Læsetid: 9 min.

Froman og freden

Du skal elske din nabo, som du elsker dig selv, siger en bosætterrabbiner, der har forslag til en helt ny måde at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt på
Hårknude. Israel/Palæstina-konflikten synes ingen ende at tage. Mange løsningsmodeller er kommet på bordet, men intet har virket i de knap 60 år, konflikten har varet. Overrabbiner Menachem Froman har en løsning; den ligger i religionen, for i Israel/Palæstina bor to religiøse befolkninger, der betragter landet som helligt. Derfor hedder det først og fremmest Det Hellige Land.

Hårknude. Israel/Palæstina-konflikten synes ingen ende at tage. Mange løsningsmodeller er kommet på bordet, men intet har virket i de knap 60 år, konflikten har varet. Overrabbiner Menachem Froman har en løsning; den ligger i religionen, for i Israel/Palæstina bor to religiøse befolkninger, der betragter landet som helligt. Derfor hedder det først og fremmest Det Hellige Land.

Muhammed Muheisen

16. februar 2008

TEKOA - Regnen står ned i tove på Vestbreddens højderyg. Ude fra Middelhavet i vest kommer tunge skyer drivende og tømmer deres indhold her, hvor landskabet går over i ørken og falder ned mod Det Døde Hav i kløften mod øst. Længere ude i den retning skinner solen gennem et hul i skydækket ned på Moabs Bjerge, som ligger i kongeriget Jordan.

Det passer ikke ind i konfliktens sædvanlige logik, at en ny fredsplan er ved at blive lanceret i dette landskab, men det er ikke desto mindre tilfældet. Jeg er på vej til at møde Menachem Froman, der er rabbiner i den lille bosættelse Tekoa, langt ude i bjergene, i landskabet syd for Jerusalem og Bethlehem hvor vejen fører videre mod det palæstinensiske Hebron. Froman er lige nu er på alles læber, fordi han sammen med en palæstinensisk journalist, der bor ved Hebron og identificerer sig med det islamiske Hamas, har formuleret en helt anderledes plan for fred mellem de to folk.

"Her er planen," siger rabbiner Froman, nærmest mens han åbner døren.

Han har en lille æske i panden, som indeholder en bøn. Det er en del af hans tefilim, bederemmene, og han forklarer, at han tager dem på, når han har særlig brug for støtte fra Gud.

"Det har jeg også, når jeg møder journalister," smiler han, mens han igen holder planen frem.

"Jeg var i Hebron tidligere på dagen, og den er blevet lidt krøllet af regnen. Men regn er en velsignelse fra Gud, så nu har Gud også velsignet vores fredsplan ved at lade sin regn falde på den. Det er en god start."

Helligt land

Udgangspunktet er, at alle tidligere fredsplaner er slået fejl. Osloaftalen, der opstillede en model til deling af landet i en israelsk og en palæstinensisk stat side om side, betragter Menachem Froman som stendød, og han ser heller ingen grund til at tro på nogen af de øvrige ideer til, hvordan man kan opdele det omstridte land.

"Jeg har stor respekt for folkene bag Osloaftalen, Wye Plantation, Madrid, køreplanen og hvad de hedder alle sammen, men der er et stort problem. Ingen af dem fungerer, og de kommer heller aldrig til det, fordi forudsætningerne er helt forkerte," forklarer han, da vi har sat os ved et rundt bord, der er hans arbejdsplads i familiens yderst spartanske hjem.

"Man kan dele dette land så meget man vil, men det fungerer ikke. I Sovjetunionen prøvede man at gennemtvinge et system, som folket ikke ønskede, og de forskellige fredsplaner forsøger at gøre det samme her. Dette land er hverken Palæstina eller Israel, for det er politiske betegnelser. Man skal gå ned under overfladen og erkende, at løsningen er åndelig, den ligger i religionen, for her bor to religiøse befolkninger, der betragter landet som helligt. Derfor hedder det først og fremmest Det Hellige Land."

