Læsetid: 4 min.

Frankrig kommer - sandsynligvis - NATO til undsætning

Det ser ud, som om Frankrig vil øge sit bidrag til NATO-tropperne i Afghanistan. Den vestlige forsvarsalliance måtte i weekenden bakse med krise over mangel på og uenighed om troppeforstærkninger. Franske diplomater understreger dog, at det endelige tilbud først kommer ved NATO-topmødet i Bukarest 2.-4. april
Den canadiske premierminister, Stephen Harper, har ladet forstå, at landet vil trække sine i alt 2.500 soldater ud af Afghanistan i starten af 2009, medmindre resten af alliancen stiller med 1.000 ekstra tropper. Det har fået Frankrig til - måske - at stille med en forstærkning på 700 mand.

Den canadiske premierminister, Stephen Harper, har ladet forstå, at landet vil trække sine i alt 2.500 soldater ud af Afghanistan i starten af 2009, medmindre resten af alliancen stiller med 1.000 ekstra tropper. Det har fået Frankrig til - måske - at stille med en forstærkning på 700 mand.

Musadeq Sadeq

13. februar 2008

PARIS - I forgårs lettede to franske kampfly, Rafale fighter jets, fra den 11.000 mand store NATO-base i Kandahar-provinsen i det urolige sydlige Afghanistan for første gang som et håndfast bevis på, at Paris er klar til at forstærke "den internationale indsats mod ekstremisterne", som det hed i et AFP-telegram om begivenheden.

Kampflyene tog på luftpatrulje som støtte for de franske Mirage-fly og har tidligere været placeret i Tajikistans hovedstad, Dushanbe.

Handlingen var den første konkrete, efter at NATO siden i torsdags - hvor alliancens forsvarsministre mødtes i Litauens hovedstad, Vilnius - har været kastet ud i en uenighed om troppe- og materielforstærkninger i Afghanistan.

Basen i Kandahar, som er det mest farlige område i landet, ledes til daglig af en canadisk general.

Canadas nødråb

Og det var netop fra Canada, at de mest alvorlige råb om hjælp kom før weekendens diskussioner i forsvarsalliancen. Den canadiske premierminister, Stephen Harper, lod forstå, at landet vil trække sine i alt 2.500 soldater ud af Afghanistan i starten af 2009, medmindre resten af alliancen stiller med 1.000 ekstra tropper og flere helikoptere som forstærkning til basen.

Her kommer Frankrig ind i billedet. Da den canadiske regering startede sine sonderinger i forrige uge, meddelte den canadiske forsvarsminister, Peter MacKay, torsdag, at regeringen havde "banket på flere døre, og nogle af dem åbnede sig, herunder Frankrigs".

Den franske forsvarsminister, Hervé Morin, sagde da også til pressen i Vilnius, at Frankrig havde til hensigt at "hjælpe Canada". Herefter drog en delegation straks fra Ottawa til Paris for at forhandle om sagen. Frankrigs 1.515 soldater i ISAF-styrken befinder sig p.t. i hovedstaden Kabul og omegn, hvor situationen er mere rolig.

De to lande diskuterer nu, hvordan og under hvilke betingelser, en forstærket fransk indsats skal finde sted.

Det infantile Europa

Under en sikkerhedskonference i München i weekenden kritiserede Morin Europas fortsatte afhængighed af USA på forsvarsområdet og sagde, at den europæiske indsats må styrkes og koordineres bedre.

"Vi har brug for et stærkt Europa, og et stærkt NATO, og europæerne må komme ud af det infantile stade, vi er i lige nu og blive bedre til at dele forsvarsforpligtelserne," lød det fra forsvarsministeren.

Franske diplomater siger til Information, at diskussionerne langtfra er afsluttede, og at det er forhastet at sige, at Paris har forpligtet sig endeligt. De insisterer på, at den endelige beslutning vil blive meddelt direkte af præsident Nicolas Sarkozy ved NATO-topmødet i Bukarest 2.-4. april, og at et eventuelt løfte skal ses i nær sammenhæng med de tidligere franske annonceringer af, at landet ønsker at genindtræde fuldt ud i NATO's militære strukturer.

Det afholdt dog ikke et væld af både franske og internationale medier fra i går at rapportere, at landet havde lovet at stille med 700 ud af de 1.000 krævede ekstra soldater. Forlydenderne blev i går afvist af det franske udenrigsministeriums talsmand Pascale Andreani.

"Angående udsendelsen af yderlige tropper kan jeg meddele, at ingen beslutning er blevet taget," lød det lakonisk ved et pressemøde i Paris tirsdag.

Morin understregede også i et interview med BBC i går, at regeringen "studerer flere muligheder, og vi beder den canadiske regering om en smule mere tålmodighed".

Fire mulige scenarier

Det sædvanligvis velinformerede borgerlige dagblad Le Figaro opregnede i går fire mulige scenarier for en øget fransk rolle - heraf var der kun en af dem, som udgjorde svaret på det canadiske dilemma:

De andre var:

-en ny deployering til Helmand-provinsen vest for Kandahar

-at øge antallet af franske tropper i Kabul

-udstationering af franske specialtropper til Afghanistan til at indgå i et forstærket samarbejde med de amerikanske tropper i landet.

Det er dog ikke kun Frankrig, som bliver bedt om hjælp. Den canadiske premierminister rettede mandag henvendelse til den tyske kansler, Angela Merkel, om sagen, og fik ifølge Harpers talskvinde, Sandra Buckler, et venligt svar:

"Fru Merkel er enig i, at NATO's mission i Afghanistan er vigtig, og at vi må holde kontakten og arbejde samen i ugerne op til NATO-topmødet i Bukarest."

Det er dog usandsynligt, at Berlin vil forpligte sig til at sende yderligere tropper, da regeringen er bundet af et parlamentarisk mandat på 3.500 soldater udsendt til det mere fredelige nordlige Afghanistan.

Bedre byrdefordeling

De ophedede diskussioner i sidste uge skyldtes ikke kun canadierne, men startede efter en fælles amerikansk-britisk opfordring til resten af NATO for syv dage siden, hvor den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, mødte sin britiske kollega, David Miliband, og premierminister Gordon Brown til krisemøde i London om Afghanistan.

"Vi mener meget stærkt, at der bør være en bedre byrdefordeling i alliancen ... vore befolkninger må forstå, at dette er ikke en fredsbevarende mission. Det er en modstandskamp mod oprørsstyrker," sagde Rice ved den lejlighed.

Gordon Brown tilføjede ved en pressekonference samme dag, at "vi har 15 procent af tropperne i Afghanistan ... og vi har brug for en ordentlig byrdefordeling, ikke bare med hensyn til personel, men også med hensyn til helikoptere og andet udstyr".

Storbritannien har 7.700 soldater i Afghanistan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer