Læsetid: 7 min.

'De skulle alle elimineres'

Mens han forbereder sig på sin retssag, giver Duch et skræmmende indblik i Khmer Rouge - den hidtil mest detaljerede beretning fra en af bevægelsens ledere under Pol Pots rædselsstyre
Den 66-årige Duch med udstående øjne og forvaskede, grå klæder er mysteriet om ondskabens banalitet og en underlig uskyld.

Den 66-årige Duch med udstående øjne og forvaskede, grå klæder er mysteriet om ondskabens banalitet og en underlig uskyld.

18. februar 2008

Han var Pol Post trofaste følgesvend, den højt begavede matematiker som stille og roligt skabte et effektivt tortur- og dødsapparat med base i et gymnasium i Phnom Penh, og under Khmer Rouges terrorregimente førte tilsyn med at omkring 17.000 cambodjanere blev afhørt og pryglet ihjel.

I Vesten er han blevet kaldt 'Cambodjas Heinrich Himmler'. Siden Pol Pot selv, og hans løjtnant Ta Mok snød retfærdigheden ved at dø, er han det højst rangerende, levende symbol på Khmer Rouge. Hans navn er Kang Khek Ieu, men han er bedre kendt under sit nom de guerre, Duch (udtales Doik). Til foråret, 28 år efter han flygtede fra Cambodja med den vietnamesiske hær i hælene, ser det ud til at retssagen imod ham endelig kan komme i gang.

I det første interview han har givet siden sin tilfangetagelse for mere end otte et halvt år siden, taler han åbent om hvordan og hvorfor han sendte 17.000 cambodjanere i døden i 'the killing fields'.

Og selv mens han venter på at stå over for beviserne for sine forbrydelser, står det klart for ham, at der aldrig var noget valg: Alle, der var mistænkt for at udgøre en trussel mod revolutionen, måtte nødvendigvis tortureres og dræbes. På spørgsmålet om han på noget tidspunkt var usikker, om han nærede nogen tvivl eller følelser af oprør mens han var i gang med at udrydde landets samlede intellektuelle elite, svarer han: "Der var en udbredt og stiltiende forståelse. Jeg, og alle andre som arbejdede på det sted vidste, at alle der kom ind måtte knuses psykologisk, elimineres af stadigt arbejde, uden mulighed for at slippe væk. Intet svar kunne afværge døden. Ingen der kom til os, havde nogen chance for at redde sig selv."

Jeg var nødt til det

Ordren kom ovenfra, siger han. "Alle fangerne skulle elimineres. Vi så fjender over det hele, fjender, fjender."

Han forsikrer, at han ikke kunne have gjort oprør eller flygtet. "Hvis jeg havde forsøgt at flygte ville de tage min familie som gidsler, og min familie ville have fået samme skæbne som de andre fanger i Tuol Sleng."

I årene mellem 1975 og starten af 1979, under Pol Pot, blev to millioner mænd og kvinder, næsten en tredjedel af Cambodjas befolkning, brutalt elimineret af Khmer Rouge - en ekstrem, marxistisk bevægelse der havde som mål at bringe Cambodja tilbage til 'År Nul', isolere landet fra omverdenen og indføre ledernes vision om et 'landbrugs-utopia'.

Ud af de to millioner ofre blev over 17.000 - partifolk, diplomater, buddhistmunke, ingeniører, læger, lærere, studenter, musikere og dansere bragt til en tidligere skole i hjertet af Phnom Penh, skolen var blevet lavet om til et torturcenter. Kun seks af dem kom levende ud derfra.

Centret, der havde kodenavnet S-21, blev ledet af Duch, en tidligere matematiklærer, som var blevet chef for regimets hemmelige politi. I de tidligere klasseværelser, og over en periode på 40 måneder, førte Duch tilsyn med udslettelsen af hele den cambodjanske intellektuelle klasse med matematisk grundighed.

Den sygeste tortur

Tilståelserne fik man ved brug af primitiv tortur: fangerne blev bundet til stålsenge, hængt op i reb med hovedet nedad, truet med drukning, pint med knive og knibtænger, låst inde i bittesmå celler. Om natten blev de så kørt med lastbil til udkanten af Phnom Penh og dræbt i rismarkerne. Khmer Rouge var besat af at dræbe om natten.

Endelig, efter års diskussioner mellem den cambodjanske regering og FN, bliver de overlevende medlemmer af Khmer Rouge-hierakiet nu stillet for retten. De vil blive stillet for en hybrid FN-Cambodja tribunal, døbt The Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia. De indledende høringer begyndte i november, og pågår stadig.

Pol Pot er død for længst, han døde i husarrest, før han kunne blive stillet for retten i 1998. Den mest blodtørstige af hans kammerater, Ta Mok, døde i 1996. Men fem højtstående ledere, deriblandt Khieu Sampan, præsident for Khmer Rouge, venter på retssagen.

