Forleden blev en teenagedreng anholdt for voldtægtsforsøg mod en jævnaldrende pige på en skole i det vestlige Bagdad. Han indrømmede, at han havde udset sig netop denne pige som sit offer, "fordi jeg vidste, hun var sunnimuslim, og at ingen ville beskytte hende". Drengen tog fejl i sin tro på, at han var hævet over loven, ikke mindst fordi hendes far var en højtstående officer i hæren. Men hans ord forklarer, hvorfor Iraks sunnimulimske mindretal føler sig så sårbart, efter det mistede magten til shia-flertallet, da Saddam Hussein blev styrtet for fem år siden.
Den forsoning mellem shiaer og sunnier, som amerikanerne ser som altafgørende for politiske fremskridt i Irak, har ikke materialiseret sig. Problemerne med at indføre foranstaltninger, der kan tilfredsstille medlemmer af det gamle regime, illustreres af den måde, en ny lov, oprindelig designet til at lette vejen for tidligere medlemmer af baath-partiet til stillinger i regeringen, i praksis vil intensivere modstanden imod dem.
Loven skulle sikre, at partimedlemmer kunne få deres job i det irakiske militær, sikkerhedstjenesten og andre steder tilbage. Men shiaerne har flertal i parlamentet, og den lov, der blev underskrevet sidste søndag, vil gøre det vanskeligere for partimedlemmerne at arbejde for regeringen.
70.000 fyres
Et af lovens resultater er, siger Ahmad Chalabi, formand for af-baathificeringskommmissionen, at der skal fyres 7.000 højtstående irakiske sikkerhedsfolk.
"Loven giver direkte mandat til at afskedige alle dem, der var i sikkerhedstjenester som f.eks. den republikanske garde, den særlige republikanske garde, den almindelige sikkerhedstjeneste og den militære efterretningstjeneste."
Disse nye tiltag vil effektivt fjerne alle højtstående officerer fra hæren, sikkerhedstjenesten og efterretningstjenesten.
Chalabi mener, at dette uretmæssigt er blevet fremstillet som et masseangreb på enhver, der har forbindelse til det gamle regime.
"Baathpartiet havde 1.200.000 medlemmer, hvoraf kun 38.000 blev af-baathificeret," siger han. "Af disse ansøgte 15.600 om dispensation - hvilket ville tillade dem at søge job i administrationen - og kun 300 blev afvist."
Bestemmelserne i den nye lov er ikke de eneste vanskeligheder baathmedlemmer, eller sunnier, der arbejder for regeringen eller ønsker at komme til det, står over for. Det er ofte fysisk farligt for dem at arbejde i ministerier som f.eks. olieministeriet, i de dele af hovedstaden, hvor shiaerne er i stort overtal.
Visse ministerier, såsom sundhedsministeriet, var i lang tid kontrolleret af den religiøse shialeder Muqtada al-Sadrs shiafraktion. Ministeriets vagter kom alle fra Mehdi-militsen i Sadr City, og sunnierne mente, at kældrene under ministeriet var blevet lavet om til torturkamre.
En af grundene til, at der er en så heftig kamp om at kontrollere regeringen i Bagdad, er, at den er en gigantisk støttemaskine finansieret af olieindtægter. Staten har fire millioner ansatte eller folk på pension, siger Chalabi, omkring dobbelt så mange som styret under Saddam Hussein. Bortset fra arbejde i administrationen, er der meget få jobmuligheder i Irak.
Diskriminationen af sunnierne er ikke begrænset til ministerierne. Siden de blodige slag mellem sunnier og shiaer i Bagdad i 2006, har sunnierne ofte ikke kunnet komme på arbejde. Én sunnimuslimsk mekaniker ved den ikke-fungerende jernbanestation fik af shiamilitsen besked på at forlade stedet eller blive dræbt. En venlig sunni-kollega hentede hans løn i adskillige måneder, indtil militsen beordrede ham til at standse eller selv blive dræbt.
Massiv gengældelse
Der var garanti for gnidninger mellem sunnier og shiaer i Irak efter Saddam Husseins fald. Men det, der gjorde sekteriske spændinger til et blodbad, var den massive brug af selvmordsbomber fra al-Qaedas side, ofte et ton sprængstof på et enkelt køretøj, bragt til eksplosion på tæt pakkede shia-markeder eller ved deres religiøse forsamlinger. Shiaerne var tålmodige i to år, men slog så massivt igen efter ødelæggelsen af shiahelligdommen i Samarra den 22. februar 2006.
Det er resultatet af slaget om Bagdad, der stadig afgør, hvordan det politiske landskab i Irak kommer til at se ud, og gør forsoningen mellem de to parter så vanskelig. Kampen om hovedstaden blev vundet af shiaerne, som nu kontrollerer mindst trefjederdele af den.
Under pres fra al-Qaeda og shiaerne skiftede mange anti-amerikanske sunnimuslimer side og søgte amerikansk beskyttelse, men de har planer om at genoptage kampen om Bagdad så snart de mener, de kan vinde.
© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander
