Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU-finansministre vil have snor i klimapolitikken

Og bruge markedsmekanismen som det centrale instrument til at nå målene
Uanset hvad der måtte være de mest effektive redskaber, er der brug for en skærpet EU-indsats, hvis målene for vedvarende energi og derigennem CO2-reduktion skal nås. Danmarks elproduktion på basis af såvel biogas som vindkraft gik tilbage fra 2005 til 2006, ligesom der i 2006 blev etableret færre nye solcellesystemer end året før. Her et solcelleanlæg i Odelzhausen, Tyskland.

Uanset hvad der måtte være de mest effektive redskaber, er der brug for en skærpet EU-indsats, hvis målene for vedvarende energi og derigennem CO2-reduktion skal nås. Danmarks elproduktion på basis af såvel biogas som vindkraft gik tilbage fra 2005 til 2006, ligesom der i 2006 blev etableret færre nye solcellesystemer end året før. Her et solcelleanlæg i Odelzhausen, Tyskland.

Udland
13. februar 2008

EU-landenes indsats for at beskytte det globale klima må ikke skade EU's konkurrenceevne, de offentlige finanser eller beskæftigelsen.

Det meddelte EU's finansministre i går fra deres møde i Bruxelles. Finansministrene sendte budskabet i form af et fælles inspirationsbidrag til den erklæring, der skal udgå fra det forestående EU-topmøde i Bruxelles den 13.-14. marts.

Samtidig med at ministrene betonede vigtigheden af at gå efter billige og markedsbaserede løsninger for bl.a. at nå EU-målet om 20 pct. vedvarende energi i 2020, fastslog en rapport fra det franske energi-insititut EurObservER, at EU-landene ikke når deres hidtidige, ikke-forpligtende mål om 12 pct. vedvarende energi i energiforsyningen i 2010 og ej heller sektormålet om 21 pct. vedvarende energi i elektricitetsproduktionen.

EU's finansministre betoner, at kampen mod klimaforandringer er såvel et økonomisk som et miljømæssigt anliggende.

"En central udfordring vil være at sikre, at omstillingen til en CO2-begrænset økonomi håndteres på en måde, der er forenelig med EU's konkurrencedygtighed og med sunde og bæredygtige offentlige finanser, og som bidrager positivt til bredere vækstmål i henhold til Lissabon-strategien for Vækst og Beskæftigelse," hedder det i finansministrenes fællesudtalelse.

Ministrene "understreger derfor, at enhver politik, der har væsentlige budgetmæssige konsekvenser, bør vurderes af finansministrene".

F.eks. modsætter finansministrene sig, at indtægter, der vil kunne indløbe via salg af CO2-kvoter til energiselskaber og industrier i EU, øremærkes. Det har været foreslået, at sådanne penge skulle reserveres til yderligere at fremme vedvarende energi eller energibesparelser, men den går ifølge ministrene ikke.

"Indtægter fra auktionering bør anvendes i overensstemmelse med sunde budgetprincipper og bør specifikt ikke gøres til genstand for påbudt øremærkning," hedder det i teksten.

Finansministrene "understreger vigtigheden af markedsbaserede politiske redskaber" til at nå målene, fordi de anses for de mest omkostningseffektive. Ministrene nævner CO2-kvoteordningen i EU som det centrale redskab i klimapolitikken, men også miljøafgifter samt ordningen med at købe CO2-kreditter i u-lande i form af projekter, der mindsker udledningerne. Finansministrene ser også gerne handel med vedvarende energi-certifikater både i og uden for EU.

Vedvarende energi bagud

Uanset hvad der måtte være de mest effektive redskaber, er der brug for en skærpet EU-indsats, hvis målene for vedvarende energi og derigennem CO2-reduktion skal nås.

Det fremgår af en rapport fra det uafhængige franske EuObservER, der gransker EU-landenes indsats for vedvarende energi. EU vedtog sidste år et bindende mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020, men på kort sigt gælder et ældre mål om 12 pct. vedvarende energi i 2010, herunder 21 pct. i elsektoren.

Fra 2002 til 2006 voksede andelen kun med to pct., således at vedvarende energi i 2006 dækkede 6,92 pct.

"Selv om 2006 blev et godt år, er det i dag sikkert, at målet på 12 pct. ikke vil blive nået. Fremskridtene er for små til at kunne fylde det eksisterende gab" inden 2010, hedder det i rapporten, som tilsvarende om elsektoren fastslår, at "målet om 21 pct. ved udgangen af 2010 vil ikke blive nået".

Det franske institut påpeger, at EU-landene har ydet meget forskellige indsatser. Tyskland og Frankrig er de lande, der især driver vindkraften frem, og det er de samme to lande, der har installeret flest elproducerende solceller. Tyskland ligger også klart foran andre med hensyn til solvarmeanlæg og biogasproduktion.

Danmark elproduktion på basis af såvel biogas som vindkraft gik ifølge rapporten tilbage fra 2005 til 2006, ligesom der i 2006 blev etableret færre nye solcellesystemer end året før. Kun med hensyn til solvarmeanlæg er der sket en vækst i den årligt tilkomne kapacitet, men solens rolle er fortsat meget begrænset i det danske energisystem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her