Læsetid: 3 min.

Oprør mod Putin

Liberale politikere an-griber Moskvas udenrigs-politik, fordi den skader Ruslands økonomi, og ekspræsident Gorbatjov kræver demokratiske ændringer af valg-systemet
Udland
4. februar 2008

To af Ruslands førende liberale politikere, som hidtil har været loyale henholdsvis minister og embedsmand, kom op til weekenden med en opsigtsvækkende kritik af Ruslands udenrigspolitiske linje under præsident Putin. Anatolij Tjubajs, leder af statsmonopolet RAOES, de russiske elforsyninger, og i 1990-erne en af de førende reformministre under Boris Jeltsin, anklagede på et møde i Moskva Putins regering for at ødelægge Ruslands chancer for at klare sig økonomisk under den tiltagende internationale økonomiske krise.

Tjubajs, der er kendt som en af Ruslands dygtigste reformpolitikere og som i 1990-erne stod for privatiseringen af de sovjetiske statsvirksomheder, sagde ifølge dagbladet The Moscow Times, at den stigende udenrigspolitiske konflikt mellem Vesten var potentielt stærkt skadelig for russiske økonomiske interesser og kunne mindske vestlige investeringer i den russiske økonomi. England og Rusland er midt i en langvarig diplomatisk strid, hvor England nægter at udlevere eftersøgte russere, og Rusland nægter at udlevere den hovedmistænkte i sagen om mordet på en tidligere KGB-agent i London. Sagen har ført til et stærkt nedkølet forhold mellem London og Moskva, og at Rusland har tvunget englænderne til at nedlægge alle provinsafdelinger af kulturinstituttet British Council i Rusland.

De lyserød drenge

"Vi kan selvfølgelig fortsætte med at bekæmpe British Council, men hvad kommer den form for udenrigspolitik ikke til at koste Rusland," sagde Tjubajs, som sammen med en række andre unge reformøkonomer i 1990-erne blev kaldt 'Jeltsins drenge i lyserøde underbukser'.

Tjubajs har i lang tid holdt tilbage med kritikken af Putin og især hans stærke afhænighed af høgene i sikkerhedsministerierne FSB (det tidligere KGB, red,), Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet. Men sammen med hans allierede, den demokratisk indstillede og liberale reformist, finansminister og vicepremierminister Aleksej Kudrin, har han under valgkampen tilsyneladende valgt igen at lufte reformvenlige synspunkter. Også Kudrin, som i en årrække har stået for Ruslands succesrige økonomiske politik, krævede i sidste uge, at Moskva justerer udenrigspolitikken i provestlig retning.

Baggrunden for de liberales oprør imod den seneste tids udenrigspolitik er tydeligvis, at en tredje fra samme fløj af vestligt orienterede politikere, Dmitrij Medvedjev, er blevet udnævnt til Putins foretrukne kandidat til præsidentvalget 2. marts og dermed er sikker vinder. Både Putin, Kudrin, Tjubajs og Medvedjev stammer fra Sankt Petersborg og kredsen omkring den legendariske reformmand, Petersborgs nu afdøde borgmester Anatolij Sobtjak.

Gorbatjov kritisk

Kritikken af den barske russiske udenrigspolitik tolkes i de russiske medier som et tegn på, at Medvedjevs udenrigspolitiske linje som præsident vil blive markant anderledes en Putins og mere provestlig og markedsorienteret. Og det ses som et udtryk for, at folkene fra magtministerierne har tabt slaget om at være den stærkeste støtte bag Putin og Medvedjev.

Samtidig blev Putin i sidste uge udsat for endnu et overraskende angreb. Sovjetunionens sidste leder, Michail Gorbatjov, som hidtil har været en tro støtte for Putins politiske linje - især fordi den ofte har gået direkte imod Gorbatjovs ærkerival Boris Jeltsin - kom med hårde anklager imod det russiske valgsystem efter at tidligere premierminister Michail Kasjanov blev afvist fra at deltage i præsidentvalget. I et interview til nyhedsbureauet Interfax sagde Gorbatjov: "Ikke alt er i orden med vore valg, valgsystemet kalder på seriøse korrektioner". Gorbatjov sagde, at valgresultatet var "totalt forudsigeligt" Han opfordrede til en stærkt forøget borgerkontrol af valgene i Rusland og sagde, at han var stærkt imod regimets brug af offentlige midler til at sikre sig en forbliven ved magten. Den tidligere præsident opfordrede til at afskaffe systemet, som gør, at man kun kan stille op til parlamentet på parti-lister, og til at genindføre direkte valg af guvernører og andre provinsledere. Det er ifølge Gorbatjov nødvendigt for, at "folk kan deltagere mere aktivt i de offentlige og politiske liv".

Præsident Putin har i sin regeringstid indført skrappe restriktioner på valgsystemet, bl.a. en spærregrænse på 7 procent og hans egen ret til at udnævne provinsledere. Gorbatjov har tidligere kritiseret Putins kontrol med medierne og er en af hovedaktionærerne i det Kreml-kritiske dagblad Novaja Gaseta.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her