Læsetid: 8 min.

Irak-krigen handler ikke om olien - men om prisen på den

USA's krig i Irak går ikke ud på at stjæle den irakiske olie - men på at kontrollere den. I det lys har den været en succes. Det dokumenterer BBC-journalisten Greg Palast, der har skrevet en tætpakket bog om det globale hykleri, de politiske løgne og magtkampene mellem Pentagon og oliebosserne
USA's krig i Irak går ikke ud på at stjæle den irakiske olie - men på at kontrollere den. I det lys har den været en succes. Det dokumenterer BBC-journalisten Greg Palast, der har skrevet en tætpakket bog om det globale hykleri, de politiske løgne og magtkampene mellem Pentagon og oliebosserne
2. februar 2008

"Der eksisterer plattenslagere, tosser og konspirationsnørder, der tror, at George Bush fra første færd havde en hemmelig plan for at invadere Irak og tage kontrol over olien. De tog fejl. Der var to planer, og jeg har dem begge. Én er 323 sider lang, den anden på 101 sider. Hvordan jeg fik fat i dem? Det forklarer jeg senere."

Sådan indleder forfatter og BBC journalist Greg Palast sit maratonridt af en fortælling om grundlaget for Irak-krigen. En fortælling, hvor Dick Cheney er USA's de facto leder, kong Abdullah af Saudi Arabien styrer verdens oliemarkeder med hård hånd, og Reagans tidligere stabschef, James Baker, får verdens politiske mekanik til at glide qua sit talent for diplomatisk dobbeltspil. Det hele sat i overskuelig sammenhæng i den velskrevne og morsomt fortalte Armed Madhouse.

Bortset fra forfatterens konklusion - at invasionen af Irak drejede sig om olie og ikke andet - er Armed Madhouse en yderst detaljeret gennemgang af de interne forhold og relationer i USA's inderste magtkredse.

Det giver blandt andet læseren en idé om, hvorfor der er blevet begået så mange strategiske fejl i nedrivningen og genopbygningen af det land, der i løbet af få år gik fra at være allieret til fjende i Mellemøsten.

I et interview med Information forklarer Greg Palast, hvordan kampen mellem høgene og olieindustrien sendte Irak på dødelig slingrekurs. Hvorfor han er journalist i eksil, og ikke mindst hvorfor hans dokumentation - der afdækker korruption, nepotisme og politiske løgne af den helt store kaliber - ikke får politiske konsekvenser.

Plan A: Stop olien

Årsagen til den første Golf-krig var, at Saddam Hussein blev for grådig. Han kunne ikke nøjes med at give Kuwait en lærestreg for at stjæle irakisk olie, men ville inddrage landet som Iraks 19. provins. Derfor rykkede USA ind, selv om Bush Seniors stabschef, James Baker havde forsikret Saddam om det modsatte.

-Men den anden krig....? Du forklarer, at Saddam Hussein legede kispus med oliemarkedet. Men jeg kan ikke se, at det havde en indflydelse på prisen 1 2003?

"Saddam begyndte ikke først at lege med priserne i 2003. Det gjorde han fra slutningen af 1990'erne. Han havde en kvote på to millioner tønder om dagen, sat af FN - og man regnede derfor med, at han altid ville producere præcis så meget. Men det ene øjeblik nægtede han at sælge, for så derefter at sælge ud i ophobede mængder. Saddam Hussein destabiliserede oliemarkedet."

Derfor var det ikke olieindustriens ønske om at overtage den irakiske olie, der drev politikken. Det var derimod et ønske om at kontrollere prisen på olie, forklarer Greg Palast:

"Det er nok dét, som har overrasket mig mest igennem mit arbejde med bogen. Min umiddelbare tro var, at vi gik ind for at få fingrene i olien. Men alle i industrien har forklaret mig, at jeg misforstod det hele. Vi gik ikke ind for at tage olien, vi gik ind for at sikre os, at vi ikke får den. At markedet ikke oversvømmes, så prisen kunne kontrolleres."

At sikre kontrollen havde ifølge flere af Greg Palast's kilder været forholdsvis nemt. Til det formål kunne koalitionen have ladet store dele af det irakiske statsapparat bestå. Men det blev spoleret af, at der var andre interesser på spil.

"Det bliver på et tidspunkt klart, at der også er andre interesser involveret. At der findes en række personer, der ønsker, at bunden går ud af markedet, og at OPEC knuses."

Plan B: Knus OPEC

Ifølge Palast's dokumentation var det nemlig ikke kun politikere i alliance med olieindustrien, der havde en forudgående plan for invasionen af Irak.

Det havde Pentagon også. Her ønskede blandt andre daværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, forsvarsminister Donald Rumsfeld og senere politisk administrator i Irak, Poul Bremer, at private firmaer skulle overtage og genopbygge Iraks oliefelter for at oversvømme oliemarkedet. Målet var at sprænge rammerne i OPEC's kvotesystem og dermed true oliekartellets ledende nation, Saudi Arabien. Men ikke kun det: "Med et smadret OPEC vil Rusland, der er fuldstændigt afhængig af priserne på olie og gas, være i USA's nåde," citeres Ari Cohen, der arbejder for den neo-konservative tænketank, Heritage Foundation.

Inden den plan ifølge Greg Palast blev indstillet, og Wolfowitz 'degraderet' til præsident for Verdensbanken, nåede Paul Bremer at blive sat i spidsen for den midlertidige politiske administration, som styrede Irak.

Herfra splittede han som bekendt det irakiske statsapparat i stumper og stykker ved eksempelvis at nedlægge det irakiske politi og udelukke alle tidligere Baath-partimedlemmer fra ethvert offentligt embede. Det gik ud over størstedelen af landets sunni-arabere.

Paul Bremer afløste dengang general James Garner, der tidligere havde været arkitekt bag den amerikanske beskyttelse af Iraks kurdere under Saddam Hussein. Blandt andet ved at forbyde irakisk militær at overflyve det nordlige Irak.

Men James Garner blev sat fra posten som den første amerikanske administrative leder af koalitionen i Irak, da han uden at cleare med Pentagon lovede Irakerne valg indenfor 90 dage. Det gjorde han med begrundelsen:

"Jeg mener ikke, at irakerne bør følge en plan dikteret fra USA. Jeg mener, at vi skal arbejde for skabelsen af en irakisk regering, der repræsenterer folkets frie vilje. Det er deres land ... deres olie."

Advokaten

Én af Irak-krigens centrale figurer er James Baker, der har fungeret som stabschef for Ronald Reagan og udenrigsminister for Bush senior.

James Baker blev i slutningen af 2003 udnævnt af præsident Bush til at administrere tilbagebetalingen af den irakiske udlandsgæld. Af Iraks enorme udlandsgæld stammer omkring 120 mia. dollar fra saudiske lån til Iraks krig mod det shia-muslimske Iran. Andre 57 mia. dollar er krigsskadeerstatning til Kuwait.

Et "nobelt arbejde" sagde præsident Bush om Bakers nye og ulønnede job som gældsadministrator. Problemet med Baker på posten er bare, at han laver en del andet end ulønnet arbejde. James Baker er først og fremmest advokat for den amerikanske olieindustri.

Men ikke kun for dem. Han er også advokat i den igangværende retssag mellem familierne til ofrene for terrorangrebet den 11. september og den saudiske stat, der anklages for meddelagtighed. Her er James Baker den saudiske stats advokat.

James Baker er samtidig seniorrådgiver og partner i våbenfirmaet Carlyle Group, der fra 2004 indgik en række lukrative aftaler med Kuwait, hvor en del af Iraks gæld til Kuwait bliver konverteret til våbenkontrakter - med blandt andre Carlyle Group.

Journalistik uden konsekvenser

Og for at slå hovedet på sømmet skal det naturligvis huskes, at samme James Baker sammen med Lee Hamilton blev sat i spidsen for The Iraq Study Group, der skulle tjene til at rette op den katastrofale kurs i Irak i 2006. Rapporten blev bifaldet af en samlet verdenspresse: Endelig kom der nye og mere pragmatiske tænkere til.

Men James Baker har hele tiden været med. Han var sådan set en af arkitekterne bag plan A: stop Olien. Den plan, der ifølge Greg Palast, er endt med at dominere USA's Irak-politik. Her var det vigtigste element at sikre olieprisen og lade OPEC og Saudi Arabiens magt bestå uantastet.

"De, der ønskede højere oliepriser, vandt slaget. For dem har Irak-politikken ikke været fejlslagen, men en succesfuld historie. Og jeg tror, at det er her, mange går fejl af historien. Bare fordi krigen har kostet mange liv, betyder det ikke, at den er slået fejl. Det hedder sig, at det er prisen for frihed. Men frihed? Det er ikke frihed. Det er en smadret stat."

Men Greg Palast's dokumentation handler ikke udelukkende om, at USA's regering har kastet nationen og koalitionspartnere ud i en krig, der intet havde med masseødelæggelsesvåben og demokrati at gøre. I bogen beskylder Greg Palast også USA's politikere for valgsnyd og en lang række andre delikate sager.

-Præsenterede jeg den samme dokumentation her i Danmark, så ville vores regering ikke sidde ugen ud...?

"Hahaha ... ja, det er kun til at grine af - for jeg husker, da vi første gang bragte nyheden om valgsvindel i USA (i Florida, red.), da var jeg i London. Dér stoppede folk mig på gaden og spurgte, om ikke Bush nu måtte træde tilbage. Men det sker ikke i USA. Selvom de fleste amerikanere har en fornemmelse af, at noget er galt - eksempelvis at valget ikke foregår retfærdigt - så kender de ikke til detaljerne, for historierne bringes ikke."

Greg Palast har, i løbet af de fire år bogen har været undervejs, jævnligt rapporteret på BBC og i den britiske avis The Guardian. Men hvorfor siver historierne ikke ud i de amerikanske medier?

"Mit arbejde er meget effektivt boykottet. Det er næsten umuligt at få mine udsendelser og artikler i luften eller på skrift. Det sker dog at de bliver bragt - men altid først efter meget lang tid. Eksempelvis, i denne uge bringer flere medier historien om faren ved de nye systemer for afgivning af stemme ved valg (elektronisk afstemning, red.). Det var en historie, som jeg oprindeligt kom frem med for otte år siden."

-Er det, fordi din dokumentation ikke bliver taget seriøst?

"Det tror jeg, den gør - ellers ville de ikke holde mig fra at tale. Men fordi nyheden ikke dukker op i medierne i USA, så er det ikke en del af amerikanernes virkelighed. Historien var på BBC, og derfor er det, som om at det foregår på en anden planet. Amerikanerne tror desværre ikke på noget, der kommer udefra. Derfor er svaret, at i Europa ville du være nødt til at trække dig, men i USA? - Glem det."

Censur

I en chat arrangeret af Los Angeles Times, blev Greg Palast spurgt om sit syn på de trusler, USA står overfor.

"Den virkelige trussel mod USA, det er hungersnød. Amerikanerne sulter efter information. Vi får McNews - som gør os fede, lade og skræmte."

Den samme karakteristik giver forfatterforeningen PEN i USA, da Information spørger, hvorfor PEN valgte at tildele årets Literary Censorship Award 2007 til en journalist, hvis arbejde knapt anerkendes i USA.

"Den almindelige amerikaner ser ikke den type journalistik som Greg Palast laver, men får udelukkende sine nyheder fra FOX, CNN og the talking heads på ABC, NBC og CBC. Oprigtig journalistik er blevet erstattet af nyheder, der ikke gør nogen fortræd og som ikke forstyrrer den offentlige orden," svarer Kim McMillon, der er talskvinde på det ene af USA's to PEN centre, PEN Oakland.

-Men én ting er pressen. Noget andet er den politiske opposition. Hvorfor tager de ikke din dokumentation, og bruger den?

"En vigtig del af forklaringen er, at meget af det, jeg afslører, i virkeligheden berører begge politiske partier."

"Eksempelvis spørger mange, hvorfor demokraterne ikke anklager republikanerne for stemmefusk. Og der er heller ingen tvivl om, at republikanerne snød med flest stemmer. Men demokraterne snyder også ved valgene. Sandheden er, at de heller ikke ønsker for mange sorte stemmer i urnerne. Hvis valg var retfærdige i USA, hvis sorte, indianere og latinoer kunne stemme - vi har et massivt apartheidsystem her - så ville vi have utrolig mange hvide demokrater, der aldrig ville blive valgt. Derfor kan man sige, at de alle har en interesse i et forfejlet system."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er spændende at se historien ridset sådan op. Personsammenfald på alle betydelige poster i spillet burde jo ikke finde sted i et demokratisk system. Tørk Haxtausens læserbrev for nyligt giver en definiton på facistisk diktatur, som svarer til dette sammenfald.

