre anvendelig i en verden med asymmetrisk krigsførelse-, siger David Held.

Marko Drobnjakovic

Udland
9. januar 2008

Hvis USA skal bevare sin position i verden, handler det ikke om 'blød' magt i form af internationalt samarbejde og diplomati over for 'hård' militær magt. Det mener den britiske professor ved London School of Economics David Held. Information har spurgt ham om USA's fremtidige muligheder og udfordringer, og han starter med at distancere sig fra de to amerikanske tænkere Joseph Nye og Robert Kagan, som tidligere i denne serie har givet deres bud på fremtidsperspektiverne for verdens eneste supermagt. Held kalder således polariseringen mellem Nyes 'bløde' og Kagans 'hårde' magt for en grov og simpel forestilling, som fjerner fokus fra det, USA i virkeligheden skal gøre:

"I en verden, hvor folk ikke accepterer underkastelse for en udefrakommende magt, kan man kun få indflydelse og bevare indflydelse gennem ændring af over-bevisninger. Her skal USA ændre sig drastisk i de kommende år, og jeg tror, at både Hillary Clinton og Barack Obama forstår det, demokraterne forstår det. Men det, USA virkelig har brug for at gøre, er noget, som det næppe vil gøre: Gentænke, hvordan man overhovedet udøver effektiv magt og indflydelse i en verden, der ikke længere kan forstås ud fra ideer om interstatslige konflikter eller koldkrigsmentalitet," siger han.

For at forstå den nye verden er det ifølge David Held først og fremmest nødvendigt at skille begrebet magt ad. Han mener, man skal arbejde med mindst tre niveauer: Militær magt, strategisk magt og en slags kulturel, kommunikativ magt, og han konkluderer, at USA's position på de tre niveauer vil betyde, at det i fremtiden i langt højere grad bliver tvunget til at gå på kompromis.

"Mange af USA's nøgleinstrumenter til at udøve magt er sløvede. Dets militære kapacitet er skabt under Den Kolde Krig, og som Irak-krigen har vist, er den meget mindre anvendelig i en verden med asymmetrisk krigsførelse. På det andet niveau er USA allerede kun én aktør i en kompleks verdensøkonomi i forandring, hvor Brasilien, Indien, Kina og andre vil spille stadig mere signifikante roller. Endelig er det sidste niveau meget mere end en multipolar verden. Det er en særdeles flydende og omskiftelig verden, hvor også ikke-statslige aktører får stigende betydning," siger han og konkluderer:

"I de næste 20-30 år vil spillets regler ikke kun blive skabt i Vesten."

Positiv rolle for USA

Udover at gentænke, hvordan man udøver magt i en mere kompleks verden med større indbyrdes afhængighed, mener David Held dog også ligesom blandt andre Joseph Nye, at det er afgørende, at USA geninvolverer sig i det internationale samfund.

"Bush-regeringen har bortødslet USA's renomme som forsvarer af international lov og som en magt, der er villig til at acceptere omkostningerne ved samarbejde, fordi samarbejde er en fordel i sidste ende. USA bliver nødt til at genskabe sig som entydig fortaler for international lov og menneskerettigheder," siger han.

Hvis USA formår at gennemføre disse ændringer, mener Held til gengæld, at landet kan komme til at spille en meget afgørende, positiv rolle i verden.

"I dag er spørgsmålet ikke længere, om et land kan udøve hegemoni. Spørgsmålet er: Kan en multilateral verdensorden opretholdes gennem social retfærdighed og objektive regler frem for militær magt? At definere verden i det 21. århundrede ud fra en slags neokonservativ fantasi er fuldstændig uholdbart, og USA skal i stedet gå forrest i kampen for en multilateral verdensorden. Med andre ord kan USA få en enormt vigtig og meget positiv rolle, hvis det bekender sig til en sådan global lederrolle," siger han.

Det store spørgsmål

David Held mener, Bush-regeringen har været for arrogant, og at den ikke har forstået, hvordan verden hænger sammen.

"I dag lever vi i en verden, hvor hver enkelt stat ikke længere er herre over sin egen skæbne, men hvor alle landes skæbner overlapper hinanden - og det gælder også for USA. USA kan ikke slippe uden om det, hvis de vil løse globale problemer. Bush-regeringen var så arrogant, at den troede, at hvis den kunne være både dommer, jury og bøddel, kunne den diktere, hvordan de problemer blev løst, så det passede til USA's interesser. Men den strategi er død. Den er slået fejl," siger han og tilføjer, at det ikke kun er USA, der er problemet.

Også i Europa er der behov for at gentænke disse spørgsmål.

"Der er også store svagheder på Europas side. For hvis der er et problem i vores baghave, sender vi stadig bud efter det amerikanske kavaleri. Europa skal også finde en ny måde at tænke på strategisk, militær magt på den ene side og blød magt og international lov på den anden," siger David Held.

Han mener ikke umiddelbart, at hverken Europa eller USA vil føre an i løsningen af de globale problemer. Således synes hverken Angela Merkel eller Nicolas Sarkozy i stand til at iværksætte væsentlige ændringer på verdensscenen. Men Held nærer dog et vist håb til USA efter Bush.

"Der er nye åbninger i amerikansk politik, og hvis demokraterne eller visse af republikanerne vinder, vil vi se et betydeligt gearskifte. Jeg tror, den unilaterale strategis fiasko vil gøre det svært for fremtidige amerikanske præsidenter at ignorere de globale spørgsmål. Med andre ord tror jeg ikke, at fremtiden bare vil blive mere af det samme," siger han og slutter med at give sit bud på fremtidens overordnede udfordring:

"Det helt store spørgsmål for USA, Europa og andre er, hvordan man forener tre faktorer: Demokrati, som nødvendigvis er drevet af egeninteresse, og som refererer til ønskerne fra et særligt vælgerkorps, markeder, som er styret af profit, og universelle principper som bæredygtighed og menneskerettigheder. Det vil sige, det helt store politiske spørgsmål er: Hvordan kombinerer du demokrati, markeder og universelle standarder? Det påtrængende spørgsmål vil vi komme til at kæmpe med i lang tid."

Serie

Verden efter Bush

Seneste artikler

  • Verden skal vide, at kolossen er vågnet

    7. januar 2008
    Den 7. februar begynder Rottens År - og Kinas År. Verdens nye stormagt afholder ikke blot OL, men agter også at snuppe de fleste af medaljerne, og Kina ventes at overhale Tyskland og blive verdens tredjestørste økonomi
  • Kina nyder godt af USA's nedtur

    7. januar 2008
    Washingtons dalende magt har gjort det nemmere for Beijing at forfølge sine egne ambitioner. Men Kina er langt fra klar til at overtage dirigentstokken fra USA, vurderer to kinesiske eksperter
  • 'USA insisterer på at begå deres egne fejl'

    18. december 2007
    USA har aldrig villet høre på andre. Men de er bedre end noget andet land til at lære af deres fejl, og det har ofte ført til dramatiske skift i udenrigspolitikken
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her