Heri ligger en del af forklaringen på, at han kan tale sammen med Khaled Amayreh, som den palæstinensiske journalist hedder. Amayreh tager afsæt i Hamas, der ideologisk er ligeså afvisende som Froman over for en deling af landet.

En del af den aktuelle krise består i det ultimative israelske krav til Hamas om anerkendelse af Staten Israel, og dette kommer planen uden om ved at tale om "anerkendelse af jøders og palæstinenseres fælles ret til at leve i Det hellige Land". Denne formulering har Hamas-ledelsen på Gazastriben købt på stedet, mens den israelske ministerpræsident Ehud Olmert har sagt, at han vil tage stilling til den på et senere tidspunkt.

"Mens Yasser Arafat levede, var de israelske politikeres største fejltagelse, at de betragtede konflikten som territoriel, og at løsningen skulle være politisk," forklarer han.

"De sagde, at efter Arafat ville Hamas komme, og så ville der ikke længere være noget at snakke om, men de forstod aldrig, at Arafat først og fremmest var muslim. Han var et dybt religiøst menneske, og det havde været muligt at finde en løsning med Arafat ved at tale samme sprog, som jeg nu bruger, når jeg taler med Hamas. Alle palæstinensere er religiøse, og derfor må løsningen først og fremmest være åndelig. Der er også langt flere religiøse israelere, end Osloprocessens arkitekter har lyst til at tænke på, så på den side af konflikten gælder de samme parametre."

Stater i lag

Den nu 62-årige Menachem Froman har været i offentligheden i mange år. Allerede i midten af 70'erne var han blandt grundlæggerne af bosætterbevægelsen Gush Emunim, og da unge bosættere for første gang stødte sammen med de israelske myndigheder i kampen om Sebastia uden for Nablus, var han med på barrikaderne. Men selv om han betragter bosætterideologen Hanan Porat som en af sine nære venner, har han altid været en outsider, med sine helt egne ideer.

"Froman vil snakke med Hamas og bygge en stat med dem. Han er et godt menneske og en stor rabbiner, men han er også urealistisk," sagde Hanan Porat over telefonen før mødet i Tekoa.

Selv ved han det godt. Han slår en stor latter op, da han forklarer, at de fleste øvrige bosættere, ligesom den israelske venstrefløj, betragter ham som en meshugge, en tåbe.

"Det er jo klart, at de må synes sådan," siger han ligeud.

"For ingen af dem vil opgive tanken om at denne konflikt er territoriel. Men vi og palæstinenserne har kun noget at frygte fra hinanden, så længe vi begge opfatter landet som noget fysisk. Idet vi accepterer, at landet er åndeligt, løser alle problemerne sig."

Nationalstaten er forældet

Efter hans opfattelse skal alle sikkerhedshegn og mure falde så hurtigt som muligt. Tanken er, at hele landet skal tilhøre begge folk samtidig, hvorved det fysiske ejerskab bliver til et overordnet åndeligt tilhørsforhold.

Herpå kan man godt etablere to stater, som ligger på samme land, men mere fungerer som to parallelle, administrative enheder, og de kan for hans skyld godt få navne som Israel og Palæstina. Når blot ingen glemmer, at det overordnet hedder Det hellige Land.

"Det er aldrig prøvet før," smiler han.

"For min skyld kan man godt kalde det stater i lag, og det kan sagtens fungere så længe man ikke begynder at slås om, hvis lag skal ligge øverst. Og det forhindrer vi ved at lære hinanden at kende, ved at acceptere hinanden på en helt ny måde. En af oldtidens store jødiske tænkere, Hillel, sagde, at du skal elske din nabo som du elsker dig selv. Min nabo er palæstinenserne."

"Terroristerne begik deres forfærdelige forbrydelse den 11. september 2001 i New York på grund af frustration over hvad der foregår i Jerusalem og Det Hellige Land. Muslimerne føler, at Vesten fornærmer dem, og jeg forstår deres vrede. Jeg accepterer ikke deres løsning, som kun gør det hele værre, men jeg forstår, at islam er et åndens imperium, som Vesten har meget at lære af. For muslimerne er staten Israel selve symbolet på Vestens arrogance. Og problemets løsning ligger, hvor problemet er - ikke i Washington, London eller Madrid, men i Jerusalem. Naturligvis er Vesten stærkere. De har ikke bomberne, som Bush har og smider over Bagdad, men de føler, at de er i en position som David mod Goliat."

"Det er da logisk. Vesten forstår endnu ikke, at verden er styret af Gud, og at de åndelige værdier på et eller andet tidspunkt vil vinde over Vestens magt, og der har muslimerne fat i den lange ende. Men Vesten er ikke kun den store, dumme kæmpe. Vesten har også åndelige værdier, som muslimerne ikke forstår, og der kan Jerusalem blive broen, fordi dette er stedet, hvor de åndelige værdier mødes. Der vil ikke komme nogen fred i Afghanistan, i Irak, i Madrid eller i Paris, før der er kommet fred i Jerusalem."

Han fortsætter med at forklare, at tanken om nationalstaten er problemets kerne.

"Nationalstaten er en syg tanke og den er forældet. Nationalstaten har kostet seks millioner jøder livet, for Hitlers ideologi var nationalstaten i sin yderste konsekvens. Jeg siger ikke, at alle ledere af nationalstater er som Hitler, men før vi kan komme videre må vi forstå, at dette er en tanke, som opstod i det 19.århundrede og mistede sit indhold i midten af det 20. århundrede."

Zionismen er jo i høj grad også et produkt af tanken om nationalstaten. Er zionismen så også en misforståelse?

"Jeg synes ikke, det er frugtbart at diskutere fejl og misforståelser. Zionismen er en kendsgerning, og vi må se virkeligheden i øjnene ved at sublimere den. Selvfølgelig ser jeg zionismen som mit folks genetiske fejl, som en arrogance, men det kan vi også udnytte konstruktivt ved at forstå, at zionismen også er udtryk for den vestlige tankegang, der skal kombineres med den islamiske for at nå et højere niveau. Og på mange måder er palæstinenserne de i den arabiske verden, som står tættest på Vesten, hvilket også hænger sammen med forholdet til Israel, og israelerne er den del af den vestlige kultur, der åndeligt står tættest på Mellemøsten. Vi jøder er østens sønner."

Profeten Amos

Sammenhængen mellem de vidtgående planer for dialog og hans egen bopæl i en af Vestbreddens meget ideologiske bosættelser, der i næsten alle fredsplaner figurerer blandt de, som må rømmes i forbindelse med et territorialt kompromis, ligger stadig ikke lige for. Menachem Froman tog også aktivt del i daværende ministerpræsident Ariel Sharons rømning af Gazastribens bosættelser, og det er en del af forklaringen.

"Talmud siger, at et menneske er som et træ. Hvis du rykker det op med rode, så dør det, så jeg mener, at både jøder og palæstinensere skal have ret til at bo, hvor de bor. Jeg skal have ret til at bo i Tekoa, og mine naboer skal have ret til at bo i Tel Aviv," forklarer han.

"Men jeg har valgt Tekoa fordi profeten Amos boede her. Læs Amos Bog i Bibelen, så vil du forstå. Jeg er dogmatisk socialist, og det var Amos også. Han var den mest ekstremistiske i kampen mod jødisk arrogance. Han førte kampen mod social uretfærdighed og mod national uretfærdighed, og den fredsplan, jeg og Khaled Amayreh har formuleret, er modelleret over profetens Amos' livssyn. Men nu må du undskylde mig, jeg har lidt travlt," siger han nærmest midt i en sætning.

Den pludselige afslutning på mødet er venlig. Som det religiøse menneske han er, mener han, det er forbudt at spilde tiden, så han læser aldrig aviser, og familien har intet tv. Det er allerede blevet hen på aftenen, og klokken fire næste morgen kommer en gruppe mænd fra bosættelsen til rabbineren for at studere Zohar. Det er hovedværket i kabbala, jødisk mysticisme, og fordi den studeres bedst før daggry, samles mændene hos Froman en morgen om ugen fra fire til seks.

"Zohar betyder lys," forklarer han til afsked: "Så det skal studeres, mens dagens lys kommer til live, men jeg har lige nu endnu en grund til at glæde mig. Med denne nye fredsplan tror jeg også, et nyt lys er ved at brede sig. Ikke bare her over Det Hellige Land, men over hele verden!"

På vej tilbage til bilen møder jeg bosættelsens vagtmand.

"Nå, har du også været på besøg hos Froman?" siger han lunt.

"Du ved godt, at han lever i en anden verden, ikke? Han er en stor rabbiner og et godt menneske, man han er også temmelig naiv."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Froman synes at rumme en spiritualitet der har bevæget sig fra den mere traditionelle fundamentalistiske til den mere pluralistiske, hvilket i høj grad er brugbart - ganske glædeligt!

Interessanmt nok når han ad helt andre veje til den samme konkluasion som Ghadafi: Det nytter ikke at dele landet. De to folk må lære at leve sammen i én stat.

Bjarne F. Nielsen

Rabbiner Froman er et godt menneske, der gerne favner
muslimer, men han er ganske rigtigt også naiv. Han ser kun
verden med religiøse øjne. Og mener, Arafat var mere muslim
end politiker.

Et Israel-Palæstina i én stat, hvor jøder og muslimer lever side
om side i fordragelighed, er desværre umuligt og uden håb.

Palæstinensere kræver en selvstændig stat med en funk-
tionsdygtig Vestbred og en anden deling af Jerusalem.

Det er lidt mindre end umuligt og med håb.

Per Vadmand ! det hedder Plastina hedder det ,de andre uvelkomne fremmede skal rejse hjemme og de 7 millioner foredrivende plastinanser skal komme tilbage bo i fællesskab under et flag og under et navnt og det hedder Plastina og kun plastina, og hvis vesten elsker et land som Isreal, saa maa de give et styk land af sit. fx. Danmark give FYn tilnavnet ISREALl

Taslim, tak for illustrationen af, at betontænkning og udsigtsløs uforsonlighed findes på begge sider af konflikten. Meir Kahane eller Baruch Goldstein kunne have skrevet nøjegtigt det samme blot med modsat fortegn.

Per Vadmand! taenk lidt! Det hedder plastina og ikke Isreal.
Tror du , hvis nogen kommer og besaetter dit hus, saa er de besaetter eller ejer? . De opringlige plastinansere , der boede inden Englaendere besat landet og de er de Plastinaniske muslimer , Jo/der og kristine eller maaske ogsaa ataeister , hvis de boede der. Men... Men Landet hø/ere ikke de Zionistisk.isrealer, der kom til landet efter invasionen. Det er klart. Plastina er plastinanserne. Hvor plastinanser skal bo henne?
Hiters "straf " varede kun 5 aar, men plastinanser er over 60 aar hjemme løse, men de fremmede Zionister har dobbelt statborgskab !

Bjarne F. Nielsen

Per Vadmand. Jeg har også undret mig en hel del over
Plastina og plastinanser. Det giver ikke meget mening
at forvanske navne på det, der skal forsvares.

Taslim

Der blev begået en stor uret mod palestinenserne i 1948.
Og den uret har vesten svært ved at tage ansvaret for.
De mange lidelser, som palestinenserne siden er blevet udsat for er forfærdelige. Ikke mindst den evindelige mistænkeliggørelse og patronisering.

Jeg håber, at en forsoning bliver mulig, og jeg ved, at de størte indrømmelser skal komme fra USA og Europa.

Men Karen Helle, er du ikke også enig i, at forstokkede holdninger som Taslims i lige så høj grad står i vejen for dette som fx Sharons?

Per Vadmand! De fleste af dem er ulovlige imegranter fra Europa , USA og Rusland, saa de maa komme tilbage i deres lande og i stedet for skal de 7 millioner palestinenserne vende hjemme. De oprindelige palestinenserne om de er Jo/der ,kristne eller muslimer skal bo i dette land.
Da nu de Jo/diske folk, som efter anden verdens krige flyttet til Palestina , må nu vende tilbage til steder fo/r anden verdens krig. Nu er der demokratie i Europa og de maa vende tilbage. Hvis man o/nsker et land, der skal hedde Isreal, saa maa de Europa skal give dem jord. Der var i Europa, hvor Jo/der blev undertrykket under anden verdens krig, men ikke i mellemO/sten.
Saa jeg mener, hvorfor palestinansere betale prisen. Nu har de Europiske Jo/der veart paatvungne geast i 60 aar i palestina og selve hjemme-ejeren veart uden land og bo i andre land som flygtning og de paatvungne geaster har nydet dobbelt statsborgrettigheder siden og palestinanser har ingen stad. Derfor skal ogsaa palestinanser vende hjemmer og bliver ejer af sit eget hus i helle huset og ikke af en del af huset.

Det er det samme med Irak og Afghanistan. De ville ogsaa blive udslettet af vesten hermed USA og EU. De har ogsaa samme skeabne som palestinanser, hvis de gear modstand mod invasionstropper.

Rettelser til o/verste

Det er det samme med Irak og Afghanistan. De ville ogsaa blive udslettet af vesten hermed USA og EU. De har ogsaa samme skeabne som palestinanser, hvis de IKK gear modstand mod invasionstropper

Bjarne F. Nielsen

Det nytter ikke at omgøre og frisere historien. Sket er sket og
meget lidt kan ændres. Flytning af 5,4 millioner israelere til
Europa er fantasi, Taslim.

Se hellere på den nuværenede situation og kom med et jord-
nært oplæg til fredsforhandlinger mellem de lidende parter i
Israel-Palæstina-konflikten.

Et oplæg kunne indeholde:

- EU, FN og USA som mæglere.

- flytning af opmod en kvart million israelere fra Vestbredden.

- mere rimelig deling af Jerusalem og med den fortsatte adgang
til Tempelbjerget for både jøder og muslimer.

- sikre grænser uden terror, statslig som privat.

Men selv dette synes 99,9 % umuligt.

Fortæl Abu Masen, Hamas og Olmert, hvad de skal enes om,
når den fælles præsident, Abu Masen, og Hamas end ikke er
på talefod.

Fred synes desværre fjernere end nogensinde.

Bjarne Brønager & Per Vadmand

jo, det er nemt at være bedrevidende overfor palestinenserne.
Det er Vestens fortjeneste, at de er sat i en umulig situation.
De har jo ikke selv skabt denne rædsomme konstruktion, at FN gav deres land til et andet folk, som drev dem på flugt.

jeg synes da at Taslims spørgsmål er helt forståeligt:

Hvad ville vi gøre, hvis vi blev kostet til Sverige og Tyskland?
og hvor enige ville vi være i vores afmagt?
forestil dig de danske politikeres håbløse diskussioner, hvis det var os, der sad spredt ud i verden og ingen for alvor gad at tage os alvorligt og gav os ansvaret for vores situation?

Problemet er fra starten uløseligt, og det er ikke lige palestinensernes skyld.
men det er dem, der bliver hånet og talt ned til

Du har selvfølgelig ret, Karen Helle, men en fremtidig fred må nu engang tage udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke være afhængig af nogen form for massive tvangsforflyttelser. Der er derfor to mulige løsninger (hvis man ikke regner nogen af dem med, hvor den ene part udsletter den anden eller de begge udsletter hinanden). Det er Fromans (og Ghadafis) model med én stat med to folk, og tostatsløsningen med grænserne fra før 1967. Den sidste kræver en vis folkeflytning af bosættere, men slet ikke i den målestok som det ville være at enten sende jøderne "hjem" eller helt fordrive palæstinenserne.

