Læsetid: 4 min.

Hævntørst, ikke fanatisme, driver selvmordsbombemænd

Det store flertal af de palæstinensiske selvmordsbombemænd viser ikke tegn på mental ustabilitet eller islamisk hjernevask, viser en canadisk undersøgelse
Den 29-årige Hanadi Tayseer Jaradat bragte den 4. oktober 2003 sit bombebælte til detonation i restauranten Maxim i Haifa, Israel, og tog 29 isrealere med sig i døden. Jaradat var dybt religiøs, men formentlig også drevet af hævntørst, efter at både hendes bror og hendes fætter samt hendes kommende mand var blevet dræbt af den israelske besættelsesmagt.

Den 29-årige Hanadi Tayseer Jaradat bragte den 4. oktober 2003 sit bombebælte til detonation i restauranten Maxim i Haifa, Israel, og tog 29 isrealere med sig i døden. Jaradat var dybt religiøs, men formentlig også drevet af hævntørst, efter at både hendes bror og hendes fætter samt hendes kommende mand var blevet dræbt af den israelske besættelsesmagt.

Eitan Hess Ashkenazi

28. februar 2008

TEL AVIV - Selv da den palæstinensiske Al Aqsa-intifada var på sit højeste, vakte det stor opsigt, da den 29-årige Hanadi Tayseer Jaradat den 4. oktober 2003 bragte sit bombebælte til detonation på Maxim, en restaurant i Haifa i Israel, og tog 29 israelere med sig i døden. Selvmordsbombeangrebet huskes den dag i dag for sin usædvanlige blodighed, men også fordi det blev begået af en kvinde, der på ingen måde levede op til den stereotype opfattelse af, hvem der begår selvmordsbombeattentater.

Et team af forskere ved det canadiske University of Toronto har nu præsenteret resultaterne af deres forskning i det makabre emne, og de viser, at hverken Jaradat eller det store flertal af de palæstinensiske selvmordsbombemænd og -kvinder viste noget tegn på mental ustabilitet, og at en tæt forbindelse mellem motiv og handling giver en god forklaring på, hvad der drev dem til deres gerning

Ønsker stabilitet

I spidsen for undersøgelsen står Toronto Universitys Robert Brym, der er professor i politisk sociologi. Som assistenter har han haft to ph.d.-studerende, palæstinenseren Bader Araj og israeleren Yael Maoz-Shai, og ved en dybdegående analyse af hovedpersonerne i 138 selvmordsbombeangreb i Israel fra september 2000 til juli 2005 har de fundet ud af, at der ikke er meget hold i de sædvanlige antagelser om mentale problemer eller islamisk hjernevask. I langt de fleste tilfælde er attentatmændenes motiv et helt personligt ønske om gengæld eller hævn, og derfor kommer den enkelte selvmordsbombemands personlige profil ofte i konflikt med den almindelige folkelige opfattelse.

"Bagmændene bag et selvmordsbombeangreb ønsker ikke at bringe operationen i fare ved at anvende upålidelige mennesker," skriver Robert Brym således i fagtidsskriftet Social Forces.

"Det kan godt være, at visse psykologisk ustabile mennesker ønsker at blive selvmordsbombere, men oprørsgrupperne foretrækker bestemt at have deres skyts i orden."

Af de 138 tilfælde er bombemandens ideologiske tilhørsforhold klart, hvad angår de 133. 64 procent af attentatmændene er blevet sendt i døden af en af de islamiske grupper, mens resten af bombemændene udgår fra sekulære organisationer, hvilket primært vil sige Fatah, eller rettere dennes væbnede undergruppe, Al Aqsa Martyrernes Brigader.

Men heraf kan man ifølge Robert Brym ikke udlede, om den enkelte bombemand er drevet af religiøse eller sekulære motiver, hvilket Hanadi Tayseer Jaradat er et klassisk eksempel på.

Hævntørst

Da Hanadi Tayseer Jaradat trådte ind ad døren til Maxim, handlede hun på vegne af den fundamentalistiske gruppe Islamisk Jihad. Hun blev beskrevet som dybt religiøs, men også som en smuk og højtbegavet kvinde, der som ung partner på et advokatkontor i Jenin på Vestbredden havde en god løn og tilsvarende gode karrieremuligheder, samtidig med at hun så det som sin mission at trække sin familie ud af knugende fattigdom. Imidlertid blev både hendes bror, som var medlem af Islamisk Jihad, og hendes fætter dræbt under sammenstød med israelske tropper, og otte år forinden var den mand, hun havde haft planer om at gifte sig med, omkommet under lignende omstændigheder.

Det canadiske forskningsteam konkluderer i sin rapport:

"Selvmordsbombemændene er langt oftere motiveret af et personligt ønske om hævn end optændt af religiøs glød."

Vold nyttesløs

I og med at hovedmotivet for selvmordsbombeangreb således ikke er vanskeligt håndterbare størrelser som mental ustabilitet eller religiøs fanatisme, men noget så relativt konkret som hævntørst over for besættelsens voldelige udtryk, vurderer forskerne bag rapporten, at Israels militære tilgang til Al Aqsa-intifadaen har været forkert.

"I sin oprindelse og i sin kerne er den israelsk-palæstinensiske konflikt ikke religiøst motiveret, og selvmordsbombeangreb er trods de mange religiøse konnotationer grundlæggende et udtryk for den territorielle konflikt," siger Robert Brym.

Derfor har israelerne gennem hele Al Aqsa-intifadaen taget fejl, når de har forsøgt at bekæmpe den palæstinensiske terror med militære magtmidler. Den israleske hærs aggressive fremfærd i de palæstinensiske områder har været med til at fostre nye selvmordsbombemænd, hvorimod en mere tilbageholdende militær strategi kunne have lukket en del af luften ud af de militante palæstinensiske gruppers rekruttering af villige martyrer.

Den canadiske rapport dokumenterer, at de 138 gennemførte selvmordsangreb udgør mindre end 25 procent af de næsten 600 iværksatte. Godt tre fjerdele af angrebene er altså blev standset i opløbet, og det med stor militær magtanvendelse.

Uafhængigt af den canadiske rapport har en anden forsker, professor Robert A. Pape fra University of Chicago, nået samme konklusion. Han ser selvmordsangrebene som et bredere mellemøstligt fænomen og konkluderer, at selv om al-Qaeda taler om krigen mod de vantro, er gruppens primære formål ikke at omvende Vesten til islam, men at befri Mellemøsten fra den vestlige besættelse.

"Generelt set kan hårde militære tiltag have en effekt i et stykke tid," skriver Robert Brym i sin konklusion. "Men en tilstrækkeligt målbevidst masseopposition vil altid være i stand til at udvikle en ny taktik, der går udenom de nye forhindringer. Jeg er ingen fan af Hamas, men Israel er nødt til at tale med dem, for volden virker ikke."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan da godt være, at der stadig er nogle, som har antaget en 'vaneforestilling' om baggrunden og motivationen for at medmennesker skulle kunne få sig selv til at begå så modbydelige forbrydelser. Der har ellers været rig lejlighed til at stifte bekendtskab med dette synspunkt tidligere - også gennem læsning af Information som eksempelvis ved nedenstående debatindlæg forfattet af den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen i 2004:

http://www.information.dk/97075

Jeg mener også, at Newsweek tilbage i tiden omkring slaget om Jenin-flygtningelejren bragte en grundig gennemgang af den forgangne periodes palæstinensiske selvmordsbomere, hvoraf det ret tydeligt fremgik, at langt størstedelen havde en relativt normal baggrund men som følge af én eller flere pludselige, brutale indgreb i deres hverdag blev drevet ud i eksistentiel frustration. Jeg kan desværre ikke huske nummeret på den konkrete udgave, men forsiden var prydet med Hanadi Tayseer Jaradats kontrafej.

Som jeg gennemgår mere detaljeret i nedenstående blog-indlæg er det min holdning, at opfattelsen af selvmordsbombere som drevet af et irrationelt, religiøst fanatisk 'had mod vestlig frihed' blot er en taktisk bekvem måde at dehumanisere en 'modstander' på og måske derved aflede opmærksomheden fra de massive overgreb mod civilbefolkningen, som måske har været stærkt medvirkende til at afføde den frustration, der driver medmennesker til at begå så afskyvækkende en handling som et terrorangreb er:
http://progressivecanvas.org/2004/09/02/reflections-on-recent-developmen...

Det er opløftende, at nogle forskere har fundet tiden til en systematisk gennemgang af empirien, der atter en gang sætter fokus på og tilsyneladende bekræfter de i det ovenstående beskrevne hypoteser.

"Hvis de ikke bliver terrorister, fordi de er hjernevasket til at tro, at de bliver martyrer, der får evigt liv og fri rådighed over 72 jomfruer i al evighed, så ville de ikke slå sig selv ihjel." (citat: Jakob)

Ja, hvad skal vi dog bruge undersøgelser af årsager til, når vi har besluttet os for, hvad årsagerne er? Og i øvrigt passer "vores" årsager væsentligt bedre til vores fordomme, så derfor må de nødvendigvis passe. Så væk med undersøgelser og smagsdommere.

Jeg synes faktisk, at undersøgelsen giver nogle meget gode årsager til, hvad der får folk til at slå sig selv ihjel på en måde, så de får mange andre med i købet. Den maner til eftertænksomhed, og derfor er det tragisk, at Jakob kører på automatpilot.

Men Jakob - tak fordi du rent faktisk skrev et nyt indlæg. Jeg har læst det i stedet for bare at scrolle hen over det. Men du er altså stadig drevet af dit muslimhad, hvor du ikke kan se nuancer.

Hmm, disse blodtørstige mordere er altså helt og aldeles normale repræsentanter for mennesker i den muslimske verden.
Jeg skal lige have tænkt det færdigt.
Men jeg har på fornemmelsen, at jeg nok ikke bryder mig om konklusionen...

Jakob Schmidt-Rasmussen skriver om selvmordsbombe-strategien:

Det er ikke en rationel strategi, for så mister gruppen jo et meget motiveret medlem. Der er millioner af andre langt mere effektive terrorstrategier.

Og det har han jo ret i. Hvorfor er det en yndet hævnmetode blandt stærkt troende muslimer at tage uskyldige civile med sig i døden ved at sprænge sig ihjel på cafeer, markedspladser og i busser, hvis ikke den religiøse indoktrinering spiller en rolle? De får bare helt tilfældigt den samme ide om, at de kan opnå hævn på denne særegne måde?

Jeg tror ikke nogen på noget tidspunkt har været i tvivl om, at hævn spiller en rolle hos mange selvmordsbombere, men man har også ofte set hvordan børn og teenagere, ja endda retarderede er blevet sendt afsted med bombebælter omkring livet. Er det ikke umådeligt svært at komme udenom at religionen bliver brugt som primus motor i de mellemøstlige konflikter? Er det muligt at forestille sig en ikke-religiøs person gøre det samme, medmindre der som nævnt er tale om børn eller retarderede, der ikke ved hvad de foretager sig. Skal der ikke en fanatisme der grænser til det sygelige til, for at få sig selv til at gøre det? Hvordan kan man overhovedet tale om, at det er ikke er et tegn på mental ustabilitet at sprænge sig selv og andre i luften? Det er helt normalt? I så fald skal psykologien vist i gang med ændre vitale dele af sine diagnoser.

En særdeles relevant og interessant undersøgelse.

Voldelig modstand, og de civile ofre deraf, er jo oftest den pris som eliten (det som Marshall kaldte "det militær-industrielle kompleks") villigt betaler for muligheden for at udvide deres indflydelse gennem magtudøvelse. Men i demokratier er man nødt til at påstå at det er noget helt andet der er på spil, for ikke at risikere at mere progressive kræfter skulle blive valgt af befolkningen. Derfor propagandamaskinens insisteren på at det er de svage og undertrykte som er aggressorer. Og på at de er aggressorer ikke fordi de er rationelle (enhver kan se at det ville være fuldstændig tåbeligt af dem af være aggressive i så ulige et magtforhold), men netop fordi de er irrationelle, fanatiske og onde. Denne karakteristik har den yderligere fordel at den legitimerer volden mod dem, og delegitimerer forsøg på at forstå dem og finde løsninger på problemet gennem dialog.

Så meget desto vigtigere er undersøgelser som denne, der stadig kan udfordre skræmmebillederne.

Men i demokratier er man nødt til at påstå at det er noget helt andet der er på spil, for ikke at risikere at mere progressive kræfter skulle blive valgt af befolkningen. Derfor propagandamaskinens insisteren på at det er de svage og undertrykte som er aggressorer.

Er det, det demokratisk valgte Hamas, du tænker på, Frej Klem Thomsen?

...fordi de er irrationelle, fanatiske og onde. Denne karakteristik har den yderligere fordel at den legitimerer volden mod dem, og delegitimerer forsøg på at forstå dem og finde løsninger på problemet gennem dialog.

Der har ikke været forsøg på dialog i Palæstinakonflikten? Omverdenen forsøger ikke på at forstå dem når de donerer milliarder af dollars til Palæstina hvert år?

Ingen tvivl om, at Palæstinenserne er i en meget svær og tragisk situation og at de skal have deres eget land, men det er simpelthen usandt, at de ikke har modtaget forståelse og hjælp fra omverdenen. Findes der andre områder i verden der modtager så meget økonomisk og humanitær hjælp? At det dog ikke er løsningen, burde efterhånden være tydeligt.

M.B. skriver: "Hvorfor er det en yndet hævnmetode blandt stærkt troende muslimer at tage uskyldige civile med sig i døden ved at sprænge sig ihjel på cafeer, markedspladser og i busser, hvis ikke den religiøse indoktrinering spiller en rolle?"

Og fra artiklen:
Det canadiske forskningsteam konkluderer i sin rapport:
"Selvmordsbombemændene er langt oftere motiveret af et personligt ønske om hævn end optændt af religiøs glød."

Sorry M.B., men jeg tror altså mere på folk, der rent faktisk har undersøgt sagen. Du er islam-kritiker, og det er fint. Men lad nu være med at lade din aversion skygge for smagsdommernes undersøgelser, ikke?

Lasse Schmidt:

Sorry M.B., men jeg tror altså mere på folk, der rent faktisk har undersøgt sagen. Du er islam-kritiker, og det er fint. Men lad nu være med at lade din aversion skygge for smagsdommernes undersøgelser, ikke?

Sorry Lasse Schmidt, jeg har aldrig udråbt mig selv til at være islamkritiker - og det er jeg da heller ikke. Jeg stiller nogle spørgsmål som helt uundgåeligt melder sig når man læser artiklen.

Hvorfor prøver du ikke at besvare de spørgsmål jeg stiller i stedet for at skrive usande ting om mig?

Iøvrigt, Lasse Schmidt, der ikke tale om "smagsdommere" (sic):

I spidsen for undersøgelsen står Toronto Universitys Robert Brym, der er professor i politisk sociologi. Som assistenter har han haft to ph.d.-studerende, palæstinenseren Bader Araj og israeleren Yael Maoz-Shai

Selvmordsbombere er ikke mentalt syge eller hjernevaskede. De er helt normale, men fyldt med hævntørst. Så fyldt med hævntørst at de tager sig af dage og en del andre med i købet. I Israel/Palæstina jøder. I Irak irakere. I Pakistan pakistanere. Som Steen Hegeler sagde: Længe leve det normale, for det normale har vide rammer.
De canadiske forskere har sikkert ret. Lad os blot håbe at normaliteten ikke slår igennem på disse breddegrader. Her nøjes de fleste endnu med at tage sig selv af dage og det opfattes som almindeligt, men vist ikke normalt.

"Selvmordsbombemændene er langt oftere motiveret af et personligt ønske om hævn end optændt af religiøs glød."

Mon ikke et personligt ønske om hævn netop kan legitimeres gennem en særlig religiøs glød, hvor de religiøse skrifter ikke fordrer at tilgive fjenden, men flyder over med sætninger om død og ulykke over de ikke-rettroende.

Islamisterne har også meget at hævne: kalifatets ophør i 1924, nederlaget ved Wiens porte i 1683 (ca.), fordrivelsen fra Spanien i 1492, slaget ved Poitiers 732 (ca.) ...

Jo, der er nok at tage fat på. Islams historiske nederlag skal hævnes ...

At hævntørst og fanatisme skulle være hinanden udelukkende størrelser er kun den slags vrøvl man kan vente sig af de idioter der laver avisoverskrifter.

På den sædvanlige, antihistoriske facon lader de fleste debatanter til at tro, at der aldrig har været selvmordsbombere før de islamske. Det er det rene vrøvl. Mange nihilistiske og anarkistiske bombesprængere osv. i terrorismens virkelige glansperiode ca. 1880-1925 var selvmordsbombere. Mange gik også ind for at ramme tilfældige civile, selvom langt de fleste i den tid prøvede at ramme diktatoriske statsledere og deres nærmeste politiske kreds, og det med så stort held, at der i perioden 1900-1914 gennemsnitligt blev dræbt en statsleder eller minister om året. Dette peger på et træk ved terrorismen, og særlig selvmordsterrorismen: den hænger nøje sammen med en kultur og et samfundssystem i dyb krise, en generel følelse af udsigtsløshed og desperation, som får selvmordsraten generelt til at stige stærkt. Så at sige alle i den standende debat overser helt, at USA er fuldt af hjemmeavlede selvmordsterrorister, med eksempelet Columbine High School som det mest kendte, hvor to fascistoide og voldsromantiske drenge begik selvmord efter at have begået massemord på medelever og lærere.

