Analyse
Læsetid: 4 min.

Cyperns bedste chance i 34 år

Konflikten om middelhavsøen spænder ben for EU og NATO's samarbejde, men efter søndagens valg er der for første gang moderate ledere på begge sider. Det åbner muligheder
Udland
26. februar 2008

For første gang i 34 år er der nu moderate ledere på samme tid i begge de to samfund på Cypern. Søndagens præsidentvalg viste at mere end to tredjedele af det græsk-talende samfund er utilfredse med den hidtidige afvisende linje, og er nu interesserede i at finde en løsning på konflikten med Tyrkiet og de tyrkiske cyprio-ter. Kommer de to cypriotiske samfund tættere på hinanden vil det ikke blot have betydning for Cypern, men også for EU's og NATO's beslutningsprocesser og for Tyrkiets forhandlinger med EU.

Allerede efter første valgrunde for en uge siden stod det klart, at Cypern var i gang med et revolutionerende politisk skifte. I søndags blev nemlig den siddende præsident Tassos Papadopoulos sendt ud af løbet, og denne søndags valg stod derfor mellem to kandidater, som begge er langt mere åbne over for forhandlinger end forgængeren.

Valget faldt på kommunisten Demitris Christofias, der fik knap 54 procent af stemmerne, og dermed har begge de to samfund på Cypern nu en moderat leder. Overfor Demitris Christofias sidder på den tyrkiske side Mehmet Ali Talat, der som sin græsktalende kollega er interesseret i oprigtige forhandlinger og som støtter FN's såkaldte Annan-plan, der i 2004 blev accepteret ved en folkeafstemning på den tyrkiske side, men afvist ved en tilsvarende afstemning på den græske.

Besværlige generaler

Med to forhandlingsorienterede ledere på plads i præsidentpaladserne i hver sin ende af den delte hovedstad Nicosia er i hvert fald de formelle betingelser på plads for fremskridt i den ellers så urokkelige konflikt. Afgørende bliver det imidlertid, hvordan de to lederes baglande vil stille sig. For tyrkiske Mehmet Ali Talat er den mest problematiske baglandsaktør det tyrkiske militær. Selv om konflikten stort set ikke har kostet blod siden 1974, så mener generalerne på det tyrkiske fastland og med dem en stor del af den tyrkiske opinion, at øens græske flertal på 750.000 mennesker stadig udgør en så alvorlig trussel mod det tyrkiske mindretal på 250.000, at det er nødvendigt at bevare 40.000 tyrkiske soldater på øen. For generalerne og deres meningsfæller er Cypern central både politisk, militært og historisk, og kompromisser på øen vil derfor kræve, at regeringen tager førergreb på den offentlige mening i Tyrkiet. Regeringens egen holdning til Cypern-spørgsmålet er langt mere pragmatisk end generalernes, men hidtil har det været et område, hvor Recep Tayyip Erdogans regering har valgt ikke at udfordre militæret.

Afghanistan og Kosovo

I Republikken Cypern er den nyvalgte præsident bundet af den alliance, han har indgået med den tidligere præsident Papadopoulos' parti DIKO. For at få den slagne præsidents anbefaling i anden valgrunde har Demitris Christofias lovet en række ministerposter og blandt dem udenrigsministerposten til DIKO, og det vil begrænse hans manøvremuligheder i forhold til det tyrkiske samfund på den nordlige del af øen, men det er for tidligt at sige, præcis hvor store begrænsningerne bliver.

Hvis Demitris Christofias får magt som han har agt, og opbakning til i befolkningen, vil han føre Cypern i retning mod et kompromis, der lægger sig op ad Annan-planen, der taler om en løs føderation af to stater. Men inden det giver mening at tale om sådan en konstruktion, er de to samfund med hjælp fra Grækenland, Tyrkiet og EU, nødt til at begynde at opbygge tillid.

Der er i dag nærmest intet samkvem mellem de to befolkninger bortset fra et antal tyrkiske cyprioter, der dagligt kører sydpå for at arbejde. Tværtimod bliver kontakt, samhandel eller bare besøg fra den anden side ofte set på med mistro og misbilligelse.

Tillidsopbygningen kan ske gennem at den græske side accepterer eksport fra den tyrkiske side til EU, at tyrkerne holder op med at ekspropriere og bebygge græsk ejendom på den nordlige side, og at de to sider for al-vor begynder at samarbej-de på civilt niveau om løsningen af dagligdagsopgaver som for eksempel offentlig service, sundhed og infrastruktur.

Tyrkiet bør for sin del begynde at trække soldater hjem, tillade international kontrol med de tilbageværende og tillade græsk-cypriotiske skibe og fly at anløbe tyrkiske havne.

Når spændingerne mellem de to samfund på Cypern med tiden tager af, vil EU undgå at Cypern blokerer i forhandlingerne med Tyrkiet, og i NATO vil gnidningerne mellem Ankara og Athen mindskes og Tyrkiet vil holde op med at blokere for et tættere EU-NATO-samarbejde og for cypriotisk medlemskab.

