BOSTON - Barack Obama havde valgt det rette sted at fremlægge sin redningsplan for Ohios skrantende industriøkonomi.
Det skete sidste søndag, og stedet var en tapetfabrik i den gamle industriby Lorain i midtveststatens nordøstlige hjørne. I årtier var byen vært for én af Ford Motors fabrikker, som producerede bilkomponenter. For to år siden blev fabrikken lukket, og 1.200 arbejdspladser forsvandt. Eller rettere: Ford flyttede dem til lavtlønslandet Mexico.
Her stod så den demokratiske præsidentkandidat. Ville Obama buldre mod NAFTA - den nordamerikanske frihandelsaftale - som præsident Bill Clinton fik ratificeret af Kongressen i 1993? Eller ville han blot beklage arbejderklassens nød og tilbyde plastre til deres sår?
En dosis realisme
Obama foreslog lidt af hvert. Efter at have beklaget situationen og udtrykt forståelse for ængstelsen i Lorain over udflytning af yderligere arbejdspladser til Mexico og Kina tilbød han en dosis realisme.
"Hvis vi er ærlige over for hinanden, må vi erkende, at det ikke er muligt at bremse en globalisering, der kører på skinner, og genvinde alle de tabte arbejdspladser. Men hvad jeg nægter at acceptere er, at vi bare skal forholde os passive, når arbejderes job bliver flyttet til udlandet," sagde Barack Obama.
Herefter fremlagde han en redningsplan, som til punkt og prikke ligner rivalen Hillary Clintons og præsidentkandidat John Kerrys i 2004. Forbundsstaten skal investere flere penge i grundforskning, som vil skabe flere højt betalte stillinger i industrisektoren. Der skal bevilges flere ressourcer til uddannelse og genoptræning af afskedigede arbejdere. Skattelettelser til virksomheder, der udflytter arbejdspladser, skal afskaffes, og i stedet vil selskaber, der bliver i USA, blive præmieret.
Mere generelt vil en præsident Obama afsætte 60 mia. dollar til at reparere, forbedre og udbygge USA's infrastruktur og investere 150 mia. dollar i at skabe millioner af nye 'grønne' arbejdspladser i den alternative energibranche. Samme løfter afgiver Clinton.
Angreb på NAFTA
Men Obama afholder sig ikke fra et frontalangreb på NAFTA i en delstat som Ohio, der har mistet 300.000-400.000 industriarbejdspladser siden frihandelspagtens ikrafttræden i 1994:
"Modsat Hillary Clinton mener jeg ikke, at NAFTA har været en god ting for USA. Det har jeg faktisk aldrig ment," sagde han. "Til forskel fra Clinton begyndte jeg ikke at kritisere NAFTA, da jeg først stillede op til præsidentposten. Jeg gør det, fordi jeg har set, hvilke konsekvenser det har for lokalsamfundet, når en fabrik flytter til udlandet. Det så jeg i min tid som social aktivist i Chicago."
Men en mere nuanceret fremstilling af Obamas holdning til frihandel afslører, at han før i tiden har omtalt NAFTA i positive vendinger - ligesom Hillary Clinton har gjort. Og det er fordi handelspagten mellem USA, Canada og Mexico i et bredere økonomisk perspektiv har gavnet amerikansk økonomi.
Obama og Clinton ville ikke kunne komme afsted med en så skarp kritik af NAFTA i Texas, der ligesom Ohio afholder sit primærvalg på tirsdag. I præsident George W. Bushs hjemstat, og især langs grænsen til Mexico, har NAFTA affødt livlig samhandel mellem industri og landbrug og hævet levestandarden på begge sider.
I en nøddeskal er problemet tabet af industriarbejdspladser i midtveststater som Ohio, Michigan og Wisconsin - specielt inden for bilindustrien. Ifølge tænketanken Economic Policy Institute i Washington har NAFTA's effekt været ødelæggende. I 1993 var USA's handelsunderskud med Mexico i biler og bilkomponenter på 4,5 mia. dollar. I 2007 var dette underskud vokset til 32 mia. dollar, hvilket forklarer tabet af arbejdspladser i de tre midtveststater.
'Protektionisme'
Clinton og Obama lægger skylden på svage krav i NAFTA til beskyttelse af miljøet og af arbejdstagerrettigheder i Mexico. I en tv-debat i Ohio i denne uge sagde de begge, at de som præsident vil kræve en styrkelse af disse klausuler og en strengere håndhævelse.
Det betyder en genforhandling af frihandelsaftalen, hvilket kan åbne en pandoras æske. Mexico forventes i en sådan situation at ville forlange en legalisering af ulovlig arbejdskraft og Canada kompensation for amerikansk luftforurening, der af sydlige vinde drives nord over grænsen.
Clintons og Obamas holdning deles af de fleste demokratiske lovgivere i Washington og nogle få republikanere. De mener, at en styrkelse af arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse i Mexico vil pålægge mexicanske og udenlandske virksomheder i landet højere omkostninger og derved skabe mere lige konkurrencevilkår mellem de to lande.
Frihandelstilhængere kalder de to demokraters kritik af NAFTA for protektionisme, men i virkeligheden har Kongressen med præsident Bushs billigelse i de sidste par år ratificeret frihandelsaftaler med f.eks. Peru, hvor miljø- og arbejdsklausulerne var stærkere og lettere at håndhæve end dem i NAFTA.
Clinton og Obama har derimod stemt imod frihandelsaftaler, som efter deres mening ikke beskytter miljøet og arbejdstageres rettigheder i f.eks. Mellemamerika og Sydkorea.
