Læsetid: 4 min.

EU 'CO2-vasker' sin økonomi i Kina

Kina er sat under pres for at love CO2-reduktioner. I virkeligheden slipper EU og andre lande for ansvaret for én milliard ton CO2 årligt , fordi man har gjort Kina til verdens fabrik og lader den CO2-forurenende produktion til de vestlige markeder foregå der
I december 2006 ankom verdens største containerskib Emma Mærsk på sin jomfrurejse til London med 45.000 ton julegaver og andre varer, made in China. Et billede på, hvordan EU og Vesten har lagt den energitunge produktion af industrivarer ud til kineserne og dermed tryllet en CO2-belastning på en milliard ton om året fra Vesten til Kina

I december 2006 ankom verdens største containerskib Emma Mærsk på sin jomfrurejse til London med 45.000 ton julegaver og andre varer, made in China. Et billede på, hvordan EU og Vesten har lagt den energitunge produktion af industrivarer ud til kineserne og dermed tryllet en CO2-belastning på en milliard ton om året fra Vesten til Kina

21. februar 2008

Ligesom USA lægger EU og Danmark pres på den kinesiske regering for at få det store land til at påtage sig klimaforpligtelser op til klimatopmødet i København næste år. Kina har ifølge nogle opgørelser allerede passeret USA som verdens største CO2-udleder, og økonomiens høje vækstrater får vestlige ledere til at se med bekymring på den fremtidige klimabelastning fra de 1,3 mia. kinesere.

Nye undersøgelser foretaget af miljøorganisationen WWF dokumenterer imidlertid, at EU's egen CO2-udledning på papiret holdes nede i kraft af den tiltagende udflytning af energitung industriproduktion til Kina såvel som til Rusland og en række u-lande. EU 'hvidvasker' således en del af sin økonomi for CO2-forurening via den udflyttede produktion. Dermed skyldes en betydelig del af Kinas høje CO2-udledninger, at Kina er blevet 'verdens fabrik': Vesten bevæger sig mod servicebetonet produktion med begrænset klimaeffekt og lader Kina og andre udviklingslande om at levere råstoffer og producere industrivarer.

Tages Danmark som eksempel, eksporterede vi i 2006 varer til Kina for 6,9 mia. kr., men importerede for 26,2 mia., næsten fire gange så meget. Omvendt eksporterede Danmark såkaldt 'tjenestehandel' for 11 mia., men købte kun tjenester for 6,5 mia. hos kineserne.

Denne udvikling indebærer ifølge WWF's rapport EU consumption, global pollution, at Kinas udledninger nu er 22 pct. højere, end hvad der svarer til kinesernes eget forbrug. Alene vareeksporten til EU er ansvarlig for en belastning af atmosfæren over Kina med 300 millioner ton CO2 om året. EU's eksport til Kina betyder til sammenligning kun en CO2-udledning fra EU-landene på en tiendedel heraf.

Til CO2-byrden fra den kinesiske eksport til EU skal lægges udledningerne som følge af Kinas vareeksport til USA og andre markeder i i-landene. Sammenlagt giver det ekstrabidraget til de kinesiske udledninger på de 22 pct. En analyse fra det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research når samme resultat og opgør den samlede CO2-udledning, som Kina sparer andre lande for, til 1,1 milliard ton CO2 for året 2004 - det dobbelte af Storbritanniens udledninger.

EU's CO2-vaskede tal

Beregningerne fra WWF understøtter en kritik af EU og Vesten, som bl.a kinesiske miljøfolk har fremført.

Yang Ailun, medarbejder hos Greenpeace China, sagde f.eks. sidste år, at "alt, hvad Vesten har gjort, er at eksportere et stort hjørne af sit CO2-fodspor til Kina og gøre Kina til verdens fabrik. Den udvikling har holdt prisen på vestlige projekter nede, men i det lange løb leder den til klimakatastrofe."

Hvis man opregner, hvad alene EU's samlede import af industrivarer, råstoffer m.m. fra Kina, Rusland og u-lande betyder, så løber klimapåvirkningen op i 500 mio. ton CO2 årligt. En belastning, som - hvis den taltes med - ville øge EU's CO2-opgørelser med 12 pct., men altså er usynlig i det officielle CO2-regnskab og ej heller med i beregningsgrundlaget for EU's Kyoto-forpligtelser. Til gengæld tynger det eksportlandenes CO2-opgørelser.