Desværre virker ingen af parterne p.t. indstillet på andet end at slås, så det har nok desværre lange udsigter.

Bjarne F. Nielsen

Karen Helle Grue

Per Vadmand gør opmærksom på: "...men en fremtidig fred
må nu engang tage udgangspunkt i de faktiske forhold..."

Jeg er enig med Per Vadmand, dig, Taslim delvis og med Ralph
Sylvestesen. Og havde der være en pro-israeler og israeler i denne
tråd, så også med dem.

Giv eventuelt, Karen Helle, et forslag til fred. Her er mit:

EU, FN og/eller USA (alfabetisk rækkefølge) som mæglere.

Hamas, Masen og Olmert ved samme bord.

Punkt 1. Mere rimelig deling af Jerusalem med den fortsatte
adgang til Tempelbjerget for både jøder og muslimer.

Punkt 2. Flytning af ca. en kvart million israelere fra Vestbredden.

Punkt 3. Sikre grænser uden terror, statslig som privat.

----

Mindre kan næppe føre til fred, men selv dette er umuligt for tiden.

Bjarne Brønager

Du glemte det helt store problem: De mange millioner palestinensiske flygtninge. Hvor vil du gøre af dem? hvordan vil du erstatte deres tab af jord og ejendom? De lever mere eller mindre statsløse, og de forsvinder ikke bare ud i den blå luft.
Det er deres eksistens, som fortrænges af EU, USA og Israel. Det er den dårlige samvittighed, som FN administrerer på 60. år

Det løser i hvert fald ikke noget, hvis "løsningen", som de mere rabiate palæstinensere kræver, skal bestå i, at vi i stedet har 6-7 millioner fordrevne israelere , som vi skal finde et sted til, vel?

Bjarne Brønager! Saa palestinanser skla få et stat et sted her i Europa eller maaske her i Danmark og dette skal hedde palestina. Er der ok Bjarne?

Per Vadmand! Du maa husk paa at de paatvungne "isrealiske "imegraner i Palestina har jo dobbelt statborgskab. Der er ogsaa mange fra Danmark og de go/r deres vearnepligt i Isreal og naar de afsluttet vearnepliten, saa kommer de tilbage til Danmark. saa paa den maade kan de komme tilbage til de land, de var før anden verdens krig.

Bjarne F. Nielsen

Karen Helle Grue

Så langt det er menneskeligt muligt, forsøger jeg at være
upartisk. Søges den ene eller andet part forsvaret ensidigt,
så kan dialog ikke føres her eller - og vigtigere - mellem
konfliktens parter.

Du opfordres atter til at komme med et oplæg til freds-
forhandlinger.

Og som du mener er mere gennemførligt end mit forsøg.

Med venlig hilsen

Bjarne Brønager

jeg har som resten af verden ikke det fredsforslag, som kan virke.

men i dit forslag, som du mener, vil skabe fred, mangler stillingtagen til nogle millioner mennesker. Hvad enten det er israelere eller palestinensere.

Det jeg også siger er, at det er vesten, der har skabt problemet, ikke palestinenserne.
det har ikke noget med at gøre, om jeg holder med palestinserne eller israelerne.

Palestinenserne har reelt ikke nogen mulighed for at løse problemet.
Hvordan? skal de begå kollektivt selvmord? skal de forsvinde ud i den blå luft?

Bjarne F. Nielsen

Karen Helle Grue

Du skriver:

"jeg har som resten af verden ikke det fredsforslag, som kan virke."

Det har israelere og palæstinensere heller ikke, for en roadmap to
peace vil for tiden se nogenlunde sådan ud:

EU, FN og/eller USA (alfabetisk rækkefølge) som mæglere.

