Nyhed
Læsetid: 6 min.

Det store brag bliver et langvarigt slag

Det amerikanske primærvalg har udviklet sig til en lang og sej kamp for de to demokratiske kandidater. Efter 'Super Tuesday' står det klart, at den bliver endnu længere. Hos republikanerne ligner McCain derimod en sikker vinder, selv om baglandet knurrer, og Huckabee nægter at give op
Det amerikanske primærvalg har udviklet sig til en lang og sej kamp for de to demokratiske kandidater. Efter 'Super Tuesday' står det klart, at den bliver endnu længere. Hos republikanerne ligner McCain derimod en sikker vinder
Udland
9. februar 2008

Onsdag morgen vågnede hele verden op til et jublende kor af politiske kommentatorer. Aldrig har det amerikanske primærvalg været dækket så intenst som dette løb mod Det Hvide Hus 08. Med tirsdag i denne uge som det foreløbige klimaks på valgkampen kunne kommentatorerne glædestrålende konkludere:

Den fortsætter. I lang tid.

Særligt de to demokratiske kandidater Barack Obama og Hillary Clinton har en lang valgkamp foran sig. De to står efter tirsdagens valg i over 20 stater næsten lige. Clinton har i alt skaffet sig 1.033 delegerede stemmer med sig til konventet, mens Obama har 973. Der skal 2025 delegerede til at vinde kandidaturet.

"For et halvt år siden troede vi, det her ville blive målstregen for de demokratiske kandidater, men i dag kan vi se, at der kun er tale om en halvleg," sagde CNN's politiske kommentator Mark Preston onsdag morgen.

"Det har allerede kostet dem mere end 200 mio. dollars, og det bliver måske dobbelt så dyrt, før det ender. Det bliver afsindig tæt."

Tidligere i valgkampen havde den mindre erfarne Barack Obama rollen som kapløbets underhund, men efter tirsdagens resultater gør begge kandidaterne nu krav på den titel.

"Hvis jeg skulle skrive historien, ville jeg betegne mig selv som personen, ingen troede ville komme stående ud af denne tirsdag," sagde Obama, da resultatet var gjort op, og han indrømmede, at han ikke kunne blive ved med at bevare titlen som valgkampens undertippede outsider. Og mens Obama krabbede sig opad gik Hillary Clinton den anden vej ved at sætte fokus på, at hun havde færre penge at føre valgkamp for end sin modstander.

Men ifølge CNN's politiske senior-redaktør Candy Crowler kan ingen af de to kandidater gøre krav på hverken rollen som David eller Goliat.

"Vi taler altså om to politiske powerhuse, der står til at skulle brænde adskillige millioner af endnu."

I følge Candy Crowler samler Clinton de traditionelle arbejdere blandt demokraterne. Derfor vil hun være favorit i de store stater Texas og Ohio, der begge skal til valgurnerne den 4. marts. Det samme gælder i Pennsylvania senere i april. Det er de suverænt største stater blandt de godt 30, der stadig mangler at afholde valg. Obama har heller ikke ryggen mod muren. I denne weekend går Washington State, Nebraska og Maine til valg. Disse stater afholder deres valg som såkaldte caucus, hvilket har ligget godt til Obama, anfører Candy Crowler. Derefter kommer stater som Maryland, District of Columbia og Virginia, der også er Obama-land med en høj koncentration af afroamerikanere. Indtil videre har 83 procent af de sorte, demokratiske vælgere stemt på Obama.

Men Clinton er ikke bare oppe mod en kandidat, mener den politiske kommentator Bill Schneider. Hun er oppe mod en bevægelse.

Barack Obama er utrolig populær blandt de unge og veluddannede vælgere, og tilhører en fløj af det demokratiske parti, der kalder sig The New Democrats. Tidligere kandidater som Howard Dean og Michael Dukakis er med i denne fraktion, men ingen af dem havde så fast et tag i den sorte befolkning, de uregistrerede vælgere og de unge, som Obama har, forklarede Bill Schneider, der beskrev de tog vælgergrupper som øldrikkere overfor vindrikkere.

Højrefløjens afsky mod McCain

På den måde minder Clintons situation en anelse om den førende republikanske kandidat John McCains. Han var dog efter tirsdagens valg langt foran sine nærmeste kandidater Mike Huckabee og den mere religiøse Mitt Romney, der da også torsdag valgte at trække sig. McCain har 689 delegerede bag sig mod Huckabees sølle 156. Og som republikaner er det nok at samle 1.191 bag sig. Men han er, som Hillary Clinton, oppe i mod en bevægelse i sit parti.

"John McCain er oppe imod den konservative bevægelse, der har styret det republikanske parti siden Ronald Reagan," anfører Bill Schneider.

"Han forsøger godt nok at iscenesætte sig selv som en del af den bevægelse, men Romney og Huckabee tog alle stemmerne fra den fløj. McCain tog derimod de moderate republikanere, hvilket er lidt ironisk. Han fik stemmer fra krigsmodstanderne, selvom han mener, vi skal blive i Irak og han høstede stemmer fra abortmodstanderne, selv han er stærk modstander af fri abort."

De mest hårdkogte republikanere har en direkte afsky mod McCains påståede moderate linje. Han har været fortaler for homoægteskaber, moderat i den amerikanske indvandrerdebat, han erkender, at den globale opvarmning er menneskeskabt og har tidligere stemt imod Bushregeringens forslag om skattelettelser. Han er dog ikke mod skattelettelser generelt, men han mente, forslaget favoriserede de store firmaer, og derfor gik han mod sit parti.

Det har fået fremtrædende republikanere til offentligt at tage afstand fra McCain. Blandt andre den toneangivende radiovært Rush Libaugh, der når ud til 612 radiostationer i USA. I tirsdags erklærede han således, at han overvejede at stemme på Hillary Clinton, der er hadeobjekt nummer et blandt republikanere, ud fra den logik, at uanset, hvem der blev præsident af enten McCain, Clinton eller Obama ville forfærdelige ting overgå landet. "Og hvem vil du så helst give skylden," spurgte han.

McCain har aldrig været en del af inderkredsen hos republikanerne, hvad modkandidaterne heller ikke undlader at gøre opmærksom på:

"Hvis man gør, som han har gjort, og stadig kalder sig konservativ, må man skifte til koffeinfri kaffe," sagde Mike Huckabee efter tirsdagens valg, hvor Huckabee vandt ligeså mange stater som McCain.

Med Mitt Romney ude af billedet kan Huckabee vise sig at være en outsider til det republikanske kandidatur. Romney og Huckabee har delt de mest konservative stemmer mellem sig, og med Ohio og Texas, der traditionelt er konservative stater rundt om hjørnet, er løbet ikke helt kørt for Huckabee, mener den politiske redaktør for The New Yorker Ryan Lizza.

Huckabee blev desuden fredag endorsed af den indflydelsesrige socialkonservative leder af den kristne organisation Focus on the Family, men næsten samtidig meldte den fremtrædende republikaner Grover Norqiust sig som McCain-støtte, efter McCain igen var begyndt at tale om skattelettelser.

Ikke siden borgerkrigen

Ryan Lizza mener dog, at de fremtrædende republikanere vil melde sig, efterhånden som kampagnen skrider frem. Lige nu forsøger de blot at presse McCain til indrømmelser, og derfor vil vi ifølge Lizza se McCain gentage sine synspunkter om Irak-krigen, nøjsom forbrugspolitik og skattelettelser frem for eksempelvis hans miljøpolitik.

Mens republikanernes valgkamp formentlig snart er overstået, og John McCain kan få ro til at samle partiet, vil den demokratiske kamp uden tvivl tage hårdt på partiet.

"Det er en krig, der ikke er set værre siden borgerkrigen, og det er svært at køre sådan en valgkamp uden at ødelægge alt omkring sig," forklarer Ryan Lizza i sin politiske podcast.

"Det bliver svært at køre en troværdig præsidentkampagne til efteråret, og efter sådan en eksponering, kandidaterne har fået - efter sådan et sukkerchok - kommer et insulinchok," siger Lizza, der ikke ser Obamas fremgang som et monentum modsat andre kommentatorer. Set over det forløbne halve år har det blot været en lidt langsom start grundet hans ukendte ansigt, og det er først nu, vi vil se ham rykke, mener han. Men det kan også vise sig at blive et problem. De næste stater har en stor koncentration af afroamerikanere, og store sejre her kan give ham det stempel, han har gjort alt for at undgå, nemlig de sortes kandidat.

"Desuden taler en lang valgkamp til Clintons fordel fordi hun - typisk 'clintonsk' - er god til at fremføre små, men konkrete løfter. Det er helt sikkert en mere holdbar taktik. Befolkningen bliver træt af at høre de mere abstrakte og poetiske taler, som Obama mestrer. Det kan du ikke holde ud at høre på i månedsvis," siger Ryan Lizza.

"Men vi skal huske på, hvor fantastisk det her er. Vi står i en situation, hvor vi enten får en kvinde eller en afroamerikaner som præsidentkandidat. Det troede jeg aldrig, jeg skulle opleve."

I yderste konsekvens kan demokraternes valgkamp fortsætte helt til konventet i august, men partiets nationale komite er ikke bange for at valgkampen vil ødelægge kandidaterne.

"Den vil kun skærpe dem," siger formanden for The Democrats National Commitee, Howard Dean til Fox News, men medgiver, at det ikke vil være hensigtsmæssig at trække den helt til august.

"Jeg tror vi får en kandidat i midten af marts eller i starten af april. Hvis ikke, bliver vi nødt til at bringe de to kandidater sammen og finde ud af noget. Det tjener ingens formål, at vi trækker kampen for langt ud."

www.cnn.com/election

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her