Læsetid: 4 min.

Biobrændstoffer øger den globale opvarmning

At dyrke afgrøder til fremstilling af biobrændstof resulterer i, at umådelige mængder af kultveilte slippes ud i atmosfæren, og gør intet til at standse klimaændringer eller global opvarmning. Dette kan man læse ud af den første grundige videnskabelige analyse af biobrændstofs kulstofregnskab
Udland
12. februar 2008

Videnskabsmænd er fremkommet med afgørende beviser for, at biobrændstoffer kunne være et kæmpe miljø-fupnummer, fordi de i virkeligheden gør den globale opvarmning værre ved at øge den mængde af menneskeskabt udslip af kultveilte, de skulle begrænse. To separate undersøgelser offentliggjort i tidsskriftet Science viser at en række biobrændstof-afgrøder, der nu dyrkes til fremstilling af 'grønne' alternativer til oliebaserede fossile brændstoffer, afgiver langt mere kultveilte til luften end de voksende planter kan optage.

Videnskabsmændene fandt ud af, at i forbindelse med visse afgrøder skulle disse dyrkes i adskillige århundreder for at betale af på 'kulstofgælden' - der netop stiftes i forbindelse med, at man overhovedet begynder at dyrke dem. I disse miljøomkostninger medregnes ikke eventuelle andre ødelæggelser af miljøet, f.eks. tabet af biodiversitet på grund af skovrydning af ellers uberørt regnskov.

"Alle de biobrændstoffer vi bruger nu, forårsager habitat-ødelæggelser, enten direkte eller indirekte. Globalt set producerer landbruget allerede føde til seks milliarder mennesker. At producere næringsbaseret biobrændstof også, vil kræve, at endnu mere land inddrages til landbrugsjord," siger Joe Fargione fra The US Nature Conservacy, hovedmanden bag den ene af undersøgelserne.

Kulstofgæld

Videnskabsmændene lavede den form for analyse, man har savnet i kapløbet om at fremstille biobrændstof, tilskyndet af interesser i USA og Europa, hvor fortalere har været ivrige efter at lovprise biobrændstoffets dyder som et grønt alternativ til de fossilbrændstoffer der benyttes til transport.

Begge undersøgelser så på hvor meget kultveilte der udløses, når et stykke jord konverteres til dyrkning af biobrændstof-afgrøder. De fandt, at når tørvemoser i Indonesien omlægges til f.eks. palmeolieplantager, vil det tage 423 år at betale kulstofgælden.

Det næst værste eksempel er, hvis skovområder i Amazonas ryddes og omlægges til sojabønnemarker. Videnskabsmændene fandt, at det ville tage 319 års fremstilling af biodiesel fra sojabønnerne for at betale kulstofgælden, der i første omgang skabes ved, at man overhovedet fælder træerne. Videnskabsmændene regnede ud, at sådanne landomlægninger for at dyrke korn (majs) og sukkerrør til fremstilling af biobrændstof, eller palmeolie og sojabønner til bioethanol, udløser mellem 17 og 420 gange mere kulstof, end hvad man årligt sparer ved at erstatte fossilt brændstof.

"Denne undersøgelse ser på omlægningen af land til fremstilling af biobrændstoffer og stiller spørgsmålet 'er det det værd'. Opvejer det kulstof, du taber ved at omlægge skove, græsmarker og tørvemoser, det kulstof du 'sparer' ved at benytte biobrændstof i stedet for fossilt brændstof," siger dr. Fargione.

"Og overraskende nok er svaret 'nej'. Disse naturområder binder store mængder kulstof, så at omlægge dem til dyrkede marker resulterer i, at tonsvis af kulstof slippes ud i atmosfæren."

Efterspørgslen efter biobrændstof ødelægger også miljøet på andre måder. F.eks. plejede amerikanske landmænd at lave sædskifte mellem sojabønne- og majsafgrøder, men behovet for biobrændstof har betydet, at de nu kun dyrker majs. Det har bl.a. resulteret i, at brasilianske landmænd fælder skove for at kunne dyrke sojabønner til udligning af produktionstabet.

"For at finde løsninger på klimaændringer må vi sikre os, at kuren ikke er værre end sygdommen," siger Jimmie Powell, medlem af det videnskabelige team ved The Nature Conservancy.

"Vi har ikke råd til at ignorere konsekvenserne af at omlægge landområder på grund af biobrændstof. Hvis vi gør det, løber vi en risiko for utilsigtet at fremme brændstofalternativer, der er værre end de fossile brændstoffer, de skal erstatte. Disse resultater må indarbejdes i den fremtidige politik omkring kulstofudslip," siger dr. Powell.

EU er overrasket

EU er allerede begyndt at revurdere den politik, der er rettet imod at stimulere produktionen af biobrændsel. Stavros Dimas, EU's miljøkommissær, indrømmede i sidste måned, at EU ikke forudså omfanget af miljøproblemer i forbindelse med Europas mål om, at 10 procent af dets forbrug af brændstof til transport skal komme fra plantemateriale.

Professor John Pickettder stod i spidsen for den nylige undersøgelse om biobrændstof, bestilt af The Royal Society. Han siger, at selv om biobrændstof kan spille en vigtig rolle i begrænsing af drivhusgasser i forbindelse med transport, er det vigtigt at huske, at én slags biobrændstof ikke er det samme som en anden.

"Den reduktion af drivhusgasser, som biobrændstof kan give, afhænger af hvordan afgrøderne dyrkes og konverteres, og hvordan brændstoffet benyttes. I en situation, hvor biobrændstof allerede findes på det globale marked, bliver det af vital betydning at benytte kulstofcertifikationer og bæredygtighedskriterier ved vurderingen af biobrændstof, og fremme de af dem, der er bedst for både mennesker og miljø. Dette må ske internationalt, så vi ikke bare overfører nogle potentielt negative virkninger fra disse brændstoffer fra ét sted til et andet."

Professor Stephen Polasky, medforfatter til en af de to undersøgelser i Science, siger, at de incitamenter man i øjeblikket benytter for at få landmænd til at dyrke afgrøder til biobrændstoffer, ikke tager afgrødens kulstofregnskab med i billedet.

"Vi har ikke de rette incitamenter på plads, fordi jordbesidderne belønnes for at producere palmeolie og andre produkter, men ikke for kulstofadministration. Dette skaber grundlag for overdreven rydning af jord, og kan resultere i store stigninger i kulstofudslip," siger professor Polasky.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rigtig god artikel, der bestemt godt tåler en gentagelse på forsiden..!

Jeg vil vædde på, at mange landmænd går og drømmer om et biobrændsels-eventyr, og de drømme må vi hurtigst muligt have dysset ned igen.

EU's planer om biobrændsel må også revideres så hurtigt som overhovedet muligt.
I hvert fald er kravet om biobrændsel ikke et krav, som jeg synes, at Danmark skal tage alvorligt.

Derimod bør vi virkelig sætte turbo på andre ting, så vi får en reel CO2-reduktion og en ægte bæredygtig energiproduktion.!

Men landbruget har meget stærke og dygtige organisationer, så hvis de ikke får modstand af nogle endnu dygtigere og kritiske journalister, så tror jeg, at landbruget får alt for meget indflydelse.

Hele ideen med biobrændsel er at fastholde en forældet transport-teknologi.