"Jeg stemmer for Ruslands fremtid."
Ordene kommer fra Moskvas borgmester på kæmpeplakater rundt omkring i Moskva. Der behøver ikke at blive nævnt navne, alle ved, hvem Jurij Lusjkov stemmer på til præsidentvalget 2. marts. Han sætter sit kryds ved Vladimir Putins udvalgte kandidat, Dmitrij Medvedjev. Det samme gør omkring 75 procent af vælgerne ifølge de seneste meningsmålinger.
Onde tunger i den kolde russiske hovedstad vil dog vide, at Lusjkov ikke så meget stemmer for Ruslands fremtid, men for at tækkes Medvedjev ved at få så mange til valgurnerne og så mange krydser for Medvedjev som muligt. Når borgmesteren gerne vil tækkes Kreml, så skyldes det, at han selv ønsker at træde tilbage efter at have styret Moskva siden 1992. Lusjkov ønsker imidlertid en efterfølger udnævnt, som fortsat kan sikre hans milliardærhustrus enorme byggeimperium, og i øvrigt forhindre en voldsom omfordeling af de enorme værdier, som Lusjkov-klanen med en hær af embedsmænd under sig har skrabet til sig under både Jeltsin og Putin.
De onde tunger har i høj grad ret i, at det russiske præsidentvalg foregår som tænkning i klaner.
Når Putin går af, peger på Medvedjev som sin efterfølger og dermed holder sig inden for forfatningen, så skyldes det et kompliceret kompromis, der involverer flere klaner og magtcentre.
Kompliceret kompromis
For det første, siloviki, folkene fra sikkerhedspolitiet og de såkaldte magtministerier, som står bag Putins hårde linje både i Tjetjenien, over for oligarkerne og i forholdet til udlandet. For det andet, Putins mere liberale og vestligt orienterede studie- og arbejdskammerater, økonomer og jurister fra Sankt Petersborg, som han har bragt til tops i hierarkiet i Kreml. Putin er selv en del af begge de to klaner. Medvedjev tilhører den sidstnævnte.
Kompromisset går ud på, at siloviki har accepteret Medvedjev, mod at Putin forbliver på posten som premierminister, hvorfra mange mener, at han fortsat vil bestemme over landet og kan sikre stabilitet i forholdet mellem klaner, oligarker og store statsvirksomheder, med energigiganten Gazprom i spidsen. Gazprom er også med i billedet, og Medvedjev har måttet afgive jobbet som det stenrige olie- og gasselskabs øverste leder for at få posten som præsident. Nogle mener, at Putin også overtager denne post, andre, at hans håndgangne mand, nuværende premierminister Viktor Zubkov, får den.
Stort set alle kommentatorer og analytikere er enige om, at valget er afgjort på forhånd af klanerne og Kreml, at medierne er i Kremls hule hånd, at Medvedjev bliver præsident, men Putin vil fortsætte med at bestemme, og at der ikke er noget reelt alternativ til dette scenarium.
Den eneste reelle modkandidat til Medvedjev, tidligere premierminister Michail Kasjanov, er blevet effektivt forhindret i at deltage, tilbage er tre bedrøvelige skikkelser, kommunisten Gennadij Sjuganov, nationalisten Vladimir Sjirinovskij, og Andrej Bogdanov, som ingen kender. Bogdanov er leder af de russiske frimurere, og det er noget nær det værste man kan være, hvis man vil vælges i Rusland, bortset fra hvis man er jøde eller sortlødet. De tre er alle godkendte og kontrollerede af Kreml og er kun med for at give valget et skær af demokratisk legitimitet over klanernes mørke aftale.
Er det virkelig så simpelt og skæmmende? Information stiller spørgsmålet til den kendte kommentator Lilija Sjevtsova fra det amerikansk finansierede analyseinstitut Carnegie Center i Moskva.
Demokrater uden moral
"Ja, det vi er vidner til er klanernes formelle overdragelse af magten til en kronprins, hvor det hele er aftalt og kontrolleret på forhånd, og hvor valget kun er et skinvalg, som er beregnet på at give magtoverdragelsen en pseudolegitimitet," siger Sjevtsova tilInformation
Lilija Sjevtsova siger, at folk alligevel nok skal møde op ved stemmeurnerne i et antal, så stemmedeltagelsen kommer over de nødvendige 50 procent.
"Hvis ikke, så ved vi jo, hvem der kontrollerer stemmeurnerne og optællingen," fortæller Sjevtsova med ironi i stemmen.
"Der er på den anden side ingen tvivl om, at Putin stadig er enormt populær i befolkningen, og at hans popularitet gør, at Medvedjev bliver valgt af et forfatningsmæssigt flertal. Så der er ingen vej udenom: Regimet får sin vilje, og den dybt splittede og demoraliserede demokratiske opposition kan blot se til fra sidelinjen."
Lilija Sjevtsova fortæller, at den demokratiske opposition, som i Jeltsin-tiden, spillede en afgørende rolle for hele reformprocessen, chokterapien, er endt helt ude i tovene, fordi reformerne førte til anarki og økonomisk fallit. Demokraterne spillede fallit og tabte derfor befolkningens tillid til demokratiet. Ordet 'demokrat' er i dag lige så omgærdet af mistillid og had, som 'jøde' og 'frimurer', skrev journalisten Nabi Abdullaev forleden i avisen The Moscow Times. Det, sammen med de økonomiske fremskridt, er ifølge ham og Sjevtsova baggrunden for, at siloviki og Putins Kreml har haft så let ved at skyde 1990'ernes demokratiske landvindinger i sænk og indføre deres 'kontrollerbare' demokrati.
