Læsetid: 1 min.

Gratis bycykler indføres i London

Udland
26. februar 2008

De har hjulpet med til at befri pariserne fra en hel del støj, trafikkøer og bilos. Og nu kommer ideen til London. Borgmester Ken Livingstone - der er en kendt bilhader og som ikke selv har kørekort - har besluttet at installere 6.000 gratis bedstemorcykler i centrum af den britiske hovedstad efter den store succes med de parisiske 'Vélib'-cykler (vélo betyder 'cykel' på fransk og liberté betyder 'frihed', AG). Men i modsætning til Paris, hvor ideen er sponsoreret af reklamer og private firmaer, har Livingstone besluttet sig for at finansiere hele ideen med offentlige midler. Omkostningen er sat til 75 millioner pund (cirka 750 millioner kroner). Cyklerne vil være helt gratis at bruge i de første 30 minutter (man skal dog registreres for at blive bruger og også sige ja til, at der kan blive trukket op til 100 pund fra ens kreditkort, hvis man ikke tilbageleverer cyklen). Efter den første halve time vil brug af cyklen koste 10 kroner pr. 30 minutter. Skemaet starter sommeren 2010. Der er 20.000 af cyklerne i Paris i dag. Borgmesteren har dog ikke tænkt sig selv at bruge cyklen siger han til den britiske avis The Times: "Jeg har valget mellem at bruge tiden i toget om morgenen og få læst alle aviserne eller at tabe mig ved at cykle. Jeg kunne godt have brug for at blive slankere, men uheldigvis bliver jeg nødt til at få læst aviserne om morgenen," siger 'røde' Ken, som håber at blive genvalgt ved de britiske lokalvalg til maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her