De forskellige blokeringer hindrer og sinker EU og NATO's arbejde i både Kosovo og Afghanistan, fordi Cypern og Tyrkiet løbende protesterer, når EU og NATO's samarbejde får de to landes veje til at krydses. Dermed kommer det i den sammenhæng ubetydelige Cypern-problem til at spænde ben for indsatsen i andre langt vigtigere konflikter. Alene af den grund er det i EU's og FN's interesse, at Cypern-problemet bliver løst.

Efter søndagens valg ser det for første gang i 34 år nu ud til, at der er en reel chance.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lyder da som fremragende nyt for cyprioterne, hvis der kan gennemføres en genforening.

De eneste, der har haft aktier i den mangeårige konflikt og deling af øen har jo været højreorenterede nationalister, der har tjent godt på den (post-)kolonialistiske tilstedeværelse af briter, der omvendt har skabt en hel britisk paria på den sydlige del af af Cypern, der har skovlet pund ind på turisme. Man har som sommerturist da også kunnet registrere en slet skjult tilfredshed med den fortsatte konflikt med tyrkisk-cyprioterne - som turistbranchen i øvrigt fremstiller med noget, der nærmest minder om koldkrigs os-og-dem-afsky. Men dejlig ø ellers.

Fra The Guardian:

"Supporters waving red flags and Che Guevara banners poured on to the streets after Demetris Christofias, 61, clinched 53.4% of the vote in an unprecedented victory for the island's communist Akel party. By beating the conservative former foreign minister Ioannis Kasoulides, who polled 46.6% of the vote, he becomes Cyprus's first communist leader.

(...)

Christofias stands out among Greek Cypriot politicians for enjoying good relations with Turkish Cypriots including Mehmet Ali Talat, the president of the self-declared Turkish republic in the north. Without resolution of the Cyprus problem, Turkey - which has colonised the breakaway state with Anatolian settlers and maintains up to 40,000 troops there - has been told it will be unable to join the EU, a threat that has further raised the pressure.

The election of Christofias will cause concern in the EU and particularly in the UK, Cyprus's former colonial overlord. Although Christofias is a pragmatist keen to wield his pro-European credentials, he advocates a diluted form of Marxist-Leninism, demilitarisation of the entire island and is vehemently against the presence of its British sovereign military bases which he has called a "colonial bloodstain"."

Med hensyn til tyrk-cyprioternes ekspropiering af græske-cypriotiske besiddelser i nord, hvilket er helt korrekt at det forekommer, så skal det også nævnes at græsk-cyprioterne i stor stil har eksproprieret tyrkisk-cypriotiske besiddelser i syd. F.eks. lufthavnen i Larnaca, som for langt størstedelens vedkommende bygget på tidligere tyrkiske-cypriotiske besiddelser. Ligeledes er der i syd mange offentlige bebyggelser, så som skoler og parkeringspladser, der er bygget på tyrk-cypriotiske besiddelser.
Annan-planen tog højde for disse eksproprieringer og indebar bl.a. en justering af de to territorier, således at græsk-cyprioterne fik tildelt Morfu- og Varosha- (den døde by i Famagusta) og at ialt ca. 150- og 200.000 græsk-cyprioter kunne vende tilbage til deres ejendomme.
Det største problem i forbindelse med en genforening af Cypern, er at Tyrk-cyprioterne gerne ser den nuværende opdeling af øen bibeholdt i et tyrkisk domineret nord og et græsk domineret syd, medens mange græsk-cyprioter forventer, at vende tilbage til deres tabte ejendomme.
Hvis alle græsk-cyprioterne fik lov til at vende tilbage, ville de komme til at udgøre majoriteten i mange områder på den nordlige del og dermed indirekte komme til at underminere hele grundtanken om en tyrkisk-cypriotisk ministat i nord samt en græsk-cypriotisk ministat i syd, som alle genforeningsforsøg på øen har været bygget på.
At græsk-cyprioterne og ikke tyrk-cyprioterne snakker om ulovlige ekspropriering, drejer sig primært om, at mange græsk-cyprioter, holder fast i en illusion om, at alle skal vende tilbage til de tabte områder, en illusion tyrk-cyprioterne ikke ønsker skal blive til virkelighed.
Det drejer sig således for Christofias om at få forhandlet en løsning på plads, der reducerer antallet af tyrkiske tropper på øen til et minimum, så græsk-cyprioterne kan føle sig sikre på, at 1974 invasionen og dennes blodudgylderse ikke gentages, samtidig med, at han skal gøre det klart for græsk-cyprioterne, at ikke alle kan vende tilbage til det tabte besiddelser.
For Talat består øvelsen i at overbevise Tyrk-cyprioterne om, at græsk-cyprioterne ikke vender tilbage og genetablerer dominans over tyrkerne, som inden tyrkernes invation i 1974, hvis de tyrkiske tropper på den nordlige del skal minimeres. Det skal Talat iøvrigt nå, inden hans valgperiode udløber næste år, idet han ikke står specielt stærkt, på grund af stigende utifredshed med uindfriede løfter fra EU.