Læsetid: 5 min.

Kampen om de 'konfliktfri' rubiner

Grønland flyder med ædelsten- de bedste i verden, mener direktøren fra et canadisk mineselskab, som drømmer om at sikre sig rettighederne til grønlændernes 'baghave'. Ikke alle grønlændere er enige
Grønlands fjelde gemmer på ædelstene, både røde rubiner og blå safirer, som ellers kun findes i konfliktfyldte områder som Burma og Afrika. Eksperter er meget optimistiske, fordi de grønlandske farvede mineraler er af topkvalitet, hvad angår farve, renhed og karat. Fotoet viser rød rubin, grøn smaragd, blå akvamarin og en diamant. Model

Grønlands fjelde gemmer på ædelstene, både røde rubiner og blå safirer, som ellers kun findes i konfliktfyldte områder som Burma og Afrika. Eksperter er meget optimistiske, fordi de grønlandske farvede mineraler er af topkvalitet, hvad angår farve, renhed og karat. Fotoet viser rød rubin, grøn smaragd, blå akvamarin og en diamant. Model

28. februar 2008

Grønlands røde rubiner og blå safirer er af enestående høj kvalitet. Der er mange af dem. Og så er de 'konfliktfrie.'

Greg Fekete, direktør for det canadiske ædelstensselskab True North Gem (TNG - Ægte Arktiske Ædelsten), er en afdæmpet mand, men hans kropssprog efterlader ingen tvivl om, at han brænder for de arktiske ædelsten.

"De er så prægtige!," siger han om de rubiner, som TNG allerede har fløjet ud af landet og fået vurderet til godt seks millioner kroner. Rubinerne tilhører dog "teknisk set" stadig Grønland, da TNG endnu ikke har fået den nødvendige udvindingstilladelse, medgiver Greg Fekete.

Det, håber han dog, kun er et spørgsmål om tid - så tidligt som i 2010 - for rubineventyret i Grønland er knald eller fald for virksomheden:

"Vi satser alt på det her. Make it or break it," siger Greg Fekete, der oplyser, at TNG's samlede investering i efterforskningen vil løbe op på omkring 20 mio. kroner.

Konfliktfrie rubiner

Grønlands rubiner er smukke at se på. Men ikke mindre vigtigt: De er smukkere end deres konkurrenter i etisk forstand.

Stort set hele verdensmarkedet for rubiner er nemlig afhængig af forsyninger fra områder plaget af politisk uro og undertrykkelse, terror eller krig, som f.eks. Afghanistan, Østafrika og ikke mindst Burma, hvor 80-90 procent af verdens rubiner kommer fra.

"Ud over undertrykkelsen i Burma - hvor slem den end må være - har depoterne dér været benyttet i 500 år. Det betyder, at ressourcerne før eller siden er udtømte. De andre rubinforekomster er i områder med samme undertrykkende regimer som Myanmar, og meget uro, krig og talebanere. Det er en vigtig del af vores markedsføring, at vi kan tilbyde stabil, certificeret, konfliktfri forsyning af rubiner," siger Greg Fekete og uddyber:

"Det er selvfølgelig et spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar, men det er også ekstremt vigtigt udfra et rent markedsføringsperspektiv. Hvis man er en stor forhandler - som f.eks. en Georg Jensen eller Cartier - og gerne vil lave en langsigtet kampagne med rubin-halskæder, så er det næsten umuligt at få den slags stabile forsyningsaftaler. Det er en helt skør handelskæde, hvor folk bare støvsuger markedet, når der er noget."

Ikke helt konfliktfrie

Helt konfliktfri er de grønlandske rubiner imidlertid ikke. I sommeren 2007 var fem unge ude for at samle ædelsten, som lokalbefolkningen har gjort det i generationer. Men det havde de ikke ret til, mente TNG, der tilkaldte en helikopter med repræsentanter fra Råstofdirektoratet.

De unge fik påbud om at holde sig væk fra området - selv om efterforskningstilladelsen ikke giver TNG eneret på rubinerne. Begrundelsen lød, at de fem unge indsamlede med kommercielt øjemed.

"I Grønland har de jo den lov om, at alle må samle sten overalt, også hvor de ikke har udvindingstilladelse. Men ikke som kommerciel operation. Det er en meget vigtig skelnen. Det, at de var fem sammen, var en klar indikation på, at det var kommercielt," siger Greg Fekete.

Niels Eske Madsen, en af de fem, der blev smidt væk af myndighederne, nægter, at de var ude i kommercielt ærinde.

"Det var sten til privat brug. Det er farligt at færdes i fjeldet alene, så vi er næsten aldrig alene. Fem personer på samme tur gør det ikke kommercielt. Vi plukker ofte bær fem eller flere ad gangen," fortæller Niels Eske Madsen. Myndighedernes påbud blev da også ophævet kort tid efter.

Det oprindelige folks ret

Også den anerkendte geolog William Rohtert, der var ansat ved TNG's projekt ved Fiskenæsset, fik ørerne i maskinen. I sommeren 2007 blev han fyret.

Ifølge Greg Fekete fordi han ikke havde erfaring med de ting, der skal ske i næste fase af rubinprojektet. Ifølge lokale kilder fordi han havde været lidt for ivrig med at inddrage befolkningen i rubineventyret.

Da William Rothert rejste ud af Grønland, blev han stoppet af myndighederne, og den håndfuld rubiner, han havde med sig, blev konfiskeret, på trods af at turister i årevis har haft lov til at udføre mindre mængder af de eftertragtede sten. Der er sågar firmaer, som tilbyder ekskurtioner, hvor turisterne selv kan samle mineralsten som souvenir.

TNG's og de grønlandske myndigheders behandling af William Rohtert fik den tidligere præsident for en paraplyorganisation for ædelstensindustrien The International Colored Gemstone Association (ICA) til at henvende sig til Råstofdirektoratet.

" ICA støtter de oprindelige befolkningers ret til at engagere sig i fair trade-minepraksisser (...) og opmuntrer kraftigt vores medlemmer til at overholde de højeste etiske standarder," hedder det i brevet fra Joseph Menzie, der kalder behandlingen af William Rohtert: "led i at kvæle fair trade og undertrykke fri konkurrence."

Han slutter brevet til Landsstyrets formand Hans Enoksen: "Grønland fortjener sin fulde og rimelige andel af den imponerende rigdom som en måde at opnå økonomisk uafhængighed."

Lovændringer

Partiet Inuit Ataqatigiit (IA) stillede i januar et forslag til ændring af råstofloven, så Grønlands befolkning får mulighed for at indsamle ædelsten, så længe en udvindingstilladelse i et område ikke er udstedt.

Det forslag skal nu behandles i Grønlands Folketing, Landstinget. Juliane Henningsen, medlem af det danske Folketing for IA, mener også, at de lokale også burde have ret til at samle til kommercielt brug uden at skulle anskaffe sig en udvindingstilladelse - en omfattende og dyr proces, og derfor i vidt omfang kun tilgængelig for store udenlandske firmaer.

"Selvfølgelig skal lokalbefolkningen også have lov til at tage ud med hammer og mejsel for at samle sten til produkter, som skal kunne sælges lokalt og internationalt. Det kommer hele det grønlandske samfund til gode. Det er jo skattepligtigt " siger Juliane Henningsen.

Men udenlandske virksomheder er da velkomne, understreger Juliane Henningsen - på visse betingelser:

Juveler og uafhængighed

"Vi skal have forsvarlige rammer for de såkaldte royalties og lave aftaler, som sikrer, at Grønland tjener penge på undergrunden," siger Juliane Henningsen.

Greg Fekete er bevidst om, at ikke alle er lige interesseret i, at TNG får rettighederne til de grønlandske rubiner. Men, siger han:

"Der findes ikke fair trade-standarder inden for ædelstensindustrien, men vi det er vi i gang med at udvikle. Når vi tager rubinerne fra deres baghave, kan vi give noget igen, f.eks. i form af jobmuligheder."

Greg Fekete, mener ikke at der er konflikter med lokalbefolkningen: "Vi fortæller dem alt - værsgo', her er planerne. Og efter en sæson er de meget tilfredse med de jobs, de har haft. Det er jo ikke ligefrem et økonomisk robust område," siger Greg Fekete, og tilføjer som en eftertanke:

"Men vi kan mærke ret tydeligt, at vi er landet midt i den politiske konflikt mellem Danmark og Grønland. De ser helt klart mineeventyret som en del af deres kamp for uafhængighed."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg bliver så ked af det når jeg læser artiklen her, og de andre artikler om grønland og omvendelsen af landet. Kapitaliseringen.

Natur og naturmennesker er så sjældent, og meget smukkere end sten om en kvindes hals. -Ja! Naturmennesker skulle være hvad folk kom til grønland efter. For at studere deres liv, og måske sætte sig ned ved siden af dem, hvor de nu befandt sig. Se dem snakke med hinanden, og undre sig! -hvordan kan de dog leve og finde glæde i disse små ting? Manden der ovre lever jo på et fjeld og snakker ikke med nogle, men ser på vandet og fanger sine fisk -som en konge i et skur.

Hvis jeg må, vil jeg male et billede af Grønland som et raskt stykke land i en forurenet -og socialt forurenet verden. Et lille stykke skov på en sodet slette, som vi må passe på ikke at 'inflyde' -men lære af, som en moder skal lære af sit barn, og ikke omvendt.

Michael Skaarup

Jeg håber at Grønland, kan modstå den fremmed og hurtige kapitalgevinst, som multinationalt selskaber kan tilbyde, imens "genvisten", med tiden viser sig, som et tab.

Jeg ser heldigvis håbet i den grønlandske befolkning.
Grønland er ikke som andre gamle kolonier i Asien, Afrika, og Sydamerika. Præget af en stor demografisk ulighed imellem fattige analfabeter, der udgør flertallet, og et priviligeret mindretal, der besidder magten.

Jeg mener derfor at Grønlands selvstyre og kommende autonome regeringer, efter en endelig løsrivelse fra Danmark, skulle udvinde ædelsten og olie selv. Lidt efter en model der er anvendt til skabe nutiden og fremtidens Dubai.
Samt har sikret Norge store olie indtægter, fremfor den danske model, og lade et multinationale selskab som Mærsk, udvinde og profitere derpå.

Pengene fra salget af ædelstene, kunne f.eks. benyttes til give befolkningen det bedst velfærdssystem i verden, og investere i fremtidens grønland som et vigtigt international trafikknudepunkt, internationalt finanscentrum og et fremragende turistmål i absolut verdensklasse.

Ja, mulighederne er mange, så længe at det er grønland der bliver rige på vegne af deres undergrund, og ikke skruppelløse multinationale selskaber, som det er sket i utallige eksempler i verdens andre udviklingslande...

fred