Putin vil bestemme
Det eneste spørgsmål, som efter Lilija Sjevtsovas mening står tilbage efter valget næste søndag, er, hvem der kommer til at bestemme - præsident Medvedjev og Kreml eller premierminister Putin og hans regering. I den forløbne uge har begge udtalt sig om spørgsmålet.
Dmitrij Medvedjev sagde klart og tydeligt til landsdækkende tv, at Rusland ikke kan regeres uden en stærk præsident, ja, at uden en sådan stærk centralmagt, vil landet ophøre med at eksistere. Han afviste også, at der med ham som præsident bliver tale om to magtcentre. Præsident Putin derimod havde ved flere offentlige optrædener travlt med at forsikre, at han fortsat vil sidde på en betydelig del af magten under præsident Medvedjev, og at hans kommende regering i overensstemmelse med forfatningen vil udgøre den eneste udøvende magt, hvorimod præsidenten lægger de overordnede linjer. Og Medvedjev vil fortsætte den overordnede linje, som han, Putin, har lagt for de næste år helt frem til 2020. Putin antydede da også, at han ville forblive ved magten ud over Medvedjevs præsidentperiode.
- Så, hvem får ret?
"Det gør Putin. I hvert fald i den første tid," siger Lilija Sjevtsova.
"Medvedjev er udtænkt som Putins marionetdukke, og det vil han også være i starten. Men det bliver spændende at se, om han i længden vil acceptere den rolle. Og hvis han ikke vil, så bliver det spændende at se, hvem han kan få med som sine støtter bag et oprør mod premierminister Putins magt," siger Sjevtsova.
Økonomien er afgørende
"Alternativt kan der jo ske det, at Putin lader landet omdanne til parlamentsstyre, så præsidentposten helt forsvinder eller i det mindste mister sin betydning. Med den popularitet, Putin fortsat besidder, så vil det være en let sag for ham at gennemføre en grundlovsændring i den retning. En anden faktor, som kan komme til at spille ind, er økonomien. Putin har jo ved at overtage premierministerposten også fået det direkte ansvar for økonomien, og hvis der kommer en økonomisk nedtur, så er det ikke godt at vide, hvad der kan ske."
Der er ingen tvivl om, at den forbedrede økonomiske situation i Rusland er en væsentlig årsag til Putins popularitet og stærke magtposition. Folk har simpelthen fået det materielt bedre i hans regeringstid.
Det fortæller 20-årige Ksenija Siderova, som er filologistuderende ved Sankt Petersborgs Universitet. Over telefonen fra Ruslands 'anden hovedstad' siger hun ivrigt:
"Ja, jeg og hele min familie og de fleste af mine venner går hen og stemmer på Medvedjev på grund af Putin. Putin har gjort meget for landet, økonomien er helt klart blevet bedre, folk kan tillade sig meget mere end tidligere, vi kan rejse til udlandet på ferie, og på universitetet er der sket klare forbedringer med computere, nye bøger og bygninger, som er blevet sat i stand. Så vi støtter Putin."
Ksenija Siderova tilføjer, at både Putin og Medvedjev er yderst populære netop i Sankt Petersborg, fordi de begge kommer fra byen.
"Putin har sat gang i Petersborg og både han og Medvedjev har gået på samme universitet som jeg," siger hun stolt.
Imod alle
Midt i al jublen lyder der dog også advarende røster.
En række menneskerettighedsorganisationer med Helsinki Komiteen i spidsen har i et offentligt brev opfordret folk til ikke at stemme, fordi de betragter valget som udemokratisk og i strid med både forfatningen og internationale aftaler.
Også organisationen for tidligere politiske fanger Memorial har været ude med en sønderlemmende kritik af valgkampen og valget, ligesom tidligere minister og eksleder af partiet SPS, Boris Nemtsov, har offentliggjort en lang rapport med en meget pessimistisk analyse af udviklingen under og efter Putin.
Men oppositionen har ikke haft let ved at komme til orde i de russiske elektroniske medier, som er mere optaget af situationen i Kosovo og Abkhazien og af at vise Dmitrij Medvedjev og Putin frem i alle mulige og umulige sammenhænge. Modstandere af Putin og Medvedjev er også af et flertal i parlamentet Dumaen blevet frataget muligheden for at stemme 'Imod alle'.
Her kommer internettet imidlertid til hjælp. Russiske hjemmesider har sat gang i en større kampagne imod overhovedet at deltage i valget. På hjemmesiden protiwseh.ru, som er oprettet af en 20-årig studerende fra Sankt Petersborg, har utilfredse russiske borgere mulighed for at stemme imod alle kandidater. Hidtil har 62.000 taget imod tilbuddet, men det tæller dog ikke meget i et land med 143.000.000 borgere.
Ksenija Siderova er i hvert fald ikke i tvivl: "Jeg er også imod alle. Jeg er imod alle forsøg på at spænde ben for Putin og Medvedjev, der sammen vil og skal sikre, at Rusland fortsætter med at udvikle sig til det bedre. Jeg har ikke noget tilovers for dem, der render rundt og kalder sig demokrater, men som nægter at være med til at stemme. Det er ikke demokrati, men fjolleri," siger Medvedjevs og Putins unge bysbarn.
Beretninger som denne, får mig til at hade indpakkede "demokratier" mere end åbenlyse diktaturstater. Gudfaderbevares hvor har den gamle Sovjetregion ikke forbedret sig en anelse på det plan >_>