Læsetid: 4 min.

Latino-vælgere er Clintons sidste skanse

Barack Obama benytter Kennedy-auraen til at gøre indhug i en solid blok af spansktalende amerikanere, der tilbeder Clinton-familien. Men den sorte kandidat har formentlig ikke tid nok
Barack Obama benytter Kennedy-auraen til at gøre indhug i en solid blok af spansktalende amerikanere, der tilbeder Clinton-familien. Men den sorte kandidat har formentlig ikke tid nok
4. februar 2008

MONTEREY PARK, Californien - "Viva Kennedy! Viva Kennedy!"

Den legendariske senator Edward Kennedy er kommet til denne etniske smeltegryde i et østligt Los Angeles-kvarter for at opfordre latino-vælgere til at stemme på hans senatskollega Barack Obama under Californiens primærvalg i morgen tirsdag.

Begejstringen hos de cirka 500 fremmødte er ikke til at tage fejl af. I Californien virker Kennedy-navnet stadig som magi. Det er ikke ualmindeligt at se billeder af Jesus Kristus og tidligere præsident John F. Kennedy i latino-boliger i østlige Los Angeles, fortæller Rudy Salas, en lokal musikproducer.

"For os er John og Robert Kennedy en myte. Jeg husker, da de blev myrdet. Jeg har faktisk aldrig glemt det," siger Salas, der har inviteret sin fuldvoksne søn David med til dagens valgmøde på East Los Angeles Technical College.

Far og søn støttede oprindeligt den demokratiske præsidentkandidat John Edwards. Men de hoppede på Obama-vognen, efter at præsident Kennedys datter Caroline og hendes onkel Edward 'velsignede' Barack Obamas kandidatur i Washington i sidste uge.

Salas-familiens omvendelse er lige præcist en af de bieffekter, som Obama-kampagnen havde håbet på efter Kennedy-klanens udspil. Den afroamerikanske præsidentkandidat er stort set et ubeskrevet blad i USA's hastigt voksende latino-samfund, selv om han i sine år som som social aktivist på Chicagos gader arbejdede med "mine latino-brødre og søstre", som Obama havde forklaret dagen før på et debatmøde i Los Angeles.

Støtter indvandrere

Kandidatens arbejde med indvandrerreform er et andet aktiv. I sine tre år i USA's senat har Obama i nært samarbejde med Kennedy arbejdet på at få gennemført en lov, der vil tilbyde en form for amnesti til millioner af ulovlige indvandrere, hvoraf tre ud af fire stammer fra Latin-amerika. Under valgmødet hævdede Kennedy, at Obama har sat mere af sin prestige ind på dette kontroversielle lovforslag end rivalen Hillary Clinton.

Men det er tvivlsomt, om Kennedy-auraen kan trække Obama over målstregen og score flest latinovælgere i Californien og andre sydvestlige stater med en stor spansktalende befolkning.

"Obama har brug for mere tid," siger professor Jaime Regalado, leder af Pat Brown Institute på California State University. "Hillary Clinton er populær hos mange latino-vælgere, for hvem Clinton-navnet nærmer sig Kennedy-navnet i betydning. De husker de gode økonomiske tider i 1990'erne, hvor forbundsregeringen overførte store midler til Californien. Og latino'er sympatiserede med Clinton-parret, da konservative politikere og medier nedrakkede dem."

Også latinos bag Clinton

Den tidligere præsidentfrue demonstrerede sin styrke på et valgmøde i østlige Los Angeles lørdag eftermiddag, hvor 5.000 mennesker dukkede op og hyldede hende. Clinton benyttede lejligheden til at taget noget af brodden af Caroline og Edward Kennedys støtte til Obama ved at fremhæve, at bl.a. miljøaktivisten Robert Kennedy Jr. bakker op om hendes kandidatur.

Clinton har også vundet opbakning fra Dolores Huerta, som grundlagde landarbejdernes fagforening i 1963 med den nu afdøde mexicansk-amerikanske fagforeningshelt Cesar Chavez. Hans barnebarn, Cesar Chavez Jr., støtter også Clintons kandidatur.

Men et andet barnebarn - Christine Chavez - stod med et Obama-skilt på Kennedy-valmødet i Monterey Park fredag. "Chavez og Kennedy-familien har dyrket et venskab i over 40 år," understreger hun. "Jeg ville da være glad, hvis Hillary blev præsident, men jeg foretrækker Obama. Han kan inspirere os, og han har bedre ideer."

Robert Kennedys yngste søn, advokaten Max Kennedy, tilbragte mindst en time efter valgmødet på den tekniske skole med at skrive autografer på Obama-skilte medbragt af latino-vælgere. I går optrådte USA's mest populære talkshow-vært Oprah Winfrey, Michelle Obama og Caroline Kennedy på et valgmøde for Obama på University of California i Los Angeles.

Eftersom det demokratiske parti i væsentlig grad er bygget på diverse interessegrupper og etniske mindretal, har Clinton ikke råd til at miste opbakning fra spansktalende vælgere (færre latinoer stemmer republikansk), nu da Barack Obama i de første partivalg har vundet otte ud af 10 sorte stemmer. Hertil skal føjes, siger Regalado, at sortes valgdeltagelse er højere endend 'brune' amerikaneres.

Men vil latino-vælgere stemme på en sort præsidentkandidat? Det spørgsmål blev Clintons meningsmåler Sergio Bendixen fornylig stillet, og hans svar lød: "Nej, det er de ikke særligt villige til."

Samarbejde i LA

Udtalelsen skabte furore, fordi den kunne tolkes som endnu et forsøg fra Clinton- lejren på at spille ud med racekortet og sætte sorte op mod brune amerikanere. I virkeligheden har spansktalende borgere i flere årtier stemt sorte demokrater ind i Kongressen og i stillinger som borgmestre i landets storbyer. Los Angeles' første sorte borgmester Tom Bradley fik en anseelig støtte fra latino-vælgere i 1973 og vandt et flertal af deres stemmer under fire genvalg mellem 1977 og 1989.

"Her i Los Angeles er vi tæt på at have opbygget en koalition af sorte og brune. Vi fik sorte vælgere til at støtte Antonio Villaraigosa til borgmesterposten i Los Angeles. Til gengæld har spansktalende ledere fået latino-vælgere til at stemme den sorte politiker Laura Richardson ind i Repræsentanternes Hus," forklarer den mangeårige latino-aktivist Rosalio Munoz.

Det betyder ikke, at alt er rosenrødt mellem afro-amerikanere og latinoer. I South Central-kvarteret nær downtown Los Angeles, som i årevis har været centrum for bandekrige mellem unge etniske grupper, har sorte indtil fornylig været den dominerende gruppe. Men på grund af den voksende indvandring fra Latinamerika er 70 pct. af befolkningen i dag latino.

"Det har naturligvis skabt spændinger, fordi der er så få ressourcer. Folk kæmper om brødkrummerne," fortæller Erica Smith, direktør i aktivistgruppen SCOPE, der har arbejdet siden 1992 med at organisere, uddannne og bringe de to etniske grupper sammen i det fattige bykvarter.

"Men det betyder ikke, at folk stemmer imod deres interesser. I denne valgkamp går skellet ikke så meget på hudfarve som på alder. Ældre sorte og latinoer i South Central er mere tilbøjelige til at foretrække Hillary, mens de yngre bakker op om Obama."

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk/amerikanske_perspektiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu