Forbrugeraktivisten Ralph Nader annoncerede søndag, at han til efteråret endnu engang stiller op som præsidentkandidat. Hans kandidatur har affødt demokraternes vrede og kommentatorernes hovedrysten. Ifølge den danske USA-kender, Mads Fuglede er Ralph Naders kandidatur udtryk for en komplet mangel på selverkendelse:
"Han er en politisk stjerne, der har haft sit zenit, og som slet ikke kan spille den politiske rolle, som han havde tiltænkt sig selv i amerikansk politik," siger Mads Fuglede.
Den amerikanske kommentator Joshua Holland ser imidlertid Naders kandidatur som et måske naivt, men alligevel tiltrængt indspark i den amerikanske valgkamp, hvor han i bedste fald kan være med til at skubbe til demokraternes dagsorden. I sin klumme på netportalen Alternet slår han derfor et slag for Ralph Naders ret til at stille op som præsidentkandidat, men han opfordrer dog også alle til at tænke sig grundigt om, inden de sætter deres kryds ved Nader:
"Jeg vil ikke selv stemme på ham, fordi det er i min interesse som liberal fritænker at slå det reaktionære højre," skriver han.
Demokratisk harme
Årsagen til, at Naders kandidatur vækker harme hos mange amerikanere, er at Nader i 2000 fik skylden for at være tungen på vægtskålen ved det amerikanske valg. I den afgørende delstat Florida var det sølle 537 stemmer, der gjorde, at Gorge W. Bush og ikke Al Gore endte i det Hvide hus, og hvis bare en brøkdel af Naders 97.488 stemmer var gået til Al Gore i stedet, var Bush blevet præsident dengang.
Naders annoncering af sit kandidatur fik derfor også Barack Obama og Hillary Clinton til for en kort stund at holde pause med den indbyrdes mudderkastning og i stedet vende skytset mod en fælles fjende:
"Jeg kan huske, da han stillede op tidligere. Det gik ikke særligt godt for nogen. Især ikke for vores land", sagde Hillary Clinton. Hun blev bakket op af Barack Obama, som udtalte, at Nader ikke anede, hvad han talte om, da han i 2000 stillede op som præsident med den begrundelse, at der ikke var nogen forskel på Al Gores og Bushs politik.
En tredje vej
Ralph Nader mener imidlertid ikke, man kan bebrejde ham for Bushs sejr ved præsidentvalget i 2000. Da han på NBC i søndags offentliggjorde sit kandidatur, spurgte han derfor: Hvad med alle de demokrater, der stemte på Bush? Nader har desuden hele tiden fastholdt, at han både trak stemmer fra demokraterne og fra republikanerne. Og det er ifølge Mads Fuglede også rigtigt, at Ralph Nader på trods af sine venstre-orienterede synspunkter, når det kommer til hash og homoseksuelles ret til ægteskaber, har været i stand til at tiltrække republikanske stemmer på grund af hans højtprofilerede miljøpolitik, som tiltrækker dele af den religiøse højrefløj:
"I stater som New Hampshire får han forholdsvis pæne valg blandt republikanere og trækker egentlig ligeså mange stemmer fra republikanerne, som han gør fra demokraterne", siger Mads Fuglede.
Hillary Clinton giver dog ikke meget for Naders proklamerede uskyld ved præsidentvalget i 2000. Hun understreger, at selv om Nader markedsfører sig på at være 'grøn', var han skyld i, at USA ikke fik den grønneste præsident nogensinde i skikkelse af Al Gore. Og hun frygter, at Nader i 2008 vil stjæle vigtige stemmer fra demokraterne, fordi det i højere grad vil være demokrater end John MacCains potentielle vælgere, der vil sætte kryds ved Naders venstreorienterede politik.
Nader retfærdiggør imidlertid sit 2008-kandidatur med, at der er behov for en tredje vej i amerikansk politik, fordi Hillary Clinton og Barack Obama har været for vattede, når det gælder emner som sundhedssystemet, reformeringen af arbejdsmarkedsloven og indsatsen mod erhvervskriminalitet. Han mener, tiden er inde til at befolkningen lægger valget i 2000 bag sig og tænker fremad istedet:
"Lad os komme videre og prøve at indføre et valg, hvor der er flere muligheder og flere partier, ligesom de har det i Vesteuropa og i Canada", sagde han på NBC i søndags.
"Ralph Nader kæmper for retten til, at der skal være et tredje parti i USA, der kan spille en rolle i amerikansk politik, men der er jo ikke ret mange andre end ham selv, der synes, det er en god idé," siger Mads Fuglede.
Naders nedtur
Naders reelle chancer for at påvirke valget er således små. Siden 2000 er det gået støt ned ad bakke for ham, og hvor han i 2000 scorede de afgørende 2,7 procent af stemmerne, kunne han i 2004 kun samle 0,3 procent, og ved valget i år mener eksperterne, at kurven fortsætter nedad.
Årsagen er, at Nader forlængst har mistet støtten i sit bagland. Selv en gruppe af hans såkaldte Nader-raiders, vendte ham ryggen i 2000, da han nægtede at opgive sin kampagne på trods af det enormt tætte løb mellem demokraterne og republikanerne.
Naders kandidatur vil derfor ifølge Mads Fuglede ikke få nogen særlig betydning for præsidentvalget i år. Hvor demokraterne i 2000 og 2004 brugte bunkevis af penge på at føre retssager for at få Nader til at opgive sit kandidatur, forventer Mads Fuglede, at Nader i år kun vil blive mødt med en demokratisk skuldertrækning:
"Nu hvor det ser ud til at hans kandidatur er betydeligt mere svagt, end det har været hidtil, tror jeg ikke, man vil opleve samme harme og forsøg på at standse ham i det demokratiske parti", siger han.
Selv republikanerne, som ellers i 2000 valgte at støtte Naders kampagne med den slet skjulte intention at splitte venstrefløjen, vil ifølge Mads Fuglede ikke gide spilde energi på Ralph Nader i år.
Skal vi forsigtigt gætte på, at bemeldte "eksperter" aldrig har stemt på Nader selv?
Begrebet "upolitiske" "eksperter" i politik er ren Goebbels-demagogi af den smarte moderne vestlige type, som vi også kender fra de evindelige Gallup'er. Hvem er det dog, der har behov for at vide, hvormange der mener hvad før de selv kan mene noget? Selvstændigt tænkende individer eller flokfølgende idioter?
Hvad med at fortælle noget om Naders kritik af det han kalder "det amerikanske toparti-diktatur"?
http://www.youtube.com/watch?v=Fd-ZgL2nDFI
Om begrundelserne for denne kritik, som er særdeles velfunderet? Hvad med at drøfte det skrigende behov for grundlæggende demokratiske reformer i dette land som nu igen skal vælge sin diktator, hvis de da får lov til det uden at nogen bliver slået ihjel eller der igen bliver svindlet med stemmegivninge som der blev i både 2000 og 2004?
Det er iøvrigt absurd - og fundamentalt uretfærdigt og kontraproduktivt - at der ikke i et valgsystem som det amerikanske er mulighed for at lade stemmer på en kandidat der ikke vælges gå videre til en anden. Det er der ellers masser af måder at gøre på, som praktiseres de fleste andre steder der afholder præsidentvalg, f.eks. flere runder med afstemninger, hvor de to der klarer sig bedst i første runde går til valg én gang til, eller simpel videreførsel, hvor alternative kandidater egenhændigt kan videregive deres stemmer til den af de to spidskandidater de foretrækker.
Det amerikanske system er dybt forældet, og nærmest skabt til at producere den fastlåste to-partier-der-ikke-er-til-at-skelne-fra-hinanden politik som de har idag.
Fra et nylig interview med Nader i anledning af hans kandidatur (vi genkender den mobbende og nedladende tone pressen altid anvender overfor politikere der ikke falder i de herskendes smag):
"MR. RUSSERT: But would you prefer, as an American citizen, to have Barack Obama or John McCain as president?
MR. NADER: What I prefer as an American citizen?
MR. RUSSERT: Yes.
MR. NADER: You're asking me? I'm running for president, for heaven's sake.
MR. RUSSERT: But as a citizen.
MR. NADER: I would prefer that the American people organize, that whoever is in president--is president, they give that person backbone.
MR. RUSSERT: How would you feel, however, if Ralph Nader's presence on the ballot tilted Florida or Ohio to John McCain and McCain became president, and Barack Obama, the first African-American who had been nominated by the Democratic Party--this is hypothetical--did not become a president and people turned to you and said, "Nader, you've done it again"?
MR. NADER: Not a chance. If the Democrats can't landslide the Republicans this year, they ought to just wrap up, close down, emerge in a different form. You think the American people are going to vote for a pro-war John McCain who almost gives an indication that he's the candidate of perpetual war, perpetual intervention overseas? You think they're going to vote for a Republican like McCain, who allies himself with the criminal, recidivistic regime of George Bush and Dick Cheney, the most multipliable impeachable presidency in American history? Many leading members of the bar, including the former head of the American Bar Association, Michael Greco, absolutely dismayed over the violations of the Constitution, our federal laws, the criminal, illegal war in Iraq and the occupation? There's no way. That's why we have to take this opportunity to have a much broader debate on the issues that relate to the American people, as, as, as a fellow in Long Island said recently, M . Sloane, he said, "These parties aren't speaking to me. They're not speaking to my problems, to my family's problems.""
http://www.counterpunch.org/nader02252008.html
Vi kender godt typen herhjemmefra: Repræsentanten for partiet med 1000 stemmer eller færre belærer alle om, at de etablerede politikere ikke repræsenterer et "virkeligt" demokrati og slet ikke har "folkets vilje" på sinde.
Svært at vide om man skal grine eller græde.
Som tallene viser fra 2000 og 2004 har amerikanerne lært at en stemme på Nader er spildt.
Det virker som en grandiøs protest fra hans side uden folkelig opbakning.
Den eneste spænding der er tilbage, er om det skal være Obama eller Clinton der duellerer med McCain til efteråret.
med venlig hilsen
Lennart
Problemet er jo, at Nader har ret i sin analyse af det politiske system i USA, men at han ved sin opstilling i 2000 medvirkede til at cementere det ved at skaffe årtiers mest uduelige præsidentkandidat sejren.