Er der nogen, der vil forklare mig, hvor den danske interesse ligger i disse scenarier? Fogh har i sin nyvækkede "iver" for vedvarende energi sagt, at man ikke kan basere energiforsyningen på sådanne udemokratiske stater. Selvom han udtalte sig om fejlfarverne i mellemøsten har den jo universel gyldighed.

Lige mine ord. Det er interessant, at når deres krigsprojekt er baseret på luftspejlinger, kan de alligevel fremture med festlige spekulationer om demokrati og frihed.

Når nu det regime, som regeringen fører samarbejdspolitik overfor har en sådan karakter, så skulle vi måske se på, hvilke trusselsbilleder der er i det.

USAs kidnapningsprogram rammer i flæng selv de vesteuropæiske lande, som indtil murens fald var USAs interessante partnere. Hvad bliver det næste? Vil de begynde at myrde fagforeningsledere som i Sydamerika? Får vi dødspatruljer? Får vi øget fattigdom og korruption? Eller overlader de os blot til russisk indflydelse?

Det ser ud til, at vi har brug for et nationalt sammenhold til at imødegå disse trusler.

Jeg har også tit undret mig over hvorfor medierne aldig nævner "Projekt for the new American Century"(PNAC)

Disse oplysninger ligger frit tilgængeligt på nettet:

http://www.newamericancentury.org/

PNAC er en neoconservativ tænketank der bestod af hovedplanlæggerne af den anden Irakkrig:
Dick Cheney, Donald Rumsfeld, Paul Wolfowitch, Richard Perle, Richard L. Armitage, John Bolton etc.

I 1998 skrev PNAC et brev til daværende præsident Bill Clinton vedr PNAC´s syn på situationen i Irak.

Her er lidt citater:

"It hardly needs to be added that if Saddam does acquire the capability to deliver weapons of mass destruction, as he is almost certain to do if we continue along the present course, the safety of American troops in the region, of our friends and allies like Israel and the moderate Arab states, and a significant portion of the world’s supply of oil will all be put at hazard. As you have rightly declared, Mr. President, the security of the world in the first part of the 21st century will be determined largely by how we handle this threat."

"We urge you to articulate this aim, and to turn your Administration's attention to implementing a strategy for removing Saddam's regime from power. This will require a full complement of diplomatic, political and military efforts."

Læs selv det originale brev: http://www.newamericancentury.org/iraqclintonletter.htm

Der er sikkert en del af Palast bog, der ikke er helt forkert, men man kan også lave for mange sammensværgelsesteorier
Når man i artiklen skriver :
"Herfra splittede han som bekendt det irakiske statsapparat i stumper og stykker ved eksempelvis at nedlægge det irakiske politi og udelukke alle tidligere Baath-partimedlemmer fra ethvert offentligt embede. Det gik ud over størstedelen af landets sunni-arabere"

Så bliver der ikke taget hensyn til at betingelsen for et fremtidig demokratisk Irak netop baserede sig på at det Bath partiet, der havde terroriseret den shiitiske befolkning blev nedbrudt, og at sunnierne blev bragt til at forstå, at de ikke havde et magtmonopol.
USA kunne jo adskellige gange iløbet af forløber organiseret sig således at der blev indsat en USA venlig sunniregering, og efterfølgende have understrygt modstanden herimod. Det gjorde de ikke.

Måske vi bare må indse det, at vi er havnet i et facistisk diktatur. Nå nu banker det på døren, hvem kan det være så sent.............

Kære Kim Vibe

Jeg går ind for minimal skat på arbejde og har boet tre år i USA
samt har 50+ amerikanske venner, mange fra det bedre borgerskab.

Jeg går ind for maximal individuel frihed og afskyer totalitarisme
i enhver form, herunder kommunisme og fascisme.

Det ærgrer mig, at du sidder fast i det simple dasnke højre-venstre
specktrum. Verden er lidt mere en en-dimensional.

Hvis du vil vide, så læs og opsøg selv viden, men jeg tror, du er
en af dem, der ikke VIL vide, kun bekræfte dine allerede fastgroede
livsanskuelser. Jeg var ekstremt skeptisk overfor alt dette indtil jeg
faldt over det i weekenden og begyndte noget research. Jeg vil
ønske, at andre vil følge det samme spor og danne deres egne
konlusioner, men det kræver som sagt en weekend af dit liv.

Derefter vil du ønske, du ikke var begyndt.

Det er slet ik' en ny debat eller noget afslørende! Der har endda været en lærerig udveksling mellem DIIS Forskeren Søren Schmidt og Informations Georg Metz, om hvorvidt motivet var at sikre forsyning eller kontrollere olien:
http://www.diis.dk/sw42171.asp

"Resultatet af Vestens politik overfor Irak og Iran er som bekendt, at Irak eksporterer langt mindre olie i dag, end de gjorde før invasion, og at Irans eksport er meget mindre end den potentielt kunne have været, og at prisen på olie aldrig har været så høj" - Søren Schmidt

...

Søren er dog meget fåmælet om hvor hunden så ligger, og han tør ikke rigtig at bygge en egentlig sag op.

Det siger jeg, for jeg ved, at enhver som har sat sig ind i regionens politiske makanismer, såvel historisk og i dag, ved at kontrol over olien, ressourceflow og produktion giver automatisk veto-ret over regionens politik. Det er ikke på grund af national sikkerhed, at USA har tropper rundt om hele den persiske golf, de kræver kontrol over områdets ressourcer - og de holder det heller ikke skjult, hvis bare nogen gad at forholde sig til den dokumentariske afregning - vi lever i et frit samfund, og den slags informationer er offentlige.

KPJ,

I så fald er jeg ked af, at du er faldet ned i den marxistiske hjerneblødning, hvor alt handler om penge og konspirationsnoia.

Minder egentlig lidt om nazisme.

Kære Kim.

Du har fået opskriften - men som sagt, der er mennesker, der ikke magter
at stå ansigt til ansigt med virkeligheden. Du er nok et af dem.

For at tage et tilfældigt eksempel, som du kan starte med:

1961 begivenhederne:

Eisenhowers farveltale og advarsel om det militær-industrielle kompleks
i januar 1961

JFK advarsel og bøn om hjælp fra USAs befolkning i secret society speech

Svinebugten uden JFKs vidende, orkestret af to Skull & Bones.
JFK's fyring af de to + Alan Dulles.
JFK's modstand mod eskalering af vietnamkrigen.
mordet på JFK -
CIA, er og var beviseligt gennemsyret af S&B.

Efterfølgende LBJ, med Kellogg-Brown-Root forbindelsen,
som er et S&B firma ligesom Brown Brothers Harriman og Morgan Stanley.

---
Alt dette er FACTS (søg ordene på wikipedia og andre steder)

Min konklusion:
Kennedy ville tage kampen op med S&B eliten, og blev elimineret.

Derefter: LBJ og CIA orkestrer Tonkin bugt affæren og KBR modtager
kæmpeordrer på krig i Vietnam (også fact).

KPJ,

Ah, du ligger inde med den evigtgyldige sandhed. Som Kassandra kan du se, men bliver aldrig troet, fordi vi andre ringheder ikke har din guddommelige indsigt.

Det er næsten helt Bjørn Holmskjoldsk.

I stedet for at plapre, så BRUG DOG EN TIME PÅ AT CHECKE
DE KILDER, JEG HAR PRÆSENTERET FOR DIG. Medmindre
du er debil og/eller lam i begge hænder, så er du selvfølgelig undskyldt.

Din refleks uden indhold er helt naturlig konfornteret med fakta der
kan vælte din livsløgn, så jeg bebrejder dig den ikke.

Godnat.

Olien og dollaren..

Efter anden verdenskrig lå store dele af den europæiske og japanske industri hen i ruiner, og produktionen befandt sig generelt på et lavt niveau. USA var den eneste af de store magter som undslap krigens ødelæggelser, og den amerikanske industri var efter krigen højproduktiv, således at man under krigen tredoblede produktionen indenrigs. Derudover flyttedes store mængder guld fra Europa til USA før og under anden verdenskrig grundet det økonomiske og politiske postyr på det europæiske kontinent. Efter anden verdenskrig var USA således indehaver af 80% af verdens guld og man rådede samtidig over 40% af verdens samlede produktionsapparat. En fast valutakurs etableredes kaldet gulddollar standarden, hvor guldet blev prissat til $35 pr. ounce. Guld blev altså ækvivalent med dollaren, og den amerikanske valuta blev efterfølgende den internationale valutareservestandard. Derudover bør det nævnes, at Franklin Delano Roosevelt i 1945 lavede en aftale med den saudi-arabiske Ibn Saud gående ud på, at man ville beskytte landet, mod at regimet kun handlede dets olie i dollars, Disse to historiske forhold er meget væsentlige at have med, hvis man vil forstå hvorfor den internationale oliehandel har været domineret af dollaren i adskillelige årtier, hvilket ses manifesteret i det faktum, at olie kan kun købes hos OPEC i dollars.

Denne dollar-dominans blev af Saddam Hussein truet, da han i september 2000 valgte at veksle sin dollarreserve til euros mhp. at handle den irakiske olie i denne valuta, og det blev efterfølgende af flere olie-producerende lande hævdet, at man havde lignende intentioner, hvilket for Irans vedkommende i dag ses manifesteret i landets for nyligt lancerede eurobaserede oliebørs.

Det amerikanske olieforbrug forventes fra officiel side, at stige med en tredjedel over de næste to årtier, mens produktionen indenrigs forventes at falde med 12 % i samme periode, hvorfor den amerikanske afhængighed af importeret olie er steget fra at udgøre en tredjedel af forsyningen i 1985 til i dag at udgøre mere end halvdelen, og det forventes ydermere at importeret olie vil udgøre to tredjedele af forsyningen i 2020. Selvom man har gjort hvad man kan for at sikre forsyningsstabiliteten, blandt andet ved at handle olie med lande uden for OPEC, var OPEC (primært Saudi-Arabien) fortsat den største eksportør af olie til USA i 2002-2003.

Præsident Bush og vicepræsident Dick Cheney var blot de første eksempler på administrations dybe forbindelser til energisektoren. Otte ministre samt den nationale sikkerhedsrådgiver blev senere hentet direkte i oliebranchen. Præsidenten udpegede to uger inde i hans embede vice-præsident Dick Cheney som overhoved for task forcet National Energy Policy Group, hvis formål var en vurdering af karakteren af den amerikanske forsyningssikkerhed.

Et faktum som næppe kan have undgået Cheney’s Task Force’s opmærksomhed er, at der i Det Kaspiske Hav og under den irakiske ørken potentielt er 433 milliarder tønder olie eller mere, og kontrol over denne olie er selvsagt ensbetydende med øget økonomisk og geopolitisk magt. Bemærkelsesværdigt er det derfor også at denne Task Force allerede mange måneder inden den 11. September, undersøgte kort over irakiske oliefelter, tankerterminaler og olieudvinding. Disse kort er først langt senere blevet offentliggjort grundet at sagsanlæg mod regeringen vedrørende aktindsigt som borgerretsgruppen Judicial Watch måtte hele vejen til højesteret for at vinde.

Cheney’s taskforce konkluderede, at “udfra enhver vurdering vil mellemøstlige olieproducenter forblive centrale for sikkerheden i verden. Gulfområdet vil være et primært fokus for USA's internationale energipolitik.” Samtidig med dette, blev Condeoleeza Rice’s National Security Council beordret, at det skulle støtte “gennemgangen af operationelle politikker rettet mod slyngelstater såsom Irak, samt handlinger vedrørende pågribelsen af nye og eksisterende olie og gasfelter.” I statsministeriet etableredes et såkaldt policy-development initiativ der blev døbt “The Future of Iraq”. I initiativets sidste rapport gjordes det klart at Irak “burde åbnes for internationale olieselskaber så hurtigt som muligt efter krigen ... landet [dvs. USA] bør etablere et forretningsklima som kan bidrage med at tiltrække investeringer i olie og gasresourcer.” Disse forhold peger alle sammen hen imod, at Bush administration var overordentlig interesseret i den irakiske olie lang tid før proklameringen og markedsføringen af den Globale Krig mod Terror, og selvom det fra officiel side gentagne gange er blevet hævdet at angrebskrigen intet havde at gøre med olie, er der et interessant forhold som indikerer det modsatte. I en artikel i Financial Times den 5. juni 2003 - altså allerede mindre end tre måneder efter krigens begyndelse – læse, at den irakiske olie igen handledes i dollars, til trods for at euroen i midten af 2003 havde en 13% højere værdi end dollaren.

"Plan B: Knus OPEC
Ifølge Palast's dokumentation var det nemlig ikke kun politikere i alliance med olieindustrien, der havde en forudgående plan for invasionen af Irak.

Det havde Pentagon også. Her ønskede blandt andre daværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, forsvarsminister Donald Rumsfeld og senere politisk administrator i Irak, Poul Bremer, at private firmaer skulle overtage og genopbygge Iraks oliefelter for at oversvømme oliemarkedet. Målet var at sprænge rammerne i OPEC's kvotesystem og dermed true oliekartellets ledende nation, Saudi Arabien. Men ikke kun det: "Med et smadret OPEC vil Rusland, der er fuldstændigt afhængig af priserne på olie og gas, være i USA's nåde," citeres Ari Cohen, der arbejder for den neo-konservative tænketank, Heritage Foundation."

I sætningen om at Rusland skulle blive afhængig af USA ser vi amerikanernes storhedsvanvid for fuld udblæsning. Allereede i 2002-2003 brude USA (som stat betragtet) have vist at Rusland råder over store mængder naturgas og også en del olie.

Og at tro at Saddam Hussein på den lange bane skulle kunne true olieprisen ved kortvarigt at dumpe f.eks. 60 millioner tønder ud på markedet er en fejlslutning af rang - der er den olie er der på markedet. Og det kan godt være, at Saddam Hussein kortvarigt havde held til at sænke prisen på olie, men da verden også dengang måtte formodes at have brug for mere olie, ja så mener jeg altså, at på den lange bane ville olie-prisen være stabil.

Nu er det jo desværre ikke noget at magthaverne i USA opfører sig som de var og er aristokrater, og meler deres egen kage totalt og aldeles. I Europa, og især i Danmark har vi anti-korruptionslove, der skal forhindre person-sammenfald som det her. Og i at folk på offentlige poster udnytter systemet eller bruger skatteborgernes penge på måder som ikke er lovlige. I USA er ddet altså meget normalt at man f.eks. sidder i en bestyrelse eller er formand for et eller andet, mens man lige er vicepræsident - og så som vice-præsident lige sørger for at ens olieselskab mv. lige får et olie-koncession i Rak. F.eks. har Uffe Elbek skrevet under på en kontrakt som direktør for et PR-fima som han som bestyrelsesmedlem i Out Games selv har været med til at hyre. Dette er ulovligt ifølge dansk lov. I USA er den slags helt normalt - også selvom det evt. måtte være ulovligt.

Og så mener jeg faktisk, at det er totalt ligegyldig at Saddam Hussein ville iddrage Kuwait som Irak's 19. provins. Saddam Hussein ville måske skrue en smule mere op for hanerne end f.eks. Saudi-Arabien ville være med til.
Og dermed holde prisen på et fornuftogt niveau. Endelig skal man jo heller ikke glemme, at TOTAL og IRAK (under Saddam Hussein's ledelse) rent faktisk indgik en aftale om levering af olie. TOTAL er et FRANSK olie-selskab...

Hvis planen om at smadre OPEC og Saudi-Arabien var blevet til noget, ja så ville USA være gået fallit den dag i forgårs. Og det ved James Baker ganske udmærket godt. Men se, det ved sådanne personer som f.eks. Wolfowitz slet slet ikke, fordi de er forblændet af deres neo-konservative ideologi om at alt og alle der står i vejen for USA bare skal udslettes...eller i hvert fald laves om så f.eks. Mellemøsten bliver mere lig USA.

Mht. elektronisk stemmeafgving er jeg også lettere betænkeligt. Men sålænge borgerne får en kvittering og der udskrives kvitteringer så også de her stemmer kan blive kontrol optalt, kan jeg altså ikke se nogen problemer i det. Hele problemet er at USA ikke har en central fastsat føderal procedure for, hvordan valg skal foregå. Og så må man jo huske på, at mindst 1/3 af all sorte mænd i USA er på vej i fængsel,i fængsel eller på vej ud af fængsel. Og mens man(d) er det, ja så kan man ikke stemme i USA.

Og for mig har der ingen tvivl været om at Vicepræsident Dick Cheney er USA's egentlige leder; meget tyder på, at det stort set altid er ham, der tager beslutningerne - ofte selv om de hat vist sig at være ganske katastrofale.

Olie-industrien har kronede dage....i de her dage...med en ekstrem høj oliepris. Gad vide hvordan bil-industrien har det? Dollarkursen er lav, så olie-industrien tjener ikke nok penge - eller gør den ? Bil-industrien synes måske ikke det er sjovt ikke at sælge så mange biler - som kan blive konsekvensen hvis den høje oliepris fortsætter. Folk har så nok råd til bilerne - men ikke til at køre i dem.