"Europæerne har medansvar for de udledninger, der forårsages af deres forbrug, uanset hvor udledningerne forekommer. Og konsekvenserne for Europa af klimaforandringer vil blive de samme, hvad enten CO2 udledes lige om hjørnet eller på den anden side af kloden. Derfor er det både en etisk forpligtelse og i egen interesse at forholde sig til CO2-udledninger, som finder sted andetsteds, men er forårsaget af europæisk forbrug," skriver WWF.

"Der er et åbenlyst behov for at tage de forbrugsforårsagede CO2-udledningers lokalisering i betragtning, før rige lande begynder at pege fingre ad Kina og andre vækstøkonomier med tiltagende CO2-produktion."

Miljøorganisationen kalder det "meningsløst" at gå efter et langsigtet EU-mål på 50-85 pct. CO2-reduktion i 2050, hvis det i realiteten realiseres ved fortsat at udflytte klimaforureningen til Kina og andre udviklingslande. EU bør i stedet blive sig bevidst, at handelspolitik og investeringsstyring er vigtige redskaber i den værktøjskasse, der skal bruges til at bremse den globale opvarmning.

"For at EU kan mindske sine globale CO2-udledninger, er systemforandringer i den europæiske økonomi nødvendig," påpeger WWF.

Foruden selve væksten i den udflyttede vareproduktion bidrager det til klimabelastningen, at industriproduktion i lande som Kina og Rusland oftest foregår med højere CO2-udledning pr. produkt end i EU som følge af ineffektive kraftværker og industrianlæg i de pågældende lande. Derfor anbefaler WWF, at EU fokuserer stærkere på at hjælpe landene med at foretage et teknologispring til klimavenlige energi- og produktionssystemer. Samtidig bør man give favoriseret adgang til det europæiske marked for klimavenlige varer fremstillet i udviklingslande.

Som eksempel på det modsætte nævner WWF, at EU for at beskytte europæiske producenter fastholder en særlig told på op til 66 pct. på lavenergipærer fremstillet i og importeret fra Kina. Og EU har foreløbig afvist at sænke tolden på klimavenlige elbiler, som både Indien og Kina gerne vil eksportere.

I takt med at klimamødet i København nærmer sig, ventes diskussionen om ansvaret for de globale CO2-udledningers fordeling at tage til. I den diskussion vil Kina også minde om, at en gennemsnitskinesers CO2-udledning stadig kun er en fjerdedel af EU-borgerens og en ottendedel af amerikanerens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Solid vækst - solid fremtid?

ENERGI: Ingen lokal- eller landspolitikere, virksomhedsleder

Doktrinen har i 100 år har været: Vækst er godt, meget vækst er meget godt.

Er denne solide vækst nu også et solidt grundlag for fremtiden som vores bevågenhed for CO2-ressourceproblematikken vokser i vores bevidsthed. Er nye begreber som ressource-neutral vækst. det er blevet til et moderne buzzord i den politiske miljø debat. Vi hører tit klimaminister Connie Hedegaard sige, at Danmarks vækst har været CO2-neutral i løbet af de seneste 15 år. Mærsks offentliggjorte miljørapport sætter alvorligt spørgsmål ved denne påstand.

Sætter det ikke spørgsmål ved den ressource-neutrale danske vækst, når bare et selskab som Mærsk udleder ligeså meget CO2 fra deres aktiviteter, skibsfart/olie, som hele Danmarks befolkning udleder.

Mærsks regnskab luner godt på vores danske BNP, men Mærsks miljøbelastning bliver af underlige grunde ikke medregnet på vores samlede nationale CO2-regnskab.

Uden Mærsk var der faktisk underskud på betalingsbalancen og statsfinanserne i Danmark. VK-regeringens økonomiske mirakel kommer primært fra Mærsk-nordsøolie og skibsfarten.

Kære Danskere, kik på hylderne i dit supermarked: Tøj, cd afspillere, fjernsyn mm er made in China, Vietnam, Thailand. Indien mm. Ikke normen i Danmark, EU, USA såvel som resten af verden?

Uanset hvor i verden vores forbrugsvarer bliver lavet, så er miljøbelastningen næsten den samme. Globaliseringen giver os i tilgift, miljøbelastningen ved lange transportveje, fra Fjernøsten til vores supermarkeders hylder. Mærsk viser os nu et glimrede eksempel på dette. Dit daglige brød rejser eksempelvis ca. 2000 km fra jord til bord. Globalisering gør, at vi bidrager til den globale vækst, uanset hvad vi gør. Vi har intet valg. Væksten øges næsten uanset hvad du gør. Dette giver fremgang i økonomien globalt såvel som hjemme.

I går så verden godt 10.000 kinesiske bilejere ca. 3.65 mio./år, For ca. 10 år var tallet kun 2000. 5-10 år mere med samme vækst - og tallet er 50.000 18.25 mio./år.

Det samme sker i hele Sydøstasien, hvor der bor ca. 3,5 milliard af verdens befolkning (ca. halvdelen af hele verden). Sidste år så verden den hidtil billigste bil i verden, en Indiske Tara nano til kun 12.000 kr., ca. 3 med løn for en indisk programmør, læge, ingeniør. Der spås et stort markedet i hele Asien/Afrika for biler som denne. Vi bliver hver dag flere medlemmer, af Klub Fossil. der skal deles om de samme svindende ressourcer. Takket være globaliseringen har stadig flere kinesere, indere og thailændere mm. Samme muligheder som os.

Har kinesere, indere m.m. ikke samme ret til de globale ressourcer, som vi har i vesten? Mener du dette, så har du indset, at verden har et problem. Måske har du ikke endnu indset, at løsningen ikke er øget vækst. Men du ved, at vi har et problem. Dette er første del af løsningen.

Mener du, at vi Danskere, alle os fra den del, vi i gamle dage kalde første verden, har mere større til vores forbrug end kinesere, indere har ret til at øge deres velstand, så mener du, at automatisk krig er løsningen på dette problem.

Til uskyldig oplysning: Både Inden og Kina har et pænt arsenal af atomvåben og masser af teknologi til at pege dem i vores retning. Kina og inden er rumfartsnatione. Næste mand på månen er med stor sandsynlighed kineser. Skinnerne for dommedags-lokomotivet fører direkte imod afgrunden. Vi hører lokomotivet køre, mens vores politikere og erhvervsledere råber på stadig mere vækst og fremgang. Det globale økonomiske lokomotiv køree stadigt hurtigere, Subprime-lånekrisen i USA viser verden, hvor farligt det er at fjerne sikkerhedsventiler på kedelen. Brændstoffet, der driver lokomotivet, er vores lånefinansierede forbrug. Det hele er Baseret på ejendoms-friværdien . Også i Danmark har vi fjernet alle sikkerhedsventilerne, alt imens vi nærer kedlen med skattestop, skattelettelser og stadigt mere vækst og fremgang.

Spørgsmålet er: Hvor længe kan dette forsætte? Hvornår kan olie produktionen og ressource-ulvinden ikke længere følge med den stridigt øgede efterspørgsel på det globale markedet? Har vi nået tippepunktet for klimaproblemet? Nordpolen er isfri om meget få år.

Ressourceneutral vækst er en livsløgn. Al vækst koster et øget ressourceforbrug.

Er solid vækst et solidt grundlag for fremtiden?

Olien røj over 101 dollar pr tønde idag, http://borsen.dk/okonomi/nyhed/126432/

Om en vare produceres her eller i Kina burde for så vidt være rasende ligegyldigt. Det bliver kun relevant når og hvis man accepterer to præmisser: For det første at det globale CO2 udslip ikke skal fordeles demokratisk. For det andet at den korrekte måde at administrere CO2-udslippet er redistributivt, snarere end distributivt. Ingen af præmisserne giver mening for mere end en rent overfladisk betragtning, men de er grundlag for den forståelse som f.eks. Kyoto er baseret på, så de er nok kommet for at blive.

Et langt mere letforståeligt og intuitivt retfærdigt projekt er det simple "one man - one ton (CO2)". Det giver en kineser og en europæer ret til at udlede fuldstændig den samme mængde - som globalt opgøres til det videnskabelig anbefalede divideret med den globale befolkning. Hvis EU derpå har lyst til at lade Kina producere varerne, så skal kineserne til gengæld købe flere CO2-kvoter, som så vil blive lagt oven i prisen på den producerede vare som EU importerer.

Men det varer nok lidt inden vi får så enkelt og retfærdigt et økonomisk system introduceret på globalt plan.

Frej Klem Thomsen skriver "om en vare produceres her eller i Kina burde for så vidt være rasende ligegyldigt".
Måske er det ikke helt ligegyldigt, idet den globale skibsfart nu udleder mere end 1300 mill. tons CO2 om året (Bemærk; dansk international skibsfart udleder ca. 10% af de 1300 mill.)

Kunne da være, at produktionen alene af den grund, burde foregå mere lokalt.

Det er ikke ligegyldigt hvor varene bliver produceret.

