Læsetid: 4 min.

Kosovo er uafhængigt

'Uafhængighed, uafhængighed!' jublede Kosovo-albanere i Pristinas gader. I går eftermiddag lidt i fire besluttede det kosovariske parlament at løsrive provinsen fra Serbien. Dermed har Europa fået en ny stat. Både Serbien og Rusland er kraftigt imod løsrivelsen, EU står parat til at tage over med en civil styrke på 2.000 mand
Kosovo-albanere jublede over deres enstemmige beslutning om uafhængighed fra Serbien.

Kosovo-albanere jublede over deres enstemmige beslutning om uafhængighed fra Serbien.

Visar Kryeziu

18. februar 2008

BRUXELLES - "Fra i dag og fremover er Kosovo stolt, uafhængig og fri," sagde Kosovos ministerpræsident, Hashim Thaci i går eftermiddag.

"Vi mistede aldrig troen på, at vi en dag ville befinde os blandt verdens frie lande, og det gør vi i dag."

Den 17. februar vil fremover være uafhængighedsdagen for Kosovo-albanerne. I månedsvis har det kun været et spørgsmål om, hvornår det ville ske, ikke længere om det ville ske. I går eksploderede jublen. Folk var kommet rejsende til hovedstaden Pristina fra hele Kosovo og fra udlandet, og den længe ventede uafhængighed skulle fejres - røde flag med den albanske ørn var over det hele.

Det nye land vil dog ikke overtage det albanske flag, i stedet er der valgt et blåt flag med et gult omrids af Kosovo under hvide stjerner.

Men ikke alle i Kosovo jubler. Ud af de to millioner indbyggere er omkring 120.000 serbere, resten er andre mindretal. Især i det nordlige Kosovo er store områder rent serbisk.

"De vil fastholde forbindelserne med Serbien, og vi vil se en reel deling i det nordlige Kosovo," siger sikkerhedsanalytiker Ilir Dugolli til Ritzau. Andre serbere lever i enklaver spredt i landet, og mange af dem siger, at de er parate til at flygte, hvis der bliver optræk til overgreb. Siden NATO-krigen i 1999 har de 40.000 serbere i Nordkosovo været nært forbundet med den serbiske regering i Beograd.

"Kosovo er allerede delt. Delingen mellem nord og syd har eksisteret i otte-ni år," siger den moderate kosovo-serbiske leder Oliver Ivanovic: "Jeg forventer, at de nordlige serbere vil nægte at anerkende en uafhængighedserklæring fra Pristina, de vil ikke anerkende den ny regering, og de vil stadig betragte sig selv som en del af Serbien,"siger han.

Og optøjerne begyndte allerede i aftes, idet EU's og FN's bygninger i byen Mitrovica blev ramt af håndgranater, efter at Kosovo erklærede sig selvstændig med moralsk støtte fra EU. Det er i denne delte by, der opfattes som et af de mest følsomme områder i Kosovo, at knap 300 danske soldater er udstationeret.

EU evakuerede sine embedsmænd fra den bygning, hvor europæerne er ved at forberede den nye EU-mission, som skal afløse FN-administrationen i Kosovo.

EU: Vi ønsker stabilitet

Serbien og dets allierede Rusland er på det kraftigste imod løsrivelsen. Den nyvalgte serbiske præsident, Boris Tadic, der betragtes som pro-vestlig, sagde, at Serbien aldrig vil anerkende et selvstændigt Kosovo, og at erklæringen er ulovlig. Serbiens premierminister, Vojslav Kostunica, talte om Kosovo som en "falsk stat".

Kosovo var/er Serbiens sydligste provins og den serbiske kulturs vugge. I Kosovo ligger mange af de ældste ortodokse klostre, og her stod det måske mest berømte slag mod tyrkerne i 1389. Serbernes nærmeste allierede Rusland ventes at modsætte sig Kosovos selvstændighed i FN's Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet skulle på russisk foranledning holde et hastemøde senere i går om Kosovo-krisen, oplyste Ritzau.

Ifølge den kosovo-albanske avis Koha Ditore har Rusland forberedt en erklæring til Sikkerhedsrådet imod løsrivelsen. Et flertal er ifølge Koha Ditore usandsynligt, da USA, Storbritannien og Frankrig ventes at støtte Kosovos selvstændighed.

NATO har en styrke på 17.000 mand i Kosovo, og NATOs generalsekretær, Jaap de Hoop Schaffer, sagde i går, at NATO vil fortsætte med at opfylde sine opgaver for ro og sikkerhed i Kosovo - for både mindretal og flertal, medmindre FN træffer en anden beslutning.

NATO's Råd vil mødes i dag for at drøfte situationen. NATO-soldaterne skærpede bevogtningen i områder, hvor etniske albanere og etniske serbere grænser op til hinanden som i den delte by Mitrovica, hvor hadet mellem de to grupper er stort - og som nævnt allerede er ramt af uro.

Udenrigsminister Per Stig Møller vil afstemme Danmarks reaktion med de øvrige EU-lande, der mødes i Bruxelles om emnet i dag.

"Der er en vis uenighed i EU, men den uenighed er vel ikke større end, at der ikke er nogen, der taler om at banke kosovarerne tilbage. Spørgsmålet er i EU, hvad der kan ske af følgevirkninger," siger Per Stig Møller til Ritzau.

EU's ansvarlige for udenrigsnaliggender, Javier Solana, sagde i går, at han var i tæt kontakt med regeringerne i regionen.

"Jeg vil fremhæve, at stabilitet i Kosovo som i hele Balkan er afgørende. Derfor opfordrer jeg alle til at handle roligt og ansvarligt. Jeg er overbevist, at Kosovos ledere vil leve op til deres ansvar i dette afgørende øjeblik."

EU-styrke parat

EU offentliggjorde lørdag sin beslutning om at sende en politi- og justits-styrke på 2.000 mand til Kosovo, udenrigsministrene skal i dag afgøre, hvornår politifolk, dommere, fængselsbetjente og andre medarbejder i den civile forvaltning skal sendes afsted. EULEX Kosovo, som den nye styrke hedder, skal overtage efter FN's UNMIK-styrke, der har forvaltet Kosovo siden krigen i 1999.

Forberedelserne til at få EU-styrken på plads har været i gang et godt stykke tid, selve overgangsfasen mellem UNMIK og EULEX er sat til 120 dage, siger kilder i Bruxelles. Under deres møde i dag skal EU's udenrigsministre ikke mindst blive enige om, hvornår styrken skal sendes afsted. Det hænger tæt sammen med spørgsmålet om datoen for en anerkendelse.

Flere lande i EU-kredsen vil dog ikke umiddelbart anerkende Kosovo, fordi de frygter for separatistbevægelser i deres egne lande, det gælder for eksempel Cypern, der er delt mellem grækere og tyrkere og Spanien - der består af fire etniske befolkningsgrupper: spaniere, galicere, baskere og katalanere. Sidstnævnte to har talt og baskerne endda kæmpet en blodig væbnet kamp for løsrivelse, og Rumænien - der har den ungarsktalende provins Transsylvanien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi skulle gerne have, at hele Balkan bliver et frihandelsområde" (Per Stig Møller, 17.02 2008)

"Vi får markedsøkonomi og mange andre gode ting" (Niels Helveg Petersen, argument for iværksættelse af luftbårne tiltag med humanitært sigte, 17.02. 1999 (appr.))

Tillykke til Kosovo,
Jep og så blir i sikkert snart optaget i EU, og hvad er der så galt i det, Hansen, det har foreløbigt trukket adskillige lande ud af fattigdommen.

Jeg tænker at ovenstående sikkert også mener at Danmark skal opruste og gå i krig for at få Slesvig, og Halland, Blekinge og Skåne tilbage, jeg mener jo kan vi leve med at kærne danske byer som hedeby og Lund ligger i Tyskland og Sverige? Og hvad med vor nations vugge Dannevirke - ska det ha lov at ligge i Tyskland Erik?

Lad os få lidt død ala milosovic

Det er en festens dag for alle imamer og islamapologeter. Så lykkedes det ved USAs og desværre EUs hjælp at stjæle et stykke af en uafhængig stat i Europa. De etniske udrensninger i Kosovo kan nu gå videre, indtil sammenslutningen med Albanien om et par år står på programmet. Det er ganske enkelt ufatteligt at politikere i Europa kan være så naive at støtte denne selvudråbte røverstat, og det bare for at tækkes USA. Hvad bliver det næste, Kalifatet Köln/Duisburg, Den Muslimske Republik Gellerupparken?

Pjat, pjat, pjat, Erik B., som om Wiener- og Veronakongressen, Versailles og alle mulige andre internationale forhandlinger om territorialrettigheder aldrig har fundet sted.
Nu gør vi op med den slavoniske imperialisme - i sidste øjeblik, hvis Ruslands aspirationer skal stækkes.

Meget af det 'islamisk stor-stat' piveri fra højre-fløjen er bundet i en ting: deres frygt at Færøerne og Grønland gør Kosovo følge og forlader Danmark uden at skulle betale for deres egen frihed og deres egen land efter århundredevis kolonial udplyndring. Hvilket blandt andet kan ses ved at betragte hvilke danske politikere det er, der har så ofte besøgt Serbien og talet Serbiens sag, mens de samtidigt vil have kolonierne undertrykt.

Samtidigt forlanger en af dem et 'Stor-Danmark' ved at tale for at andre landes territoriale integritet bliver ignoreret med parolen 'Danmark er hvor de stemmer for at være Danmark.'

I Kosovo stemte de for at Kosovo er hvor Kosovarene stemmer for det. En Nation eksisterer kun så længe som dens borgere tillader det. Hvis borgerne søger statens opløsning, så er den tilsvarende stat historie og borgernes valg fremtiden. Det kaldes i almindelig tale for folkestyre, demokrati. Men så ofte er staten ikke altid lige tilfreds med borgernes valg. Bertold Brecht havde et dejligt bud på dette i sit digt 'Die Lösung':

Die Lösung

Nach dem Aufstand des 17. Juni
Ließ der Sekretär des Schriftstellerverbands
In der Stalinallee Flugblätter verteilen
Auf denen zu lesen war, daß das Volk
Das Vertrauen der Regierung verscherzt habe
Und es nur durch verdoppelte Arbeit
zurückerobern könne. Wäre es da
Nicht doch einfacher, die Regierung
Löste das Volk auf und
Wählte ein anderes?

Men Kosovo gik ind for at blive uafhænging. Og det er det der tæller. Ligesom det vil blive Baskernes afgørelse om de vil blive uafhænginge af Spanien, Skotter af UK, Fyn for min skyld af Danmark.

Demokrati starter nedefra, ved de mindste grupper. Det er ikke en gave staten giver til folket, men en forpligtelse fra folket til staten.

Hvis de tilsvarende tropper så også akzepterer et valg der er for at blive i det gamle tilhørsforhold, for min skyld gerne. Det var en af KFORs præmisser.

Og jeg så ligeså mange US flag. Vil du nu også anklage dem for terrorisme?

Over 90% af Danmark gik engang ind for et Danmark til og med Dannevirke, men det er da ret ligegyldigt al den stund at dem der boede i sydslesvig talte tysk og foretrak at være en del af en tysk virkelighed.

Erik B's ultra serbo nationalistiske sludder synes ikke at have nogen ende

Erik B har stadig ikke svaret på hvorfor vi danskere ikke bør opføre os ligesim hans venner nede i Balkan?

Det Demokratiske Danmark blev revet midt over i 1864 vores folks vugge Dannevirke ligger nu et godt stykke nede i Tyskland. Den smukke mur vi danskere byggede for over 1000 års siden for at værne os imod ufrøende sydfra. Hvorskal vi ikke se at få renset vore folks vugge fra alle disse utysker. For slet ikke at tale om de islamiske ugræs, havde vi Dannevirke kunne vi bare restaurere og bemande skidtet det burde selv Hr tavel-for-lidt kunne indse.

Bornholm er ganske irellevant - men hvad med Halland Skåne og Blekinge, - kærne dansk jord Erik - burde vi ikke udruste en hær fjerne alle de svenske sataner og hente det tilbage - sådan når vi nu skal følge Milisovic filosofien til ende og hoopde vores nations fane højt

og hva me G'Dansk, det hedder sgu da ikke dansk for ingenting - og var York igrundenh ikke engang dansk, for slet ikke at tale om Norge og Island, de er jo alle danskere deroppe de ved det bare ikke.

Kom nu Erik
Se dog på et kort over sydslesvig. Hele området er fyldst med gamle danske stednavne. Mere end det Erik, danske Kirker? Rigtige danske helligdomme udsat for vanrøgt af disse tyske svin! Jeg kan se din ven Travel-for-lidt slå syv kors foran sig. Alt dette har de der tyske imperialister taget med hård hånd fra vores lille demokratiske Danmark i 1864 – de delte vores demokratiske nation Erik, det gjorde de altså. Nu må du gøre noget mand og ikke bare sidde der med hænderne i tastaturet – kom nu

Jeg mener er tiden ikke moden til at vi drager der ned og fjerner det tyske ugræs fra den fædrene jord. Kom nu Erik, hold dig ikke tilbage, sig os nu din ærlige mening - vær nu en god patriot lad os sætte et betteri op ved Dybbøl Mølle så vi kan sidde der og skyde statenerne i gaderne ovre i Flensborg

Selvfølgelig, og hvorfor skulle de ikke have lov til det?

Serberne har selv været med til at skabe den situation. De opfører sig præsist lige så tåbeligt som vores hjemlige og nu længst hedengangne nationalliberale parti som bragte os 1864 krigen på halsen istedet for at forhandle en fornuftig deling af Slesvig med Bismark.

Vi ved fra Bismarks papirer at ville have fået en grænse syd for Flensborg havde men opført sig fonuftigt.

Istedet gjorde man som seberne, opdyrkede en masse nationalromantisk nonsens om at Hedeby og Dannevirke måtte være der vor grænsen skulle gå fordi dette er nationens vugge, det var med Dannevirke og forsvaret for danmark at danskerne opdagede at Danmark var en nation og lignende sludder.

Serberne ligger som de har redt, de kan takke deres egen nationalistiske rus.

Det eneste der nu skal gøres er en fornuftig sikring af det Serbiske mindretal i Kosovo. Der er ingen forskel på dem og vores sønderjyder, det er præsist samme situation men det er en situation EU kan løse. Med tiden vil EU som en overnationalt organ også kunne hele de øvrige problemer, men det vil tage tid

I øvrigt gjorde vi pæsist som du taler om i Skåne, Hallan og Blekinge, Hvad tror du snaphanerne var? Det skal jeg sige dig, det var grupper af dansksinde burellaer der kæmpede for provinsens befrielse og tilbagevenden til Danmark velforsynet med danske våben. Og hvorfor skulle vi Danskere ikke gøre det den g´gang, der var gode grunde, det var ældgammelt dansk heartland. København lå faktisk engang i midten af riget.
Hvad gjorde svenskerne, de udløste en ægte balkanesisk terrorkampagne mod civilbefolkningen og fik efterhånden banket dem og snaphanerne i gruset i med åer af menneskeblod

Der er intet nyt under solen, det hele er set før. Det er bare satens så kort hukommelsen er. Men hvad, ingen lærer jo historie i skolerne længere

Nogen vil måske mene at det er noget fis at blande de sidste 300 års danske historie ind i dette her. Til dem vil jeg sige at de har ikke hørt det vås serberne lukker ud når de snakker om Kosovo.

Ikke demokratisk, nej, Erik B., for demokrati kræver demokratisk indstilling, og den har serberne gang på gang bevist, at de ikke besidder. Demokratiet er ikke trængt ind i knolden på dem endnu, det er faktisk hovedproblemet.

Jeg har lige siddet og lyttet til et dokomentarprogram hvor flere Serbere fortæller hvordan de i Kosovo omringede og myrdede familier. De var muslimer forklarede en de var kryp, og han havde stadig på interview tidspunktet ingen problemer med det. En anden fortælte hvordan han i øjenkrigen så en 13 årig dreng hvis hoved blev knust med en geværkolbe.

En forklarede at han kæmpede en retfærdig sag. Han hævnede sine forfædre. De var blevet fordrevet fra det sted, vidste han, af muslimer for 500 års siden!?

Jaaavel ja!

Jo Erik der er ingen problemer, det er ikke engang 150 siden vi danskere blev fordrevet fra sydslesvig, så bare klø på.

Med hensyn til sammenligningerne med vores fortid, er det så ikke morsomt, at det (albanske) flag, som kosovarerne fejrer deres uafhængighed med, næsten ser ud til at have taget sit afsæt i det oprindelige dannebrog?

Nemlig, NN, og hvis man finder olie i Grønland, så er det også helt klart, hvorfor Erik den Røde & co. i sin tid invaderede landet.