Duch mødte første gang op i retten i november, da hans sagfører anmodede om at hans klient blev løsladt mod kaution, fordi "hans menneskerettigheder var blevet krænket, selv om han ikke var blevet slået eller tortureret".

Retssalen fyldtes med ironisk latter. Anmodningen blev afvist.

En uundseelig mand

At få et interview med Duch startede for næsten tre år siden. Jeg besøgte først S-21, kort tid efter Khmer Rouges' fald. Efter hans arrestation for over otte år siden, har ingen udefra set så meget som skyggen af ham. Nu, langt om længe, ser jeg på denne skrøbelige, 66 år gamle mand med hans skæve tænder, udstående øjne og forvaskede, grå klæder. Jeg står over for mysteriet om ondskabens banalitet og uskyld.

Gennem hele interviewet talte han lavt, respektfuldt som et mantra, en buddhistisk bøn, frem for hvad det i virkeligheden er, lydsporet til et mareridt, stadig ladet med spørgsmål. Hans milde, næsten skrøbelige fremtoning antydede på ingen måde rollen som massemorder.

Der var opstillet strenge regler for interviewet. Cambodjas udenrigsminister, general Neang Phat, befandt sig sammen med andre generaler i lokalet, hvor de lyttede til, og granskede denne udefinerlige og uudgrundelige mand. Nogle af dem havde også onde minder om årene under Khmer Rouge.

Duch sluttede sig til guerillaerne fortalte mig, at torturcentret ved Tuol Sleng blev oprettet i august 1975, fire måneder efter at Khmer Rouge erobrede Phnom Penh, og blev taget i brug to måneder senere.

"Jeg fik til opgave at opbygge det og starte det op, selv om jeg aldrig fandt ud af, hvorfor de havde valgt mig. Før 1975, da Khmer Rouge levede skjult, enten i junglen eller i de befriede zoner, var jeg chef for Kontor 13, jeg var politichef i en specialzone der grænsede op til Phnom Penh."

Han beskrev en rutine fyldt med bureaukratisk monotoni. "Hver dag skulle jeg læse og tjekke tilståelserne. Jeg læste fra syv morgen til midnat. Og hver dag klokken tre om eftermiddagen, blev jeg kaldt ind til professor Son Sen, forsvarsministeren. Jeg havde kendt ham siden min tid som gymnasielærer. Det var ham der havde opfordret mig til at slutte mig til guerillaerne."

Var du aldrig i tvivl?

- Havde De på noget tidspunkt havde været usikker, tvivlende, eller følt trang til at gøre oprør, mens du udraderede Deres lands samlede intellektuelle klasse?

"Da vi først startede i Tuol Sleng, spurgte jeg engang imellem mine chefer 'Behøver vi virkelig at bruge så meget vold?' Son Sen svarede aldrig. Nuon Chea, nummer 2 i magtstrukturen, og som stod over ham, sagde til mig: 'Du skal ikke tænke over disse ting.' Personligt havde jeg ikke noget ansvar. Men som tiden gik, forstod jeg. Det var Ta Mok som havde givet ordre til at alle fangerne skulle elimineres. Vi så fjender over det hele, fjender, fjender,"

"Jeg var bekymret, men som alle andre i den maskine, havde jeg ikke noget alternativ. Pol Pot, Broder nummer 1 sagde, at man altid skulle være mistænksom, frygte noget. Og så kom den sædvanlige besked: Afhør dem igen, afhør dem bedre."

Nogle gange var Duch fristet til at vise barmhjertighed, hævdede han - og hans overordnede begyndte at nære mistillid til ham. Han huskede en gang, hvor en af hans fætre blev bragt ind til S-21.

"Jeg kendte ham vældig godt, vi havde knyttet tætte familiebånd, men jeg var nødt til at eliminere ham. Jeg vidste han var et godt menneske, men jeg måtte lade som om jeg troede på den tilståelse der var fremkommet under tortur. Så for at beskytte ham, analyserede jeg ikke disse udsagn alt for grundigt. Ved den lejlighed mistede jeg mine foresattes fulde tillid, og jeg følte mig ikke længere sikker."

Men øjeblikket af officiel tvivl passerede. Afhøringerne og henrettelserne fortsatte ubarmhjertigt lige til enden.

- De sad på posten lige til det sidste.Udførte De altid Deres ordrer omhyggeligt?"

"Jeg adlød. Arbejdet fortsatte til den 7. januar 1979, da de cambodjanske befrielsestropper, støttet af vietnameserne, erobrede Phnom Penh. Der var ingen flugtplan, ingen plan for tilbagetrækning -"

Men efter Khmer Rouges' fald, gemte bødlen sig i mængden og forsvandt, som så mange andre i efterkrigstidens kaos, opslugt af det store tomrum.

