Nyhed
Læsetid: 5 min.

Japan og de fordømte udlændinge

Japan har brug for dem, men vil alligevel ikke have dem. I et land, hvor befolkningen længe har været stolt af sin ensartethed, er der fortsat modvilje mod at tillade flere immigranter. De vil ellers kunne være med til at rette op på landets befolkningskrise. I stedet satser man på robotter
Udland
27. februar 2008
Palæstinensiske Iyad Mansour er heldig, for han er faldet til i Japan som udlænding. Trods et stort behov for udenlandsk arbejdskraft er japanernes grænser yderst lukkede for flygtninge og indvandrere. Regeringen søger i stedet at løse problemerne med landets aldrende befolkning med robotter, som for eksempel kan tage sig af ældre mennesker; made dem, hjælpe dem på toilettet og advare rigtige sygeplejersker, hvis de ikke spiser deres piller.

Palæstinensiske Iyad Mansour er heldig, for han er faldet til i Japan som udlænding. Trods et stort behov for udenlandsk arbejdskraft er japanernes grænser yderst lukkede for flygtninge og indvandrere. Regeringen søger i stedet at løse problemerne med landets aldrende befolkning med robotter, som for eksempel kan tage sig af ældre mennesker; made dem, hjælpe dem på toilettet og advare rigtige sygeplejersker, hvis de ikke spiser deres piller.

Martin Gøttske

TOKYO - "Jeg er utrolig glad for, jeg er endt her og ikke i Danmark," siger han. "Japanerne er utrolig tolerante overfor min religion. De kunne i hvert fald aldrig finde på at lave tegninger af profeten."

Iyad Mansour er født i Palæstina, men blev adopteret af japanske hjælpearbejdere, da han var 14 år. Det er nu to årtier siden, og i dag er han japansk gift og ejer sin egen restaurant og et eventbureau.

Han er faldet godt til, men ved også, at hans positive oplevelse er ekstremt udsædvanlig. Det er nemlig utrolig få udlændinge, som Japan giver opholdstilladelse.

Mansour peger derfor mod himlen, når han skal for at forklare sit held i et af den udviklede verdens mest lukkede lande for flygtninge og immigranter.

Fra 1982 til 2004 bød Japan kun 313 flygtninge velkommen - blot 10 procent af periodens asylansøgere. Selv sidste år, efter reglerne var blevet liberaliseret en smule, lykkedes det kun for 41 ud af 816 ansøgere at komme gennem nåleøjet. 35 af dem kom fra Burma.

Japan har heller ikke rullet den røde løber ud for immigranter. Kun omkring en procent af Japans befolkning er født uden for landets grænser - sammenlignet med 19 procent for Canada, en af topscorerne. Immigranter og deres efterkommere udgør 8,8 procent af Danmarks befolkning.

Mindre arbejdsstyrke

Paradoksalt nok har Japan stærkt brug for immigranter. Beregninger fra FN og menneskerettighedsgrupper viser, at Japan faktisk vil få behov for op mod 30 mio. udlændinge i 2050, hvis landet skal være i stand til at opretholde den nuværende levestandard og økonomiske produktion.

På grund af den skarpt faldende fødselsrate (1,32 per par i 2006) spår de seneste prognoser nemlig, at befolkningstallet vil styrtdykke fra de nuværende 127 mio. til omkring 95 mio. inden 2050.

Befolkningen ældes hastigt, og arbejdsstyrken skrumper. Hvis udviklingen fortsætter, frygtes det, at det japanske velfærdssystem vil bryde sammen før midten af dette århundrede. 40 procent af befolkningen vil til den tid vil være over 65 år gamle. Det tilsvarende tal vurderes at komme til at ligge på 30 procent for EU-landene i gennemsnit og 24 procent for Danmark, ifølge Eurostat.

Selvom den japanske sundhedsminister har opfordret landets kvinder til at leve op til deres ansvar som "fødselsmaskiner" for at mildne den kommende befolkningskrise, har Tokyo undladt at indføre tiltag, der vil kunne gøre det mere attraktivt for japanske par at få flere børn - såsom bedre økonomisk støtte ved barsel eller billigere pasningsordninger. Samtidig har regeringen forkastet opfordringer til at tillade et større antal immigranter, som ellers virker som den løsning, der ligger lige for.

Robotløsning

I stedet er en alternativ løsning blevet bragt på banen, som må siges at være typisk japansk: Robotter, frem for immigranter, ses som et potentielt middel mod den manglende arbejdskraft. Og regeringen pumper penge ind i udviklingen af dem.

Ved 'Den store robotudstilling' i Tokyo fremvises for tiden en lang række 'servicerobotter'. En af dem kan made ældre mennesker, andre er blevet designet til at hjælpe dem på toilettet eller advare rigtige sygeplejersker, når de ikke spiser deres piller. Og en robot forklædt som babysæl ses som et bud på godt selskab for landets ensomme ældre.

Argumentet er, at robotter kan være med til at gøre ældre- og sundhedsplejen billigere og frigive arbejdskraft, da de gør menneskelig kontakt mindre nødvendig. Men kritikere beskriver robotløsningen som politikeres og teknologivirksomheders urealistiske ønskedrøm og siger, at lovgiverne er forhippede på robotteknologi, fordi de derved kan udskyde beslutningen om at tillade flere immigranter - en beslutning, som vil møde modstand i befolkningen.

"Robotter kan være brugbare, men vil langt fra kunne få bugt med problemet med det faldende befolkningstal," siger Hidenori Sakanaka, leder af researchgruppen Japan Immigration Policy Institute og tidligere chef for Tokyos immigrationsbureau.

"Det ville være bedre, hvis regeringen brugte sine penge på at rekruttere, uddanne og udvikle immigranter," mener han.

Men de fleste af regeringens seneste lovforslag om immigranter har mere haft som sigte at begrænse deres antal og tidsperioden for deres ophold i landet.

"Der er masser af snak om, hvordan man skal håndtere Japans aldrende samfund, men nødvendigheden af at importere et stort antal udenlandske immigranter er tabu blandt politikerne," siger Sakanaka.

Beskytte homogenitet

En komite nedsat af regeringen har anbefalet, at folk med udenlandsk baggrund aldrig bør udgøre mere end tre procent af befolkningen.

Rettighedsorganisationer siger, at Japans politikere ikke vil tilslutte sig tiltag, der af befolkningen kan ses som en udfordring af landets racemæssige homogenitet. Den tidligere udenrigsminister og fortsat ledende kraft i regeringspartiet, Taro Aso, har talt om ønsket om at bevare Japan som "en kultur, en race".

Regeringen har nægtet at vedtage love mod racediskrimination. De fleste immigranter har oftest kun adgang til det, der beskrives som '3K jobs' - kitanai, kiken og kitsui, eller beskidt, farligt og hårdt.

Rettighedsorganisationer siger, at japanske medier har været med til at øge den fjendtlige indstilling over for ikke-japanere ved at opbygge en stereotyp fremstilling af dem som kriminelle. Og selvom statistikker siger, at kriminalitet blandt immigranter er faldende, har justitsminister Kunio Hatoyama gjort det klart, at han går imod flere immigranter, præcis fordi han frygter stigende kriminalitet.

Større kontrol

Sidste år indførte regeringen samtidig nye immigrationsprocedurer, som rettighedsgrupper siger netop afslører det officielle Japans negative attitude over for fremmede. Fra november har enhver udlænding, der besøger eller har opholdstilladelse i Japan, fået taget deres fingeraftryk.

Myndighederne siger, kontrollen er nødvendig for at komme terrorangreb i forkøbet. Japan har rigtignok været offer for en del terrorangreb, senest med kultgruppen Aum Shinrikyos gasangreb mod Tokyos metro i 1995. Men det har udelukkende været japanske grupper, der har stået bag terroren, og japanere er ikke tvunget til at få deres fingeraftryk taget.

Den japanske sammenslutning af advokatstande mener, at de nye immigrationsprocedurer er en krænkelse af frihedsrettigheder. Og menneskerettighedsorganisationer argumenterer, at de nye regler er med til at forstærke den fremmedfjendske atmosfære.

Tilbage i Iyad Mansours restaurant siger en af stamgæsterne, den 23-årige Yuri Yoshida, at Japans unge er langt mere modtagelige end deres forældres generation overfor tanken om, at Japans fremtid må blive multikulturel.

"Folk må indse, at det ikke kan fortsætte på samme måde. Vi har brug for dem," siger han om immigranterne.

Serie

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De fleste japanere jeg har mødt har været enorm høflige og også overbærende overfor mig. (Jeg har boet en periode i Osaka og Tokyo).

Men det betyder ikke at de er specielt tolerante, og man kan opleve at høfligheden er et skjold mod at udtrykke hvad man i virkeligheden mener.

Særligt problematisk i denne artikel er dog ideen om at japanerne er mere tolerante fordi de ikke vil tegne Mohammed. Den palæstinensiske flygtning er naturligvis heldig at få lov til at opholde sig i Japan, men har tilsyneladende ingen anelse om hvordan livet er i Danmark.

med venlig hilsen
Lennart

Hvordan kan det være at jeg altid har fået associationer til robotter, når jeg ser en flok japanske turister inde omkring KBH Hovedbanegård og Strøget? Jeg er overbevist om, at det ikke kun er noget specifikt og personligt ved mig eller vores kultur, men også en eller anden form for almenmenneskelig (symbolsk?) erkendelse - som et resultat af japansk kulturhistorie og mentalitet.

Påstandene i denne artikel taler ikke nødvendigvis imod dette.

Jeg kan evt. anbefale Karel van Wolferen, "Den japanske gåde", om magtstrukture og -forhold i Japan.

JJ

Karel van Wolferens bog er jo netop en der bekræfter de stereotyper som mange har i forbindelse med japanere. Det skal nævnes at manden hverken kan tale eller læse japansk og således ikke aner hvad det er han taler om. Der er skrevet en del kritik af dette kontroversielle værk, der vel mest kan siges at være en af de bøger hvor ordet "kultur" ville have været af afløst af "race" hvis den var skrevet før anden verdenskrig.

JJ begår den samme fejl, at tro at kultur er en statisk størrelse der nærmest er deterministisk.