Hvad skal landet hedde?

Thessaloniki - I Skopje hedder det Makedonien. Det officielle navn er Republic of Macedonia, og Skopje er hovedstaden. Men i Grækenland hedder det nordlige naboland FYROM, og det er også det besynderlige navn, naboen har på kortet i Politikens Turen går til Grækenland. FYROM er en engelsk forkortelse af 'Former Yugoslav Republic of Macedonia'.

Grækenland er storinvestor i FYROM, Grækenland handler stadigt mere med FYROM og yder også en vis økonomisk bistand, men Grækenland nægter at anerkende landet under navnet Makedonien.

FYROM, eller Makedonien, er kandidatland til EU og får EU-støtte som led i tilpasningen. FYROM vil også gerne være medlem af NATO. Og mens det vil tage adskillige år at leve op til EU's krav, var der indtil for nylig en tro på, at optagelse i NATO kunne ske allerede på organisationens topmøde i april i år. Men Grækenland bremser FYROMs medlemskab af EU og NATO, indtil navne-spørgsmålet er løst. I EU er det et græsk veto, i forhold til NATO en græsk tro på, at de andre medlemmer vil følge et græsk krav om at vente med at acceptere Makedonien, indtil der er enighed om navnet.

Alexander den Store

Det, der kan virke som et latterligt slagsmål om navnet på et nyt lille europæisk land, har varet i 16 år. Det involverer FN, EU, NATO og Alexander den Store, der døde for snart 2.500 år siden. Der er albanske, bulgarske og tyrkiske dimensioner i striden og endda en Kosovo-vinkel. Der er etniske, nationalistiske, sproglige, religiøse og i høj grad geografiske aspekter. Historien om Balkans tumultariske historie tolkes og mistolkes i navnestriden. Og der er beskyldninger om fundamentalisme og forsøg på hjernevask og historieforfalskning.

Der er også kompromisforsøg, men da Skopje-regeringen måske ville acceptere et kompromis, ville Grækenland ikke, og nu hvor Grækenland vil, vil Skopje-regeringen tilsyneladende ikke. Alligevel skal kompromiset findes. Både den økonomiske og politiske udvikling afhænger af det, men der er også en sikkerhedsdimension. Et forkert kompromis kan give ny ustabilitet. Makedonien har undgået de krige, der har hærget størstedelen af landene i det tidligere Jugoslavien, men i 2001 var landet på randen af borgerkrig.

I 1993 blev den tidligere jugoslaviske republik Makedonien selvstændigt medlem af FN som uafhængig stat, men på grund af striden om navnet vedtog Sikkerhedsrådet, at det var under det midlertidige navn Former Yugoslav Republic of Macedonia. Striden om navnet skulle løses hurtigst muligt.

Det skal den stadig. Under generalsekretær Kofi Annan blev den tidligere amerikanske diplomat Matthew Nimetz udnævnt som FN-mægler i striden. De seneste forhandlingsmøder mellem de to lande blev holdt på ambassadørniveau i januar i år i Ohrid i Makedonien.

"Det var et af de bedste møder, vi endnu har haft, hvad angår klart sprog," sagde Nimetz.

Men der var ikke synlige fremskridt. Efter møderne sagde Grækenlands udenrigsminister, Dora Bakoyannis, at FYROM ikke skal tro, at dette bare er en bilateral strid mellem Grækenland og FYROM.

Det handler om meget mere og først og fremmest om, hvorvidt det nye land skal kunne opnå bred anerkendelse og medlemskab af EU og NATO.

Makedonsk verdensmagt

Makedonien var engang en verdensmagt. Fra 336 til 323 før Kristus indtog Makedoniens Kong Alexander den Store og hans hær verden fra Albanien til Indien og Egypten. Han døde som 33-årig, men nåede at ændre verden og at få et ry som en af verdens største og mest geniale feltherrer, beundret og diskuteret lige siden.

Alexander nåede aldrig tilbage til Makedonien, men makedonsk var han. Det makedonske kongedømme var veldefineret og beskrevet. Og selv om Alexanders verdensrige gik i opløsning og det makedonske kongerige også forsvandt og var ikke-eksisterende i næsten 2000 år, er der en veldokumenteret historie.

Makedonien blev erobret af Romerne og var langt senere i 500 år en del af det muslimske Osmannerrige. I 1913 dukker Makedonien så op igen efter Balkan-krigene, en heroisk makedonsk frihedskamp og Osmannerrigets gradvise opløsning. I 1993 blev der trukket nye grænser, og det makedonske område på Balkan blev delt med 51,57 % til Grækenland, 38,32 % til det, der blev Jugoslavien, 10,11 % til Bulgarien plus en lillebitte del til Albanien. Procenttallene med decimaler er fra en græsk publikation, men er ikke omstridte.