De klassiske selvmordsbombere blev introduceret af japanerne i 2. verdenskrig i form af Kamikaze-piloterne. Efter dem er det i nyere tid særlig tamil-tigrene på Sri Lanka som har taget denne metode i brug. I intet af tilfældene spiller islamsk religion nogen rolle, men nok et andet syn på livet og individets rolle. Vigtigere er dog utvivlsomt at dette for f.eks. japanerne var den eneste måde de kunne ramme en teknisk overlegen fjende på. Dette peger på en anden central side ved selvmordbombetaktikken: den er en teknisk underlegen parts mulighed for at ramme mål, som ellers er uden for rækkevidde. De som sætter livet ind, er personer der anser sit liv under fjendens kontrol som helt udsigtsløst. Den udstrakte israelske og amerikanske brug af fangetortur er således egnet til at motivere flere til at blive selvmordsbombere - dvs. ramme det de opfatter som fjenden uden at falde i hænderne på ham bagefter.

Det eneste reelle alternativ til terrorismen i kampen mod en teknisk kolossalt overlegen fjende er en effektiv ikke-voldstaktik a la Gandhi. Der er nok mange historiske grunde til at ingen af de mellemøstlige folk (heller ikke jøderne) nogensinde har udprøvet denne taktik, men tværtimod alle hører til jordens mest krigerske sammen med hvide folk af europæisk afstamning, som allerede under korstogene "vadede i blod" i sin religions navn og symbolik, men i realiteten i kamp for handelsveje og i en pavelig taktik for at skille det europæiske kontinent af med et ubehageligt voldeligt indslag af fattige og arveløse riddere. På samme måde kan selvmordsterrorismen og islamismen blandt arabere nu sees som deres feudale regimers og disse amerikanske og israelske støttespilleres ventil og metode til at hindre et oprør som rammer dem selv.

Vi kender Læsers historier, men Læser begrunder ikke de krigeriske hvide folks adfærd med udtalelser og handlinger fra den krigeriske hvides religionsstifter, hvorimod den krigeriske muslim funderer og legitimerer sin hævn med religionsstifterens udtalelser og handlinger.

Det er åbenlyst et tabuområde.

De bombedræbte er nok ret ligeglade med om deres drabsmand M/K var hævngerrig eller religiøs. Jeg antager at de synes det er træls at være døde.

Der er megen skidt karma i at fortsætte en konflikt, øjø for øje gør verden blind. Når man vælger at sprænge andre i luften fordi man er vred, er man blevet til en del af problemet selv.

I øvrigt minder den mig om undersøgelser om soldater og hvorfor de kæmper. Det er ikke for gud konge og fædreland, men derimod for kammeraterne i gruppen og egen overlevelse.(Hvis jeg finder kilden skal jeg nok følge op på det).

med venlig hilsen
Lennart

Nu er forskere jo ikke altid i den aller nærmeste kontakt med virkeligheden, når de arbejder.
Der har fundet sprængstofattentater sted omtrent siden, krudtet blev opfundet. Men intensiteten i attentaterne, og det med selv at sprænge sig i luften, skal man vist være en verdensfjern canadisk forsker for ikke at kunne se er en muslimsk - og demed religiøs - ”opfindelse”.
Det hjælper selvfølgelig også på motivationen, når man bliver lovet alverdens herligheder bagefter. Og man er så naiv og/eller hjernevasket til at tro, at det passer.
Hvis de ikke løber tør for jomfuer, som det hed i en af de famøse tegninger, kan man måske håbe på, at de før eller siden løber tør for attentatmænd. Noget kunne jo tyde på det, siden de nu bruger både børn og evnesvage. Afskyeligt er det eneste ord som virkelig dækker...

Tak for en fin artikel. Nu gælder det om at lægge pres på atommagten Israel. At presse den jødiske stat til at efterleve internationale konventioner, herunder elementære menneskerettigheder overfor de mennesker der er undelagt jødernes forgodtbefindende.

"Derfor er forklaringen selvfølgelig ...", skriver Jakob, og jeg må trække på smilebåndet af den Erasmus Montanus-agtige argumentationskæde, der fører frem til "derfor" ...

Ulrik Høstblomst

Lasse - indrøm det nu -- du er bare misundelig fordi Jakob har fundet de vises sten ??

Al fundamentalisme stinker.. der er ikke grund til at være misundelig på dem der påstår de har fundet den evige sandhed -

Jakob har sikkert sine dæmoner at slås med...

Tænk bare på hvor hårdt det må være at se muslimerne "vælter ind over grænserne" og poppe op på hvert gadehjørne når man nu har mulim-fobi

Det her minder om 70'erne, hvor bedsteborgerbørn med en eller anden futil tilegnelse af at ville sympatisere med verdens undertrykte, hyldede RAF og de røde brigaders mord- og bombetogter. Sådanne forkælede snothvalpe som jer kan ikke se fjenden for bar' satiretegninger.

Islamisk fanatisme som hovedmotivation for selvmordsbomber, er for det første selvmodsigende i henhold til den abrahamske religions doktrin, og for det andet en appologetisk 'stretch of imagination', for at marginalisere den reelle grund; navnlig hævn, frygt for territorial forflyttelse og fordrivelse.

Hvis i husker bare få år og måneder tilbage, hvilket i sig selv er en bedrift nu om dage pga. det idelogiske slør, så kaldte man arabisk antagonisme overfor Israel antisemitisme. Hvis man ikke græder over kynicismen må man da i det mindste grine!

Forestil Jer, at en historiker, professor, politiker eller hvem som helst anden foreslog, at indfødte amerikaneres ('indianeres') antagonisme under den periode hvor de blev udsat for territorial forflyttelse, fordrivelse og etnisk udrensning var motiveret af shamanisme, 'antieuropaisme' eller 'antikristendom'! Ville nogen, som kunne tænke sin vej ud af en papirpose, tage et sådan foreslag seriøst? Nej!

Men i dag skal vi bruge universitetserklæringer og research grupper for at anvende almen logik. Hvorfor? Fordi vi benægter sandheden!

Jeg forståer ikke princippet i et selvmordsangreb, ej hellere konklusionen som den canadiske undersøgelse kommer frem til.

Denne artikel taler for at det i mindre grad er religiøst betinget, og at selvmodsangreb angiveligt bliver udført af velfungerende rationelle mennesker der, på en eller anden måde, føler at de eller deres familiemedlemmer er blevet udsat for overgreb, og derved ønsker at hævne dette.

Hvis hovedmotivet bag selvmordsangreb er hævn, ville det så ikke være mere hensigtsmæssigt at undgå at tage sit eget liv, for på den måde at kunne udføre flere andgreb end blot det ene?

Jeg har tit undre mig over ideén med selvmordsangreb.
Jeg forstår at fx japanerne under 2. verdenskrig var nød til at benytte selvmordsangreb, da det var deres eneste mulighed for at ramme en teknologisk overlegen modstander.

Men dette er jo ikke tilfældet når en palæstinensisk selvmordsbomber vælger at angribe almindelige civile mennesker på fx en café eller bus.

Hvorfor kan selvmordbomberen ikke lave en bombe med 1 minuts forsinkelse og så bevæge sig væk fra caféen eller stå af bussen, og derved ville være i stand til at udføre lignede angreb igen og igen, og udrette mest mulig skade?
At udrette mest mulig skade, det er vel dét er er drivkaften bag selvmordsterrorister, og derved at begrænse sig til blot ét selvmordangrebangreb giver ikke nogen mening.

Det er også ofte at selvmordsangreb kun resulterer i få dødsfald, eller nogle gange er det kun selvmordsbomberen der mister livet.
Hvis det var en verdslig velfungerende, rationel og intelligent person der udførte disse angreb, havde det så ikke været plausibelt at denne person kunne ræsonere sig frem til en metode der kunne udrette samme skade og undgå at tage sit eget liv?

Jeg er helt enig Jakob Schmidt-Rasmussen, når han siger:

"For det ikke er strategisk rationelt, at selvmordsterrorister slår sig selv ihjel, for så berøver de jo deres sag en ekstremt motiveret forkæmper. Heller ikke, hvis det bare drejer sig om banal hævn, for det er svært at fortsætte hævnen, når man er død."

Ulrik Høstblomst

casper

Har den overvejelse strejfet dig at I ikke deler rationale ?

At rationale kunne tænke at være relationelt eller direkte kontekstuelt og altså ikke en universel størrelse.

Det kunne forklare forskellen i opfattelse af det menings-givende/-løse i selvmordsangrebet

citat Casper J :"Jeg forståer ikke princippet i et selvmordsangreb"

Okay så lad mig forklare : Når dit land er blevet givet til nogle andre
af folk som egentlig ikke ejer det, når dem det blev givet til skider på
betingelserne de fik det under, når dem der stjal dit land har F15-kampfly
og laserstyrede bomber med hvilke de angiveligt kan foretage "kirurgiske præcisions-angreb" der dræber spædbørn og har ulovlige WMD's, når tyven lukker for dit vand og el, ødelægger dine oliven-lunde og kræver at se ausweis og fangenummer når du vil paa arbejde eller us at handle, jaevner dit hus med jorden som det passer dem etc etc etc etc ...
Hvad er der så tilbage af muligheder for at udøve LOVLIG væbnet modstand mod den kriminelle tyve-stat ??

I det mindste har "selvmordsbomberne" mod nok til at se deres ofre i øjnene
og dø sammen med dem . Israel skulle have ligget i Tyskland, hvorfor skal
Palæstinenserne betale for Europas forbrydelser mod Jøderne ?

Ulrik:

"Har den overvejelse strejfet dig at I ikke deler rationale?"

Du har måske ret. Man kan vel godt sige at almen sund fornuft er kulturelt betinget.

Men jeg vil mene at den instinktive selvopholdelsesdrift hos det velfungerende og mentalt stabile menneske er universel, og er lige stærk hos alle mennesker uafhængigt af kulturelle og geografiske tilhørsforhold,

Den instinktive selvopholdelsesdrift betyder den evne/lyst til at holde sig selv i live og beskytte sig mod farer, som fx ses hos spædbørn der begynder at svømme når de kommer under vand.

Winston Smith:
"Hvad er der så tilbage af muligheder for at udøve LOVLIG væbnet modstand mod den kriminelle tyve-stat ??"

Det er nogle skræmmende holdninger du har.

Ulrik Høstblomst

casper

Vi er slet ikke uenige om at det langt fra er et udryk for en naturlig handling

Men jeg tvivler heller ikke på at den instinktive selvopholdelsesdrift på det her tidspunkt for længst er sat godt og grundigt ud af spil

Derfor understreger det måske yderligere mit argument at du ikke kan benytte et rationale du og jeg deler til at finde mening i en tredjeparts selvmordsangreb ?

Det forhindrer på den anden side næppe nogen af os i at gøre det samme under omstændigheder der måtte forekomme os vanvittige nok..

Uanset du synes Winstons holdning er skræmmende så er det jo en bizarr virkelighedsoplevelse en hel del af de mennesker -- der vælger selvmordsangrebet som sidste udvej -- lever under ..

Altså temmelig specifikt kontekstuelt meningsgivende for dem i deres situation..

Ikke i hverken din eller min nuværende situation..

Det var sådan set bare det jeg mente --

Jeg er fra Mellemøsten og ude fra mine oplevelser af kriger, overgreb mod civilbefolkning fra stater og andre lignende situationer vil jeg gerne sige, at de forskellige opfattelser, som ser på selvmordsaktioner mod civil befolkning ude fra en udsættelse for territorial forflyttelse, ude fra en hævn eller frustrationer har efter min mening afledte fokusen på det stærke sammenhæng mellem Islamisk fanatismen og de modbydelige aktioner.

I vores verden er der så mange brændpunkter og alligevel har selvmordsbombere mod civilbefolkning ikke været en del af modstandsbevægelser eller en måde at angribe fjerne på.

Hvorfor afrikaner i Sydafrika og under Apartheidsystemet ikke blev selvmordsbombere og deltog i selvmordsaktioner mod hvide folks restauranter, busser og skoler. Hvorfor i dag folk i Darfur, hvor to millioner er på flugt og omkring 400.000 blev dræbt af regimet, der sidder i Khartoum, ikke udfører selvmordsaktioner i Sudanske byer og hovedstaden. Hvorfor Kurder i Tyrkiet bliver ikke selvmordsbombere, eller i Irak, hvor meste af de dræbte civile fra landsbyer på 182.000 blev begravet levende. Millioner af kurder bor i Irakiske og Tyrkiske største byer og de kan mere end at angribe en tyrkisk skole eller bus. Selv palæstinenser har ikke været kendt for sådan aktioner før Islamisk fanatismen spreder sig i området.

Tilbage til Koranen kan man ikke tilslutte sig til en bestemt holdning, da verser ofte modsiger sig hinanden fra et sted til andet i bogen. Fortolkningen er de forskellig verser skaber en forvirring og Islamiske fanatismen har udnyttet det og anvendte det hårdest fortolkning af verser, som motiver for døden, drab og skaber fjernebilledet af andre religioner. Disse verser er over 1.400 år gamle og de er blevet brugt på den voldsomme måde kun af Islamisk fanatismen og ikke andre grupper.

Tak for et forstandigt indlæg, AA - Ravn!!

Du skal nok ikke regne med at vinde megen anerkendelse for det i dette forum.

Hvis man påpeger, at Koranen indeholder nogle - hvad skal vi sige - farlige potentialer, så er man pr. automatik højreorienteret islamofob.

For Informations kernelæsere skal al ondskab helst kunne spores tilbage til USA og kapitalismen (eller jøderne, for "Winston Smiths" vedkommende).

mvh

Ulrik Høstblomst

Lars

Måske skal du lægge ondskabsbrillerne på hylden et øjeblik og se lidt klarere på problematikken omkring selvmordsangreb.

Den gruppe der nummerisk har haft rekorden ind til videre er Tamilerne.

Jeg skal ikke kunne sige om Iraq'erne har indhentet dem med de seneste års krig mod besættelsesstyrkerne

Det er i givet fald temmelig nyligt.

Forskellene på Tamiler og Iraq'ere kultur og livsomstændigheder er mange.

En af de væsentligste er at Tamilerne er sekulære og vi må formode at mange at Iraq'erne er under indflydelse af religiøse påvirkninger.

At angribe uskyldige civile med en bombe om livet er uanset hvad forkasteligt.

Det er det også at angribe dem med højtekonlogise våbensystemer som missiler og kamphelikoptere.

At angribe militære mål vha selvmordsangreb er langt vanskeligere at fordømme.

Det er sikkert ikke tilladt jvf en eller anden raragraf i Geneve-konvention om at man skal være synligt genkendelig i krigsituationer ?

Men det er ikke desto mindre langt sværere at fordømme når man ser på forskellene på det militære og teknologiske plan mellem parterne

Derfor forekommer din læsning af Informationslæsernes sympati for grupper der benytter f. eks selvmordsbombere som våben rettet mod verdens ubetinget stærkeste supermagt USA --som en rygmarvsrefleks rettet imod USA's iboende "ondskab" ´patetisk...

Kunne du evt forestille dig der ligger en analyse af styrkeforholdet bag kritikken ? at Informations læsere evt var mere kritisk indstillede end så mange andre avisers læsere på grund af deres viden om USA eller USA's nære militære allierede i den zionistiske stat Israel ?

Og at det var det forhold der gjorde at du oplever en vis mangel på afstandtagen fra ukonventionel krigsførelse som selvmordsangreb rettet mod militært og logistisk overlegne aggressorer ?

mvh

Lars:

"At angribe militære mål vha selvmordsangreb er langt vanskeligere at fordømme."

Hvorfor skal angreb på militære mål fordømmes?

Hvis mennesker har lyst til at tage deres eget liv i et selvmordangreb, det må de selv ligge og rode med, selvom jeg ikke forstår det.
Men så længe at angreb holdes inden for de aktive parter i en væbnet konflikt, er der så noget at fordømme?

Det er vel kun når en eller begge parter af en væbnet konflikt lader deres angreb gå ud over civile som et led i deres militære strategi, at det er forkasteligt?

Fx forstår jeg godt når militante palæstinensere angriber israelske soldater der har invaderet det gamle palæstina, det er vel almindelig modstandskamp.

Men når de samme palæstinensere vælger at angribe civile israelere der ikke er en del af den væbnede konflikt, så går det hen og blive terrorisme.

Ulrik Høstblomst

casper

Årsagen til forbeholdet skyldes den generelle meget lave forståelse for at selvmordsangreb overhovedet kan være meningsgivende.

Og jo jeg synes heller ikke det er underligt at militært underlegne grupper kan finde på at benytte den "sidste udvej" men det er jo ikke et legitimt militært værktøj al den stund der er tale om kombatanter der er svære for ikke at sige umulige at identificere. Et forhold der tydeligt er forbudt i følge krigens love på samme måde som terrorbombningerne af civile områder som Baghdad eller Faluja er det.

Men der er som regel ingen af parterne i krig der har noget --- eller ret meget -- at lade hinanden høre...

Krig er og bliver noget forfærdeligt umenneskeligt stads