Læsetid: 4 min.

Obama rider på en bølge

Hillary Clinton sidder tilbage med meget få gode kort på hånden. Søndag udskiftede hun sin kampagneleder - et tegn på panik. Obama følger støt sin kurs uden slinger i valsen
12. februar 2008

BOSTON - Efter overbevisende valgsejre i fire delstater denne weekend og muligheden for at vinde tre primærvalg i Washington-området i dag synes Barack Obama nu tættere end Hillary Clinton på at sikre sig trofæet og blive demokraternes præsidentkandidat i 2008-valget.

Ikke alene vil Obama i aften have vundet flere stater (22 mod Clintons 13); han vil også have en solid føring i stemmer (et forspring på 200.000 til og med denne weekend) og være foran i delegerede udpeget til den demokratiske partikongres.

Hertil skal lægges andre faktorer, som øger Obamas chance. Han har indsamlet flere penge end Clinton til at købe tv- og radioreklamer og mobilisere vælgere i de kommende og muligvis afgørende primærvalg i megastaterne Ohio og Texas (4. marts) samt Pennsylvania (22. april).

Endvidere kaprer Obama konsekvent flere vælgere, når han har tid til at komme i kontakt med dem på valgmøder og via lokale medier. Fra i morgen og frem til 4. marts skal kun Hawaii og Wisconsin stemme. Det sker 19. februar. Obama er storfavorit i Hawaii, hvor han voksede op. Wisconsin kan falde ud til begge sider, men i kraft af hans fremdrift kan det blive svært for Hillary Clinton at vride den midtvestlige stat fra Obama.

Fortællingen i amerikanske medier vil herefter være, at Obama har vundet 24 stater mod Clintons 13 samt flest stemmer og delegerede. En månedlang sejrsmarch. Langt de fleste valganalytikere forudser, at det i den situation kan blive meget svært for hende at stoppe den bølge, som skubber Obama støt og roligt fremad mod nomineringen.

Clintons syv liv

Men Clinton har før bevist, at hun har mere end syv liv. Det skete i New Hampshire i januar og ved superprimærvalget sidste tirsdag, hvor hun vandt imponerende sejre i Californien og nordøstlige stater som Massachussets og New Jersey. Ikke desto mindre er det svært for valganalytikerne at se, hvilke gode kort Clinton sidder inde med i den næste månedstid.

Hendes mulighed for at trænge ind på Obamas klart definerede vælgergrupper - unge, afro-amerikanere og veluddannede - er efter alt at dømme mindre end hans chance for at gøre indhug i Clintons vælgergrupper: midaldrende kvinder, lavtuddannede og latinoer. Der synes kun én vej ud af blindgyden for Clinton: at definere Obama som de sorte amerikaneres kandidat. Men det er den mindst appetitlige strategi. Da Clinton-kampagnen prøvede den fidus i South Carolina, gav det voldsomt bagslag, hvilket kan have skadet hendes kandidatur.

Obama har derimod alt at vinde og intet at tabe ved at styrke sit budskab til vælgere med en lavere uddannelse - altså arbejderklassen - og spansktalende borgere. Det er primært et spørgsmål om at fremhæve de sider af hans sociale og økonomiske program, der til forveksling ligner Hillary Clintons. Det er han begyndt at gøre, og resultatet kan læses i øget opbakning fra disse vælgergrupper i de seneste partivalg.

Obamas bedste chance under primærvalgene 4. marts ligger i Ohio - en industristat med en stor arbejderklasse og mange partiuafhængige vælgere. Hvis han vinder Ohio og klarer sig hæderligt i Texas, kan det ikke udelukkes, at den store pulje af 796 uforpligtede delegerede på partikongressen begynder at rykke over i Obamas kolonne.

Superdelegerede

De såkaldte 'superdelegerede' består af demokratiske kongresmedlemmer, guvernører, et udsnit af lokale politikere, medlemmer af partiets landskomité samt forhenværende prominente politikere og kampagnerådgivere. Indtil nu har 352 af dem valgt side. Clinton 213 og Obama 139. Men de har mulighed for at ændre mening senere. Trods denne føring er hun faldet bagud Obama i den samlede optælling af delegerede fra i går. Han fører med 1.143 mod 1.138. For at opnå flertal skal man have 2.025, og ingen af de to forventes at nå det tal, inden valgsæsonen er ovre 3. juni.

Ingen i det Demokratiske Parti ønsker at møde op på partikongressen 25. august med to stridende kandidater. Tv-billeder af et splittet parti kunne ødelægge chancen for at vinde i november. Derfor kan man forestille sig, at respekterede partiskikkelser vil prøve at overtale superdelegerede til at følge et eller flere kriterier under deres valg.

Det enkleste kriterium ville være antal delegerede vundet i partivalgene. Hertil kunne føjes antal stater og stemmer.

Jokeren i dette spil er primærvalgene i Florida og Michigan. Begge delstater mistede deres ret til at sende delegerede til partikongressen, fordi de rykkede deres valgdatoer frem. I Michigan stod Clinton alene på stemmesedlen og vandt. Obama og John Edwards prøvede at fjerne deres navne fra stemmesedlerne i Florida, men det var for sent. Også her vandt Clinton.

Clinton-kampagnen ønsker nu at omgøre den Demokratiske Landskomités beslutning og lade de delegerede fra Florida og Michigan tælle. Det er endda muligt, hun vil sende sagen til domstolene, men generelt har dommere afvist at mægle i interne partistridigheder.

Læs analyse af tirsdagens primærvalg på bloggen Amerikanske Perspektiver http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu