Læsetid: 4 min.

Forsigtig arabisk obamani

Mange i den islamiske verden ser mellemnavnet Hussein som et håb om en ny amerikansk udenrigspolitik, mens andre er skeptiske
Mange i den islamiske verden håber, at Barack Obama bliver USA-s næste præsident. Man taler om, at dette vil være en sejr for demokratiet, og dermed også et oplæg til at USA fremover kan komme til at opføre sig en kende mere demokratisk og hensyntagende ude i verden.

Mange i den islamiske verden håber, at Barack Obama bliver USA-s næste præsident. Man taler om, at dette vil være en sejr for demokratiet, og dermed også et oplæg til at USA fremover kan komme til at opføre sig en kende mere demokratisk og hensyntagende ude i verden.

Alex Brandon

Udland
8. februar 2008

TEL AVIV - En global leder til en global verden, formulerede lederskribenten på det libanesiske dagblad Daily Star sig i sidste måned om den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama. Mellemøsten har i de to perioder, George W. Bush har resideret i Det Hvide Hus, været en central del af præsidentens dagsorden, og som mellemøstlige iagttagere ser det, ikke for det gode og, derfor ser mange i den del af verden frem til valget af en ny amerikansk leder og de udenrigspolitiske ændringer, mange håber, vil følge med det.

"Det er ikke forkert at sige, at Mellemøsten skriger på en ny amerikansk præsident, og af mange grunde håber mange på, at han kommer til at hedde Barack Obama," siger Muhammed al-Masri fra Center for Strategiske Studier ved University of Jordan i Amman. "Han er set herfra det bedste bud på en mere positiv og afbalanceret amerikansk mellemøstpolitik."

Og med hans fortsatte gode resultater, hvor selv Supertirsdag i denne uge ikke førte til nogen endelig afgørelse i hans kapløb med den demokratiske rival, Hillary Clinton, fortsætter håbet med at leve.

Vil ud af Irak

Det er outsideren Obama, mange i den islamiske verden ser hen til. Hvis han skulle gå hen og blive USA's næste præsident, ser mange iagttagere nemlig god grund til at tro på, at også amerikansk udenrigspolitik kan tage en ny retning. Man taler om, at dette vil være en sejr for demokratiet, og dermed også et oplæg til at USA fremover kan komme til at opføre sig en kende mere demokratisk og hensyntagende ude i verden.

Og ikke mindst tillægger man det stor betydning, at manden til mellemnavn hedder Hussein.

Barack Obama bekender sig selv som kristen. Han er aktivt medlem af en kirke, men hans far, der stammer fra Kenya, er troende muslim. Og når ens far er muslim, er man også selv muslim, uanset hvilke kirkesamfund, man melder sig ind i, siger islamisk tradition. Oven i købet har Obama selv tilbragt en del af sine formative år i Indonesien, som har verdens største islamiske befolkning, så mange regner med, at denne side af ham også vil komme til udtryk, hvis han indtager pladsen i Det hvide Hus.

De samme mellemøstlige iagttagere mener at kunne drage lignende, perspektivrige slutninger af, at Barack Obama er blandt de præsidentkandidater, der tydeligst taler for en afslutning på den amerikanske besættelse af Irak. Arabiske medier minder om, at han allerede i 2002, altså et år før den amerikanske invasion af Irak advarede om, at "en invasion af Irak uden en klar begrundelse og stærk international støtte vil kun puste til flammerne i Mellemøsten og fremprovokere de værste, i stedet for de bedste reaktioner i den arabiske verden samt styrke rekrutteringen til al-Qaeda."

Clinton har skuffet

"Obama har en stærk antikrigsprofil, men vi skal huske på, at det mest skyldes hans ønske om at nå det største antal vælgere i USA," siger journalisten Amira Howeidi, der skriver om den amerikanske valgkamp i den egyptiske avis al-Ahram.

"Jeg gør mig ingen illusioner. I denne uge har Obama også sagt, at de palæstinensiske flygtninge ikke skal have nogen bogstavelig ret til at vende tilbage, og tidligere har han stillet sig imod nogen form for FN-resolution, der kritiserer Israel."

Til Barack Obamas islamiske rødder knytter sig derfor, efter hendes opfattelse, mere et håb end reelle politiske forventninger, og generelt set spiller udelukkelsesmetoden en større rolle end et aktivt valg. Ingen af de republikanske kandidater, der håber at afløse George W. Bush i Det Hvide Hus, giver i arabiske øjne videre håb om nybrud i amerikansk udenrigspolitik, og blandt demokraterne har Clinton og Obama hele tiden rangeret højest.

"Men Hillary Clinton har skuffet," tilføjer Muhammed al Masri. "Hvor hun før udtrykte ganske progressive holdninger, har hun nu vist sig som en tro støtte af Israel. Sådan ser mange hende i hvert tilfælde her, og til dette kommer den jødiske stemme, som nok er en mere emotionel faktor."

Al Masri taler om, at Clinton i næsten alle stater har klaret sig bedre end Obama blandt de jødiske vælgere. Tidligt i forløbet pegede 67 pct. af de jødiske vælgere i Nevada på Clinton, mens tilsvarende 25 pct. stillede sig bag Obama, og i denne uge var forholdet tilsvarende 63-37 i New Jersey og 65-33 i New York. Dette mener han, er med til at forme den arabiske holdning.

"Obamanien, som nogen har kaldt det, er derfor nok temmelig forsigtig i den islamiske verden," siger han.

"Og blandt regionens ledere er forsigtigheden nok endnu mere udpræget, fordi Obama ved flere lejligheder også har talt om at USA må presse sine tætte allierede som Saudi-Arabien og Egypten til at gennemføre flere demokratiske reformer. Dette er populært blandt amerikanske vælgere, men Mellemøstens ledere bryder sig ikke om det. Obama er den foretrukne kandidat, men med visse forbehold, og derfor vælger mange at se den anden vej, selvom det amerikanske præsidentvalg har uhyre stor betydning for hele Mellemøsten."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her