BOSTON - De kommende retssager mod én af hovedplanlæggerne af terrorangrebet 11. september 2001 og fem andre terrormistænkte på den amerikanske flådestation i Cubas Guantánamo-bugt vil efter alt at dømme først begynde, når præsident George W. Bush har overladt roret til sin efterfølger i januar 2009.
Hermed spiller Bush en varm kartoffel videre til republikaneren John McCain eller demokraterne Hillary Clinton og Barack Obama. Alle tre præsidentkandidater har erklæret, at de agter at lukke fangelejren. Alle tre modsætter sig anvendelse af beviser opnået under tortur, herunder den forhørsteknik, der er kendt som simuleret druknedød eller water-boarding.
Med sin beslutning tirsdag om at rejse sigtelse mod de seks tilbageholdte i Guantánamo lykkes det hermed Bush-regeringen og Det Republikanske Parti at gøre krigen mod terrorisme til et vigtigt emne - en slags lakmusprøve for demokraterne - i valgkampen næste efterår. Det kan tilmed koste McCain republikanske stemmer, hvis han kritiserer det juridiske grundlag for retssagerne.
Svær at standse
Bush-regeringen sætter endvidere en juridisk proces i gang, der kan blive politisk vanskelig for den næste præsident at standse.
De seks tiltalte har venteti seks år på at blive stillet for en domstol og få deres sag prøvet. Ingen af dem har indtil nu modtaget advokat-bistand. Inden deres overførelse til lejren i Guantánamo-bugten var nogle af dem - herunder hovedmistænkte Khalid Sheikh Mohammed - interneret i hemmelige CIA-lejre uden for USA's territorium, hvor de blev udsat for tortur.
I denne uge vedgik USA's justitsministerium for første gang, at CIA-agenter brugte waterboarding mod Mohammed kort efter hans tilfangetagelse i Pakistan i 2003. Han skal have været al-Qaedas operative chef og hjernen bag den logistiske planlægning af terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Regeringen hævder, at forhørs-teknikken var lovlig, indtil den blev forbudt af en kongreslov i 2006.
McCain og tortur
Men FN's særlige udsending i menneskerettigheder, Manfred Nowak, har flere gange udtalt, at simuleret druknedød - en flere århundreder gammel forhørsteknik - eri strid med FN's torturkonvention. Synspunktet bakkes op af menneskeretsgrupper og de fleste nationer.
Under en republikansk præsidentdebat i novemberi St. Petersburg, Florida, kaldte senator John McCain metoden for "tortur" og derfor ulovlig.
"Jeg er forbløffet over, at nogen kan hævde, at det ikke er tortur," sagde han med adresse til sin rival Mitt Romney og fortsatte:
"Det er i strid med Genève-konventionerne."
Den republikanske præsidentkandidat har ved andre lejligheder påpeget, at mishandling af fanger afføder upålidelige efterretninger.
"En tilbageholdt vil sige hvad som helst til en forhørsleder for at undgå smerte," sagde McCain til tv-nyhedsprogrammet McNeil News-Hour.
McCain anførte også en overordnet diplomatisk begrundelse for at forbyde forhørsmetoder, der er i strid med internationale konventioner:
"Nogle få personers brutale fremfærd vil formørke vort lands anseelse i millioner af menneskers øjne. I en krig om idéer bør amerikanske værdier vinde over andre; vi må ikke lade fangemishandling sætte en plet på USA's internationale omdømme."
Bush og hans vicepræsident er lodret uenige med McCain.
"Forhøret af Mohammed fandt sted på et tidspunkt, hvor vi troede, at et nyt angreb på vort land var nært forestående," sagde Richard Cheney tidligere i denne uge.
"Det er godt, at vi havde dem i vores varetægt, og at vi fandt ud af, hvad de vidste."
Udover Sheikh Mohammed vides det med sikkerhed, at en anden tiltalt, Mohammed Qahtani, er blevet udsat for søvnberøvelse, hundeangreb, seksuel ydmygelse og meget andet i en hemmelig CIA-lejr.
Ugyldige beviser
Amerikanske menneskeretsgrupper forudsiger, at civile såvel som militære forsvarere vil bestride gyldigheden af alle beviser opnået gennem forhør af de anklagede. I henhold til en lov fra 2006 - som senator McCain var med at til skrive - kan militære domstole ikke anvende denne type dokumentation. Men loven har ikke tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at de seks terrormistænktes udtalelser under forhør før 2006 i teorien kan bruges imod dem.
For en sikkerheds skyld har USA's forsvarsministerium ladet sagførere uden formelt kendskab til tidligere tilståelser forhøre de tiltalte påny. Men ifølge kyndige eksperter er disse oplysninger "forurenede" af de forfatningsstridige tilståelser under tortur.
"Det kan godt være, at Qahtani er den, der er blevet rejst sigtelse imod i dag. Men under retssagen vil det være det ulovlige ved forhørsteknikken, der vil være under anklage," forudsiger Human Rights First i en udtalelse.
USA's højesteret har i en kendelse fastslået, at terrormistænkte skal behandles i henhold til Genève-konventionerne. Men den konservative højesteretsdommer Antonin Scalia sagde i et interview med BBC tirsdag, at tortur i nogle tilfælde kan være lovlig under USA's forfatning, der forbyder "brutal og usædvanlig straf".
"Kan vi være så sikre på, at det er ulovligt at give en eller anden en lussing for at få oplysninger om, hvor han har en skjult en bombe, som skal sprænge Los Angeles i stykker?" spurgte Scalia.
