Læsetid: 4 min.

Gazastriben er en trykkoger

Gårsdagens demonstration på Gazastriben beskrives som et nyt kapitel, selvom ingen som forventet er brudt gennem grænsehegnet til Israel - endnu
30-40.000 palæstinensere trods regnbygerne og dannede en lang menneskelæde langs muren til den israelske grænse. Situationen i Gaza By blev sent i går beskrevet som rolig.

30-40.000 palæstinensere trods regnbygerne og dannede en lang menneskelæde langs muren til den israelske grænse. Situationen i Gaza By blev sent i går beskrevet som rolig.

Eyad Baba

26. februar 2008

TEL AVIV - Den palæstinensiske Hamas-bevægelse indkasserede i går en sejr, selv om dagens demonstration mod den israelske blokade af Gazastriben langt fra blev så omfattende og så dramatisk som forventet. Den israel-ske hær havde flere dage i forvejen optrappet sin til-stedeværelse langs hegnet omkring Gazastriben, fordi det fra flere sider vurderedes, at strategien bag demonstrationen var at bryde hul i hegnet og trænge ind i Israel, således som palæstinenserne gjorde det ved Gazastribens grænse til Egypten i sidste måned.

"Demonstrationen var en succes, men der kom ikke mange nok," siger Hamas-aktivisten Rami Abdu, der var blandt arrangørerne af demonstrationen.

Overfor Information ønsker han ikke at sige noget om de taktiske overvejelser, men oplyser gerne, at der fremover kommer flere lignende demonstrationer, hvis situationen på Gazastriben ikke ændres radikalt til det bedre. Rami Abdu anslår, at 30-40.000 mennesker deltog.

Farlig leg

Det hele udspringer af en forværring af situationen, efter at benzin og husholdningsgas i weekenden slap op på Gazastriben. Hermed er der kun brændstof til udrykningskøretøjer og anden strengt nødvendig kørsel, mens almindelige mennesker, der endnu har benzin på bilen, nu benytter den så lidt som muligt.

"Huller i forsyningerne er ikke nogen ny ting, men normalt tager det to-tre dage, inden der kommer benzin igen, så vi tager det roligt," siger Marwan Diab, der bor i Gaza by.

"Denne gang har vi fået at vide, at ingen kan sige, hvornår der kommer benzin igen. Alle regner med at det bliver langvarigt denne gang, og derfor er folk blevet desperate."

Han mener dog endnu ikke, at desperationen er stor nok til at drive folk helt hen til grænsehegnet og gå løs på det. Den israelske forsvarsminister Ehud Barak sagde allerede søndag, at de israelske soldater havde fået ordre til at standse en nedbrydning af hegnet "med alle midler".

"Det er en farlig leg at nærme sig hegnet," forklarer Diab.

"Soldaterne på den anden side skyder på alle der nærmer sig, og de skyder for at dræbe. Men Striben er en trykkoger, og lige nu stiger trykket så hurtigt, at den snart må eksplodere, og så vil folk begynde at tage chancer. Så vil de være ligeglade med om de sætter livet på spil."

Generalprøve

Rami Abdu kalder dagens demonstration "en generalprøve". Skoler, som hører under Hamas, havde fået lov til at sende deres elever til demonstrationen, hvor også mange kvinder mødte op, og der var sat 360 busser ind for at transportere folk til de udvalgte steder. Dette var navnlig i den nordlige del af Gazastriben, omkring Erez grænseovergangen, hvor Hamas' politistyrke anholdt 49 mennesker, da de var ved at komme for tæt på hegnet.

"Vi ønsker, at demonstrationen skal afvikles fredeligt og ikke-voldeligt," siger Abdu.

Andre iagttagere siger, at de nævnte anholdelser netop er en del af et spil, der skal få det hele til at se spontant og folkeligt ud, mens protesterne i virkeligheden er under stærk styring fra Hamas, og at situationen på ny eskalerer.

Natten til mandag bidrog nye israelske flyangreb til at spænde situationen til bristepunktet. Ved to angreb mod mål i henholdsvis Gaza by og ved Khan Younis i områdets sydlige del blev i alt tre medlemmer af Hamas dræbt, og under operationer på landjorden mistede en fjerde palæstinenser livet. Dette bringer antallet af dræbte palæstinensere, siden den israelsk-palæstinensiske fredsdialog startede i Annapolis i november sidste år, op på 197.

"Hamas har sat en helt ny dagsorden, og det er en sejr i sig selv, at bevægelsen har vist, at den har situationen under total kontrol," forklarer Marwan Diab videre.

"De israelske soldater på den anden side er nervøse, for de ved ikke, hvordan de skal konfrontere ikke-voldelige demonstrationer. Da grænsen til Egypten blev væltet i januar, var det en ikke-voldelig aktion, som egypterne mødte ved ikke at reagere. Men på et tidspunkt, vil demonstrationen her på Gazastriben blive så stor, at israelerne vil være tvunget til ikke at reagere, fordi der vil rejse sig et internationalt ramaskrig, hvis soldaterne begynder at skyde på kvinder og børn, der trænger over grænsen."

El Arish er for fattig

Situationen i Gaza By blev sent i går beskrevet som rolig, mens der ved Erez fortsat var demonstranter, der trods regnbygerne ikke forlod den menneskekæde, de havde dannet.

Den fremtrædende fredsaktivist, psykiateren Eyad Sarraj, deltog selv ikke i demonstrationen, fordi han måtte pleje en vinterforkølelse hjemme, men han lover at være med næste gang, selvom han egentlig ikke er nogen Hamas-støtte.

"Folk her på Gazastriben har brug for luft," siger han.

"Halvanden million mennesker er stuvet sammen på et ganske lille stykke land, hvor vi er lukket totalt inde, mens vilkårene bliver vanskeligere og vanskeligere. Da vi brød ind i Egypten fik vi lidt luft, men det var samtidig en enorm skuffelse. Egypterne begrænsede mulighederne til El Arish (en egyptisk by i det nordlige Sinai, red.), som er endnu fattigere end Gaza. Så udover cigaretter, fandt folk intet, de havde brug for, men brugte masser af penge på unødvendige ting."

Han forklarer at Gazastriben derfor svinger mellem at ville trænge ind i Egypten igen, hvilket er relativt ufarligt, men udsigtsløst, fordi der ikke er noget at komme efter, og at trænge ind i Israel, hvilket er farligt, men hvor der til gengæld kan hentes materiel lindring for alle lidelserne og nøden.

"Alle ved, at det jo ikke løser konflikten at bryde et hegn ned, men det kan give luft for nogle frustrationer, og det kan vise, at det ikke kan lade sig gøre at holde mennesker indespærret på ubestemt tid. Og dét kan jo danne grundlaget for noget, fordi det åbent demonstrerer, at magtfordelingen har ændret sig," forklarer han.

"Det tror jeg kommer meget snart, for det vi har set nu, er begyndelsen på noget nyt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne F. Nielsen

Fred i vor tid?

Ordene "peace in our time", blev udødeliggjort af den brittiske
prime minister, Neville Chamberlain, i 1938, og der var forvent-
ninger til München-aftalen.

Der er ingen forventninger til Annapolis-fredsdialogen. Den palæ-
stinensiske præsident, Abu Masen, er nærværende, Hamas fra-
værende. Efter et demokratisk valg sidder Hamas i Gaza med
støstedelen af befolkningen og anerkender ikke den fælles præsi-
dent på Vestbredden. Og heller ikke én kvadratalen af Israel bag
1967-grænsen.

Abu Masen i dialog med Hamas ved samme bord synes utæn-
keligt. Og Ehud Olmert har næppe vilje til dialog af parlamen-
tariske årsager og en roadmap to peace med disse tyngende
punkter:

Pkt.1. Mere rimelig deling af Jerusalem med den fortsatte ad-
gang til Tempelbjerget for både jøder og muslimer.

Pkt. 2. Flytning af ca. en kvart million israelere fra Vestbredden.

Pkt. 3. Sikre grænser uden terror, statslig og privat.

Dækning af konflikten har et sideløbende og makabert regnestyk-
ke. Fra Tel Aviv oplyses: "Dette bringer antallet af dræbte palæsti-
nensere, siden den israelsk-palæstinensiske fredsdialog startede
i Annapolis i november sidste år, op på 197."

Der kom fred i 1945. Kommer der fred i denne konflikt i vor tid
i dette århundrede?

Med venlig hilsen