Som jeg skriver i mit læserbrev der blev offenliggjort i nordjyske den 18 febuar. det er det læserbrev jeg har lagt her oppe først i denne debat-

""Kære Danskere, kik på hylderne i dit supermarked: Tøj, cd afspillere, fjernsyn mm er made in China, Vietnam, Thailand. Indien mm. Ikke normen i Danmark, EU, USA såvel som resten af verden?

Uanset hvor i verden vores forbrugsvarer bliver lavet, så er miljøbelastningen næsten den samme. Globaliseringen giver os i tilgift, miljøbelastningen ved lange transportveje, fra Fjernøsten til vores supermarkeders hylder. Mærsk viser os nu et glimrede eksempel på dette. Dit daglige brød rejser eksempelvis ca. 2000 km fra jord til bord. Globalisering gør, at vi bidrager til den globale vækst, uanset hvad vi gør. Vi har intet valg. Væksten øges næsten uanset hvad du gør. Dette giver fremgang i økonomien globalt såvel som hjemme""" citalt mit eget læserbrev

Når vi handler med kina og indien mm så skaber vi det økonomiske grundlag der, giver dem mulighed for at købe biler, fjernsyn mm . Det koster ca de samme resurser at producere vores produkter i kina eller i danmark. Det enste globaliseringen giver os i tilgift det er rejse co2 og resurse omkostningen ved fragte produktet fra kina til danmark. som jeg skriver ingen vægst er resuse neutral.

til Bjørn holmskjold.

Nu ikke så sort synet. jeg ved godt at det ser meget sort ud pt, for vores race homosapiens. men jeg er dog fyldt med håb og fortrøsning. Vi kan i vesten godt reducere vores økonoligise fodaftryk til ca 1-2 tons co2 pr indbygger, olie produktionen vil tvinge os hurtidgt til at de verden i et andet lys. der løber en løbe ild af forandring og håb igenem den vestlige verden se australien der smed de den krisliderlige howard, på porten og valgte en labur regering, Se USA der har barak obama et budskab af håb han har godt nok ikke indset resurse problematikken men det er politive budskaber sammne med et budskab om at der skal produceres mere hjemme i usa til amrikanske borgere.

Jeg tror nærmere at det globale forsynings system vil implodere end at vi ender med krig. på et tidspunkt vil olieprisen nu blive så høj så de masdodont contanier skibe som Emma mærsk nu ikke længer er rentable til at seje den halve verden rundt med vores forbrugs vare. De vil af energi omstændigheden tvinges til at sætte prisen meget kraftigt op dette tvinger os til at se på vores egen infrastuktur. Nød lærte som bekendt nøgen kvinde at spinde, i dette kolaps vil en genlokaliseret produktion rejse sig efter det globale økonomiske kolaps. jeg tror ikke det ender med krig det bliver " bare den værste økonomiske krise nogen sinde".

kære Frej Klem Thomsen.

Enten vælger vi at lade os føre rundt af omstædighederne, eller også vælger vi at styre omstædnighederne.

Som jeg skriver i mit læserbrev så er det ikke ligegyldigt hvor vi producere varen for at reducere resurse forbruget. spørg dig selv giver det menig at vi fragter tøj den halve verden rundt fra kina til danmark blodt for at spare lidt penge et som der er et begreb som der ikke har nogen resurse binding overhovdet ?. for hvad er penge, og hvad er penge værd ?.

Penge er en ilusuion, de bære i realitegen ikke nogen værdi overhovdet. det eneste der bære værdien af vores penge oppe det er den vægst drevne fremgang der er i vores økononomi hvis vi ikke købte fjernsyn, biler huse ombyggede vores huse mm helst på klods, så vokser samfunds kagen ikke, tro ikke på den ilusiuon om at bankerne skal ha ligeså mange værdier som de har i udlån. de låner tybisk ca 10 gange deres egen kapital ud, så tagers der sikerhed i dit hus din bil som garanti for dette lån. reelt hvad representere det hus den bil af værdi jo det er prisen på den mørtel de mursten det metal og træ samt den løn mm der er blevet brugt til at bygge huset og lave bilen, denne værdi udgør max 1:100 eller 1:10000 del af den pris som lånet bære, resten af værdien, det er rent spekulation.

For hvorfor kan 2 helt enes huse ha så forsellige værdier det hus der ligger i vesthimmerland være 1:10 af værdien af et hus der ligger nord for kbh. ? ja rigtigt spekulation. hvad vil der ske når der ikke længere er købere til at købe de huse der nu i løbet af de sidste 5-10 år er blevet pumpet kraftigt op i værdi , for olie omkostiningen vil om ganske kort tid presse hele vores omkostnings nivue op alt bliver dyrt forfærteligt dyrt. Central bankerne tør ikke sænke renten i angst for inflation. og skattelettelserne mm bliver automatiskt ædt op af omkostningen til energi fødevare og alle andre forbrugs goder. nu kan huset der er blevet pumpet op i værdi nord for khb og omkrig vores større byer, ikke længere bære sin markded værdi. der er ikke købere der ønsker at købe huse til den værdi, og tvagns auktionerne bliver nu dagligtdag over alt. ingen kan køre 50-100 km hverdag på arbejde for brændstof omkostningen gør det så dyrt at prisen for at køre på arbejde svare til samme værdi som det arbejde giver dig i løn.

nu vil vi med smertelig tydelighed mærke at penge ikke er en resurse det er en ilusion, det er kun ægte resurser der har nogen værdi.

jeg kender ikke svaret men jeg er dog fyldt med håb og fortrøstning. vi skal nok finde en løsning

@Ralph og Martin: Jeg er naturligvis enig. Transportomkostninger i form af udledt CO2 bør lægges til varen, således at modtagerlandet, eller måske endda den konkrete forbruger, betaler transportudledningen af deres CO2-kvote.

Når jeg skrev at det i udgangspunktet er ligegyldigt om en vare er produceret her eller i Kina er det ikke med reference til transportproblemet, men med reference til artiklens omdrejningspunkt: forskydningen af CO2-udledning fra Vesten til Asien (og især Kina).

Martin, som du ved, er jeg ofte uenig i det, du skriver. At et hus nord for Kbh. er dyrere end i Vesthimmerland har ikke noget med spekulation at gøre. Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Flere ønsker at bosætte sig nord for KBh., og defor forlanger man mere for et hus, så simpelt er det.
Tanken om at banker skal reserver lige så store som deres udlån, har vi forladt for mange årtier siden. Penge er ikke en illusion, det er middel til at undgå at slæbe rundt på varer til at bytte med. Som bekendt opfundet i selv meget primitive samfund.
Ja, olieprisen er nu omkring 100USD pro barrel, men som bekendt har det endnu ikke skadet konjunkturen, det er i og for sig det overraskende.

, At et hus nord for Kbh. er dyrere end i Vesthimmerland har ikke noget med spekulation at gøre. Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Flere ønsker at bosætte sig nord for KBh., og defor forlanger man mere for et hus citalt P.Lauritzen

lool det er jo precist definationen på spekulatation.

Låntaginig i banken og sikkerhed for lånet.
hej jeg skal bruge en ny bil fint siger banken Trylle Tryllle nu udvider banken sin egen kapital med precist det beløb som du skulle bruge til at købe den fine nye bil. de penge betaler du nu tilbage med renter og renters rente det er de renter der er vores samfunds vægst det eneste banken kræver tilgængel er at man betaler sine lån med renter og sikkerhed i bilen ved hjælp af et pant.

hmmm hvad holder dette system oppe andet end udelukkede troen på at systemet fungere ?. var der en krise der gjore at folk ikke kan betale deres rente udgifter, så må bankerne nu lukke ned for långivningen vægten går i først 0 der efter netativ ression, flere lån vil nu blive anulereret i den omvente version af væsten. Det er udelukkede fortdi at folk tror det går jo godt i fremtiden at hjulede køre i samfudet.

hvad hvis nu de expererne der forudser en masiv olie krise i den nære fremtid de faktisk har ret.? olien er selv om vi nægter at indrømme det, forsat det der driver vores såkaldte økonomi, vores transport system, er 99% afhængeligt af olien. rigtigt nok trækker vores høje energi afgift system broden ude af olie priserne "tænk at noget så forbandet som afgifter faktisk kan gavne så meget ." tjooo dette var faktisk også foremålet med at indføre afgifterne i sin tid, udover det så giver det et stabilt indtægts grundlag til velfærdssamfundet. Der nu også fungere som en hæmsko for at omligge vores samfund væk fra de forsile energi kilder.

jeg er ikke enig i at konkukturen er uskadet af olie prisen, vi mærker det bare ikke endnu. sub prime lånekrisen i usa er primært foudsaget af at sub prime låne tagerne ikke har økonomisk overskud i deres økonomi til at betale deres hus lån. årsagen til dette er helt enkelt en gallon benzin den er steget fra 1,3 dollar til nu 3-4 dollar pr gallon, det samme gælder opvarming af huset, og fødevare udgifterne dette økonomiske press har presset de, amrikanske hus ejere i bunden til konkurs.