Læsetid: 3 min.

Den franske forbindelse

Præsident Debys er mere upopulær og oprørsgrupperne bedre organiseret end nogensinde. Dermed hænger både præsidentens magt og mange års økonomisk og militært venskab mellem Frankrig og Tchad i en tynd tråd
I takt med at de voldelige sammenstød tog til, blev de fleste udlændinge i går evakueret fra Tchads hovedstad N-Djamena

I takt med at de voldelige sammenstød tog til, blev de fleste udlændinge i går evakueret fra Tchads hovedstad N-Djamena

Taquet Evrard

5. februar 2008

Weekendens kampe i Tchads hovedstad N'Djamena fortsatte mandag med uformindsket styrke. Nødhjælpsorganisationer melder om en kaotisk situation med lig i gaderne og tusinde af civile på flugt ud af byen. Samtidig evakuerer flere ngo'er og FN det meste af organisationernes personale i landet.

Dermed synes Tchad at synke længere ned i det hul af humanitær nød og elendighed, som landet længe har befundet sig i. FN skønner, at 285.000 fordrevne fra fortrinsvis naboregionen Darfur har søgt tilflugt i det østlige Tchad, og at der allerede er omkring 180.000 internt fordrevne i Tchad.

Samtidig udgør de tiltagende kampe et hårdt slag mod den planlagte EU-fredsstyrke, og EU's udenrigschef, Javier Solana, meddelte mandag, at udstationeringen "midlertidigt er standset på grund af urolighederne."

Ét af problemerne for den planlagte EU styrke er ifølge Daniella Kroslak fra International Crisis Group, at godt 2.000 af de 3.7000 soldater er franske.

"Når Frankrig skal spille en så stor rolle i forhold til den kommende EU styrke, dukker spørgsmålet om neutralitet naturligvis op," siger Daniella Kroslak, der peger på, at selvom konflikten i Tchad handler om både olie, rivaliserende klaner og krisen i nabolandet Sudan, så spiller Frankrigs historiske bånd til den tidligere koloni også en væsentlig rolle.

Gammelt venskab

For skulle det lykkedes præsident Deby at fejre 18 års jubilæum som landets leder, skyldes det ikke mindst hans gode forhold til den tidligere kolonimagt, der igennem et såkaldt militært partnerskab har fire baser og 1.300 kampsoldater permanent udstationeret i landet.

Et bevis på den franske tilstedeværelses betydning sås senest i april 2006, da oprørsgrupper forsøgte et lignende angreb mod hovedstaden. Dengang blev 10 franske Mirage-jagere sendt på vingerne og de franske tropper affyrede 'varselsskud' mod oprørene. Ikke for at blande sig i konflikten, men for "at illustrere Frankrigs position," lød det dengang fra det franske militær i Tchad.

Derfor er det i høj grad Frankrig, der kan afgøre, om Deby fortsat skal råde over nøglerne til præsidentpaladset.

"Set fra en politisk synsvinkel har oprørene hverken mere eller mindre legitimitet end præsident Deby, der er ekstremt korrupt og stadig mere upopulær i landet. Men Deby har i mange år sikret en relativ stabilitet, og fra fransk side ses ikke noget bedre alternativ," siger Philip Hugon, der leder Afrika-afdelingen ved det franske Institut for Regionale og Internationale Studier.

Tchads præsident Deby, der er militært uddannet i Frankrig og kom til magten ved et militærkup i 1990, er hverken kendt for sine demokratiske tilbøjeligheder eller store respekt for menneskerettigheder. Tchad rangerer ifølge Transparency International blandt verdens fem mest korrupte lande, og trods olieforkomster holdes 80 procent af befolkningen under FN's fattigdomsgrænse.

Afventer FN

Men præsident Idriss Debys trumfkort i form af franske styrker synes at være faldet i værdi. I hvert fald er den franske udmelding nu langt mere uklar.

"Det er en meget svær situation for Frankrig, der traditionelt har støttet præsident Deby i tykt og tyndt. Vi kan se, at den franske indblanding er langt mere tøvende, og det er uklart, hvad deres strategi er," siger Daniella Kroslak.

Ifølge Philip Hugon skyldes denne tøven, at Frankrig ikke længere anser Deby som en sikker mand på præsidentposten. Hans mange krumpspring for at omgås almindelige demokratiske spilleregler har været benzin på bålet for en i forvejen undertrykt og utilfreds befolkning. Særligt en nyligt folkeafstemning, der giver præsidenten lov at sidde mere end to perioder, og de seneste parlamentsvalg har vakt vrede. Ved begge valg blev der sået stor tvivl om resultatets gyldighed, og oppositionen har boykottet parlamentet.

- Så vi kommer ikke til at se, at Frankrig blander sig militært?

"Det er jeg ikke sikker på. Hvis nu oprørsgrupperne angriber eller kommer på tværs af franske militære positioner. Så kan de angribe," siger Philip Hugon, der dog pointerer, at spillet om Tchad ikke uden videre afgøres af Frankrigs umiddelbare interesser.

"Frankrig er nødt til at respektere den aftale, som deres militære tilstedeværelse i Tchad bygger på. De kan yde logistisk støtte og bidrage med efterretninger. Men de kan ikke blande sig militært, så længe konflikten er intern. Men karakteriseres konflikten som værende mellem to lande, eksempelvis Sudan og Tchad, så kan de blande sig. Det samme gælder, hvis FN's Sikkerhedsråd støtter militær indgriben," siger Philip Hugon.

I aftes holdt FN's Sikkerhedsråd krisemøde om konflikten i Tchad. Her har Frankrig sammen bedt om, at Sikkerhedsrådet tillader militær indblanding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu