Læsetid: 5 min.

Butikkerne overvåger indkøbsvognen

Flere supermarkeder i udlandet bruger avanceret video- og computerteknologi til at registrere og påvirke kundernes adfærd og forbrug. Forbrugerorganisationer frygter krænkelse af privatlivet
Både i USA og Storbritannien anvender flere supermarkeder kameraovervågning, kundeanalyse og elektromagnetiske mærker, såkalte -tags-, til blandt andet at indrette butikkerne, så kunderne køber flere varer. Men den nye teknologi kan også komme kunderne til gode.

Både i USA og Storbritannien anvender flere supermarkeder kameraovervågning, kundeanalyse og elektromagnetiske mærker, såkalte -tags-, til blandt andet at indrette butikkerne, så kunderne køber flere varer. Men den nye teknologi kan også komme kunderne til gode.

Denis Poroy

Udland
7. februar 2008

Du står alene i en fjern krog af supermarkedet og rækker ud efter et glas med peanutbutter for lige at læse varedeklarationen. Allerede inden dine fingre rører varen, er din handling registreret og analyseret i en central computer for hele den pågældende butikskæde. Din interesse for peanutbutter bliver automatisk sammenlignet med dit køn, din alder og din hudfarve, og snart kan disse oplysninger være med til at betyde, at peanutbutterproduktet skifter plads i butikken, udstyres med en anden emballage, får et hængeskilt over sig, ændrer pris eller på anden måde fremhæves, således at du næste gang uimodståeligt fristes til at lægge varen i indkøbskurven. Supermarkedet har simpelthen afluret en del af din personlighed - dine forbrugsvaner.

Science fiction? Nej, hverdag i blandt andet USA og Storbritannien. Her har avanceret video- og computerteknologi i årevis været benyttet til kundeanalyse, og nye it-redskaber inden for feltet kommer stadig til.

Vi ved, hvor du går

Den britiske Tesco supermarkedskæde har sensorer ved dørene, som registrerer, hvor mange kunder, der går ind og ud af butikken. Samtidig videofilmes køerne ved kasserne, og en computer identificerer antallet af forbrugerenheder, dvs. folk, hvis bevægelsesmønster viser, at de hører sammen eller er 'med'. Kombineres disse data i et program kaldet Smartlane, kan butikken med op til en times varsel forudse, at det er nødvendigt at åbne en ekstra kasse, således at køerne ikke bliver irriterende lange for kunderne.

Et andet system, Beha-viorIQ, der bruges af blandt andet legetøjsbutikskæden Toys 'R' Us, samler ved hjælp af kameraer med dobbeltlinse oplysninger om kundernes gang igennem butikken, hvor og hvor længe de stopper op, og hvordan de reagerer på forskellige produkter. Disse data sammenlignes via kasseapparaterne med oplysninger om salget og giver retningslinjer for nyindretning af butikken, forbedrede ganglinjer, justering af hyldernes højde og andre salgsfremmende foranstaltninger.

Enkelte butikskæder som den amerikanske Best Buy, der sælger elektroniske produkter, har ud fra sådanne analyser opdelt sine forbrugere i fem typer: Unge nørder, forstadsmødre, blærerøve, fædre og selvstændige erhvervsdrivende. Derefter har man indrettet hver butik i fem sektioner, der har varer og betjening, som er tilpasset disse fem grupper.

Den mest avancerede form for videobaseret kundeovervågning, VideoMining, som oprindelig er udviklet på Pennsylvania State University, er i stand til automatisk at registrere kundeadfærd og identificere hver kundes køn, alder og etniske tilhørsforhold med en sikkerhed på 80 procent. Analysen skrives ud på såkaldte aktivitets-landkort og kan foruden at fremme salget bruges til at afsløre karakteristisk adfærd blandt butikstyve.

Hemmelige sladrehanke

Med RFID-teknologi kan overvågningen og registreringen imidlertid trænge helt ind under huden på kunderne.

RFID, der står for Radio Frekvens Identifikation, er mærker (engelsk: tags) på størrelse med et komma i nærværende tekst. Mærkerne indeholder en trådløs stregkode, der kan rumme et væld af oplysninger, og som kan aflæses på afstand af en elektromagnetisk scanner. Mærkerne, der kan placeres usynligt på de enkelte produkter i en forretning, betyder også, at det kan spores, hvor en vare - og måske dens forbruger - præcist befinder sig.

Uden direkte at kræve noget af kunderne kan RFID-tags i supermarkedet gøre det lettere og hurtigere at komme igennem kassen. For man behøver ikke lægge varerne på båndet, men blot bekræfte de automatisk registrerede priser på indkøbet.

Leverer kunderne frivilligt via RFID nogle personlige oplysninger, kan indkøb i supermarkedet blive meget interaktivt. Svagtsynede vil få priser og andre oplysninger præsenteret i stor skrift-størrelse på hyldernes elektroniske skilte. I kosmetikafdelingen vil de varer, der passer til ens hudtype, blive markeret. I madafdelingen vil råd om indkøb af ingredienser til en ret og advarsler om kalorieforbrug og allergifremkaldende stoffer komme frem på displays placeret på indkøbsvognens håndtag.

En strøm af oplysninger, som kan bruges til markedsføring og indretning af forretningerne, strømmer til gengæld tilbage til butiksejerne.

Hjemme vil de indkøbte varer kunne fortsætte med at kommunikere. Mælkekartonen vil, når den står i et computertilkoblet køleskab, gøre opmærksom på, når sidste holdbarhedsdato er overskredet, kødet vil foreslå madopskrifter, og sokkerne vil selv indstille den rigtige vasketemperatur på vaskemaskinen.

Den tyske supermarkedskæde Metro, der på verdensplan beskæftiger 235.000 mennesker, har sammen med 40 partnere lige fra Coca-Cola til Microsoft indrettet et teknologisk center, Future Store, der undersøger og udvikler brugen af RFID i supermarkeder, stormagasiner, varelagre og hjemmene.

Og teknologien finder allerede praktisk anvendelse. I USA er den 4.000 butikker store supermarkeds- og varehuskæde Wal-Mart for eksempel langt fremme med brugen af RFID. En fjerdedel af butikkernes lagre styres nu ved hjælp af RFID-tagging af varepallerne, og mærkningen er på vej til emballagen på de enkelte varer. Udviklingen har hidtil været hæmmet af høj pris på RFID-mærkerne. Hvert tag kostede i 1999 omkring 12 kroner, hvilket begrænsede brugen til varepaller. I dag koster et tag 60 øre.

Er privatlivet i fare?

Detailhandlen og industrien ser den højteknologiske overvågning og registrering af kundeadfærd som en mulighed for at hjælpe den fortravlede forbruger, give langt mere information om produkternes egenskaber og oprindelse, gøre reklamer mere relevante for modtageren og minimere svind.

Forbrugerorganisationer råber derimod vagt i gevær over for faren for krænkelse af privatlivets fred, når der sker kortlægning af forbrugeradfærd og indsamles personhenførbare data.

I Storbritannien og USA advarer gruppen CASPIAN (Consumers Against Supermarket Privacy Invasion and Numbering) mod RFID, der kaldes spion-chips, som gør forbrugerne til studieobjekter i en menneskelig zoologisk have, fjerner forbrugets anonymitet og kan føre til overvågning selv i hjemmet. Gruppen hævder endda, at de kraftige elektromagnetiske stråler fra RFID-læsere kan være kræftfremkaldende.

I Danmark er det Forbrugerrådets holdning, at alt, der øger servicen i butikkerne, skal være velkomment, så længe forbrugerne har mulighed for at frabede sig denne ekstra service, og persondataloven i øvrigt overholdes.

"Det er positivt, at RFID via for eksempel kundens mobiltelefon kan give øget produktinformation, men man skal uden særlig ulempe kunne vælge denne service til og fra. Det er et problem, hvis man ikke kan handle uden at få ugens tilbud på sit display. Man bør kunne bevæge sig frit og elektronisk ubevogtet rundt i butikkerne, og det skal være tydeligt oplyst, hvis varen er RFID-tagget. Det skal desuden være muligt at 'dræbe' RFID-tags eller sætte dem på vågeblus, når butikken forlades," siger Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet, og tilføjer:

"Har man via et kundekort eller lignende identificeret sig over for butikken, er RFID-data personhenførbare. Det betyder, at der til hver enkelt, konkrete type markedsføring skal gives udtrykkeligt samtykke fra kunden."

Anette Høyrup finder, at de danske myndigheder, herunder primært Datatilsynet, virker betænkeligt underbemandet i forhold til at holde sig ajour med udviklingen, og ved videoovervågning er der ikke ressourcer til andet end lidt stikprøvekontrol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vigtig artikel. Det er dog påfaldende at artiklen stopper med et så ufarligt perspektiv.

Det skyldes at man antager at teknologien ikke fungerer
"Din interesse for peanutbutter bliver automatisk sammenlignet med dit køn, din alder og din hudfarve"

Prøv at sammenligne med en virksomhed som Polar Rose (www.polarrose.com/), der samler dit navn og ansigtsgenkendelse op fra internettet og vil bruge det til at sammenstille enhver handling der blot kommer i nærheden af dig (online vil den plug-in som de ligger i din browser sladre om alle du ser på, mobilt vil det gøre det samme og selvfølgelig kan overvågningskameraer bruge den samme funktonalitet).

Du vil dermed MEDMINDRE man stopper overvågningskameraer NU, komme i den situation at mennesker bliver totalt umynddiggjorte.

Problemet er at alt bliver koblet tll din identitet, hvorfor misbrugemulighederne kun kræver en smule fantasi, som virkeligheden som bekendt har en grim tendens til at overgå.