Her er vi så fremme ved et vigtigt hjørne af striden. Der er et stort albansk mindretal i Republikken Makedonien, en fjerdedel af de to millioner indbyggere er albanere. Og der bor langt flere makedonere i det græske Makedonien.

Og selv om Skopjes lufthavn hedder Alexander den Store, så var det i området omkring Thessaloniki i dagens Grækenland, det klassiske Makedonien havde sit center. Thessalonikis lufthavn hedder Makedonia.

Alexander voksede op i hovedstaden Pella, en gigantby med flere hundredetusinde indbyggere lige uden for Thessaloniki. Den hellige by var Dion for foden af det hellige Olympos-bjerg, og Alexanders far Kong Philip ligger begravet i Vergina i samme område. Her fandt man så sent som i 1977 hans rigt udsmykkede og dekorerede kongegrav, der nu udgør et af mange utrolige vidnesbyrd om en 2.500 gammel fantastisk udviklet civilisation.

Makedonien og Grækenland var langt fra det samme. Men det makedonske kongedømme var stærkt præget af græsk kultur og sprog. De inskriptioner, der fortæller historien, er skrevet på græsk.

Der er ingen tvivl om, at Grækenland vinder striden om, hvem der er Alexander den Stores efterkommere. Men det er alligevel i den strid, de stærkeste følelser kommer frem. Herunder påstandene om at Skopje-regeringen forsøger at fordreje historien.

Historiemanipulation

De græske anklager mod republikken Makedonien omfatter anklager mod skolebøgerne i det nye land. Her præsenteres kort over det klassiske Old-Makedonien (Ancient Macedonia), der omfatter alle dele af det gamle Makedonien, som om det har været en eksisterende realitet siden Alexander den Stores tid og med en undertone, som antyder, at kun området i Nord med Skopje som hovedstad er en selvstændig stat, mens området i syd (under Grækenland) ikke har fået fuld frihed.

Samtidig påtager det selvstændige Makedonien sig at drage omsorg for makedonske mindretal i nabolande.

Det ophidser mange grækere, der føler sig både makedonske og græske. Og så kommer etniciteten ind i diskussionen. De fleste makedonere i Republikken Makedonien er slaviske makedonere, og republikkens første præsident Kiro Gligorov har ifølge de græske eksperter selv beskrevet, at slaverne indvandrede i Makedonien omkring 6-700 år efter Kristus. De er altså - i modsætning til de græske makedonere - ikke efterkommere af Alexander den Store.

Det geografiske Makedonien er ikke et etnisk eller fælleskulturelt Makedonien, selv om den sydlige del af den nuværende republik var en del af det ældgamle makedonske kongerige.

Jeg har haft møder med den græske Balkan- og Makedonien-ekspert over alle andre, Evangelos Kofos, og med udenrigsministeriets talsmand Mr.Komoutsakos og med adskillige af de arkæologer, der leder disse års fantastiske makedonske udgravninger. Ordet 'monopolisere' er et af dem, der går igen.

Skopje-regeringen må ikke få lov til at monopolisere betegnelsen Makedonien. Det vil give voldsom folkelig modstand. Det vil være til skade for den branding, der også finder sted af Makedonien i Grækenland fra den makedonske historie og turismen til makedonsk vin.

Kompromisforslag

I 1993 ville den daværende græske regering ikke anerkende, at den nye stat tog et navn, som indeholdt ordet Makedonien. I 2007 tog Grækenland imidlertid et stort skridt og har nu erklæret sig parat til at godkende et navn, hvori ordet indgår, blot betegnelsen Makedonien ikke monopoliseres. Der er åbnet for betegnelser som 'Slavisk Makedonien', 'Ny Makedonien' eller måske 'Øvre Makedonien'. Grækenland foreslår ingen navne, men antyder kompromisvillighed, hvis navnet angiver en begrænsning.

Men, siger skeptiske græsk-makedonere, "siden 1993 er regeringen i Skopje blevet mere nationalistisk og fundamentalistisk."

Makedonien er et land med unge ledere, premierministeren er kun 37 år, og præget af landets egen propaganda.

"Måske har de behov for at opfinde en stærk og gammel historie for at afbalancere det albanske mindretal, der har en langt klarere identitet."

"Vi har en historisk chance for at finde en løsning. Grækenland har taget et vigtigt skridt," siger udenrigsministerens talsmand.

Knud Vilbys besøg i græsk Makedonien var finansieret af Grækenland og er udsprunget af en invitation fra den græske ambassade.