Mange år senere konverterede han til kristendommen gennem amerikanske missionærer. Hans sande identitet blev afsløret i 1998, og snart efter blev han arresteret. Han er stadig det mest foruroligende vidne til den politiske galskab der blev planlagt af Khmer Rouge, efter at Pol Pot og Ta Mok, den etbenede 'slagters' døde.

- Hvordan og hvorfor konverterede De?

"Jeg blev overbevist om at de kristne udgjorde en kraft, og at denne kraft kunne udrydde kommunismen. Mens guerillakrigen stod på var jeg 25 år gammel, Cambodja var korrupt. Kommunismen var fuld af løfter og jeg troede på dem. Men det projekt fejlede totalt."

Han svarede at der ikke var noget alternativ for folk som ham, fanget i Khmer Rouge-maskineriet.

"Hvis nogen leder efter skyld, og de forskellige grader af skyld siger jeg, at der ikke var nogen udvej for de der gik ind i det magtsystem, Pol Pot havde udtænkt. Kun topfolkene kendte landets virkelige situation, men mellemlagets funktionærer gjorde ikke. Dertil kom denne besættelse af hemmelighedskræmmeri."

"De spørger selvfølgelig om jeg kunne have gjort oprør, eller i det mindste flygtet. Men hvis jeg havde forsøgt at flygte ville de have holdt min familie som gidsler, og min familie ville have lidt samme skæbne som de andre fanger. Mit oprør eller min flugt ville ikke have hjulpet nogen."

© The Independent & Information

Oversat af EbbeRossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil bare lige naevne, at Pol Pot, stik imod hvad artiklen forleder laeseren til at tro, aldrig blev fanget. Han doede i en Khmer Rouge lejr i junglen taet ved Cambodjas graense til Thailand. Til gengaeld forloed det dengang, at han var blevet afsat og blev tilbageholdt af hans naermeste i den uddoende bevaegelse paa tidspunktet for hans doed.

"Kommunismen var fuld af løfter og jeg troede på dem. Men det projekt fejlede totalt."

Uuuuh nej Duch, det var jo sleeeet ikke kommunisme du udførte der i fængslet, det var bare en misfortolkning - kommunismen har nemlig slet ingen drab på samvittigheden, idet den "rigtige" kommunisme aldrig er blevet praktiseret...

Sarkasme/off

Svend Erik Sokkelund

Kommunisme, maoisme, stalinisme, nazisme: Måske var der engang nogle samfundstanker bag, men det ender altid i det samme paranoide storhedsvanvid og magtgalskab.

Det er en noget forvroevlet artikel dette her og den er fuld af fejl. Som en anden laeser pointerer, saa doede Pol Pot som en fri mand, og ikke i husarrest. Det gjorde derimod Ta Mok - han doede imidlertid i 2006 og ikke 1996, som der ogsaa staar i artiklen.

Der er en del andre fodfejl, det faar vaere, men der er en ting, der er vigtigt:

Duch var IKKE Pol Pots trofaste foelgesvend og han var IKKE hoejtrangerende i Khmer Rouge regimet.

Han var en ud af 197 faengselschefer og hans faengsel Tuol Sleng var IKKE et specielt centralt eller specielt brutalt faengsel i sammenligning med for eksempel faengslerne i provinserne Kompong Thom eller Kratie. Tuol Sleng ligger tilfaeldigvis bare midt i hovedstaden Phnom Penh og derfor er det det mest kendte - det er det faengsel turisterne kan besoege og det er i dag et museum, hvilket goer det ultralet at forholde sig til.

Men tag endelig ikke fejl: I retsforfoelgelsen af De Roede Khmerer er Duch en ligegyldig brik, som det er nemt at retsforfoelge, fordi han er harmloes - han har ingen hoejtrangerende venner, han er tilpas brutal til at folk faar kaelet for deres retsfoelelse og han samarbejder. Det lyder vildt, at han er ansvarlig for 14,000 (ikke 17,000) menneskers doed og det er det ogsaa. Men det samlede regnestykke loeber op i over 2 millioner og de doedsfald er der ogsaa folk, der er ansvarlige for - nemlig regimets toppolitikere: Pol Pot, chefideolog Nuon Chea, tidligere president Khieu Samphan, tidligere udenrigsminister Ieng Sary og andre.

Saa det er noget vroevl at paastaa, at Duch er en central skikkelse i det morderiske regime, naar han ikke har vaeret med til at udforme politikken. Duch er saadan set bare en tidligere faengselschef. Men at Vesten og ogsaa journalisten her saa hurtigt kategoriserer ham som meget vigtig, fordi vi ved hvad han har gjort, siger maaske noget om, hvor ufattelige dimensioner De Roede Khmerers forbrydelse egentlig havde.