Hamas, Masen og Olmert ved samme bord.

Punkt 1. Mere rimelig deling af Jerusalem med den fortsatte
adgang til Tempelbjerget for både jøder og muslimer.

Punkt 2. Flytning af ca. en kvart million israelere fra Vestbredden.

Punkt 3. Sikre grænser uden terror, statslig som privat.

----

Fred synes desværre fjernere end nogensinde.

Med venlig hilsen

Er vi uvenner?

nej, men du glemmer stadigvæk at tage stilling til, hvad der skal gøres med de mange millioner palestinensiske flygtninge.
Det gælder deres tiljørsforhold, deres tabte ejendom, deres statsborgerskab.
og hvor skal de bo?

hvis du ikke tager grundigt stilling til det spørgsmål, som alle fredsplaner falder på, så er din plan lige så urealistisk som alle andre

ps

jeg forstår godt palestinensernes raseri og fortvivlelse over at blive frotrængt, både i fysisk og psykisk forstand.

Så længe vi sidder i vores sofa og ser på problemet, ja, så kan vi godt lege, at det ikke er der.

En forhandlingsløsning kunne fx gå på, at israelerne opgiver alverdens jøders retskrav på at "vende tilbage" til Israel mod, at palæstinenserne gør det samme for flygtningene - og begge parter gennemører en kontrolleret indvandring til hver sin del af landet.

Problemet er, at man ikke bare kan give palæstinenserne deres stjålne ejendom tilbage uden at smide jøderne helt ud af Israel. Og så er enhver plan dødsdømt på forhånd

Den samme problemstilling har eksisteret i det tidligere DDR og Polen, hvor eksilerede tyskere har krævet deres ejendomme tilbage. Så vidt jeg ved, er det blevet ordnet med en kombination af civile søgsmål og erstatninger - det kunne nogle af de mange penge, amerikanerne i dag pumper ind i Israel til våben måske bruges til?

Bjarne F. Nielsen

Karen Helle Grue

Lægges ensidig skyld på den ene eller den anden part, så kan
saglig dialog ikke føres her og - vigtigere - mellem konfliktens
parter.

Du skriver: "nej, men du glemmer stadigvæk at tage stilling til,
hvad der skal gøres med de mange millioner palestinensiske
flygtninge. Det gælder deres tiljørsforhold, deres tabte ejendom,
deres statsborgerskab. og hvor skal de bo?

Nej ikke glemt. Også disse problmer problemer samt mange
israelske ligger klar i et ringbind sammen med de øvrige punkter,
som Hamas, Masen og Olmert skal tage stilling til, når de er nået
til enighed om disse punkter:

Punkt 1. Mere rimelig deling af Jerusalem med den fortsatte
adgang til Tempelbjerget for både jøder og muslimer.

Punkt 2. Flytning af ca. en kvart million israelere fra Vestbredden.

Punkt 3. Sikre grænser uden terror, statslig som privat.

Fred synes desværre fjernere end nogensinde.

Jeg henviser i øvrigt og meget gerne til Per Vadmand kommentar
herover, hvor der argumenteres bedre, end jeg selv kan gøre.

Med venlig hilsen <--- Er vi uvenner?

det er en kendsgerring at vesten koloniserer og alle problemmer i verden er vestens skabte problem. Afghanere g Irakere skal lære af palestinanser, hvis de ikke modstår besætteslesmagter, de bliver foredrivet af deres land og de får samme skæbning som palestinanser. Løsning er ikke fredsforhandling, fordet har vist sig i de sidste 60 år at fredforhandling undertrykker endnu mere palestinanser. paletinanser skal bekæme besættelsenmagten med våben, ligsom Hezbu allah har kæmpet mod de besættelses zionister i de 34 dags krig. Man skal ikke vente på de arabiske overhovder, for de er vesten marionetter.