Læsetid: 4 min.

Sydafrika hårdt ramt af energikrise

Flere timer om dagen ligger Sydafrika hen i mørke. Kapaciteten på landets kraftværker er for lille. Regeringen kalder det en national krise, og en sydafrikansk energiekspert mener, at krisen vil påvirke udviklingen i hele det sydlige Afrika
Sydafrika har enorme kulreserver, men paradoksalt nok er blandt andet landets kulminer ramt af den ustabile energiforsyning. Det betyder, at kulproduktionen beskæres med 10 procent.

Sydafrika har enorme kulreserver, men paradoksalt nok er blandt andet landets kulminer ramt af den ustabile energiforsyning. Det betyder, at kulproduktionen beskæres med 10 procent.

Themba Hadebe

6. februar 2008

Lyskrydsene er slukkede, og trafikken er ét kaos. Butikkerne er lukkede, og Sydafrikas stolthed, guld-, kul- og diamantminerne, må køre på nedsat kraft. Sydafrika er havnet i en energikrise, som truer med at ødelægge landets økonomi. Sydafrika står for 70 procent af energiforbruget i de afrikanske lande syd for Sahara, og energikrisen i landet påvirker derfor hele regionen. Nabolandene Lesotho, Botswana, Namibia, Zimbabwe, Swaziland og Mozambique er afhængige af energiforsyningen fra Sydafrika og er alle ramt af krisen.

I den sydafrikanske avis Mail and Guardian kalder erhvervsminister Alec Erwin situationen for en national krise. Som repræsentant for regeringen udtaler han, at krisen er opstået, fordi landets økonomiske vækst har ført til et øget energiforbrug. Han mener dog ikke, at krisen nødvendigvis vil påvirke landets økonomiske udvikling, hvis bare energien bliver udnyttet mere effektivt. Samtidig har regeringen dog advaret befolkningen om, at situationen med jævnlige strømafbrydelser først for alvor bliver forbedret om fem år.

Anton Eberhard er professor på University of Cape Town og energiekspert. Han mener, det ville være meget overraskende, hvis økonomien ikke bliver påvirket af energikrisen:

"Hvis regeringen er i stand til at iværksætte et godt energispareprogram, som er så omfattende, at der er energi nok til nye investeringer og udvikling, så kan landet måske undgå et fald i væksten, men jeg tror, det bliver næsten umuligt at gennemføre sådan et program. Krisen betyder lavere økonomisk vækst, og det er en stor tragedie, for hele landets fremtid afhænger jo af den økonomiske vækst," siger han.

Sydafrika er den største investor i de afrikanske lande syd for Sahara, og krisen vil derfor ifølge Anton Eberhard påvirke hele regionen:

"Sydafrika vil ikke kunne investere på samme måde i de omkringliggende lande i fremtiden, vi vil have nok at se til med at opretholde den levestandard, vi har her i Sydafrika."

Våben frem for energi

Energikrisen er et spørgsmål om kapacitet, og den er opstået på trods af, at Sydafrika har enorme kulreserver. Anton Eberhard mener, at krisen skyldes fejlprioriteringer fra regeringens side:

"Der er både umiddelbare årsager til energikrisen og mere fundamentale årsager. De umiddelbare er, at der ikke er nok kapacitet, og at de ikke er i stand til at få de allerede eksisterende kraftværker til at køre, fordi reservemarginen ikke er stor nok. Men grundlæggende skyldes krisen fejl, der blev begået i de første år af det nye årtusinde, hvor regeringen skulle have investeret i kraftværkerne, men ikke gjorde det."

Allerede for 10 år siden begyndte de første kritiske røster at advare om, at kapaciteten på kulkraftværkerne skulle udvides, hvis de skulle kunne følge med landets økonomiske vækst og øgede forbrug. Regeringen kunne dog ikke blive enig om, hvorvidt dele af energiforsyningen skulle privatiseres, og først i 2004 fik det statsejede energiselskab Eskom, som producerer 95 procent af landets energi, lov til at bygge nyt. I dag er byggeriet af nye kraftværker i fuld gang, men den slags tager tid, og først i 2014 vil Eskom have udvidet kapaciteten med 17.000 megawatt.

Den nuværende krise kunne ifølge lederen af oppositionspartiet, Democratic Alliance, Helen Zille, let have været undgået, hvis regeringen i 90'erne havde investeret i fornyelsen af kulværker i stedet for i våben og ammunition. I hendes ugentlige nyhedsbrev skrev hun den 25. januar:

"Regeringen valgte at bruge milliarder af rand på våben, som vi ikke har brug for (og i flere tilfælde heller ikke har kapaciteten til at bruge) i stedet for at investere tilstrækkeligt i den infrastruktur, som er basis for landets økonomiske udvikling."

Mineindustrien rammes

Den 25. januar måtte Sydafrikas største guld-, platin,- kul- og diamantminer lukke ned på grund af den ustabile energiforsyning. Først fem dage senere kunne minerne åbne igen, og de har siden da været nødt til at begrænse deres energiforbrug med 10 procent. Mineindustrien udgør 7 procent af Sydafrikas bruttonationalprodukt, men når man medregner alle de virksomheder, der servicerer minerne og producerer udstyr til dem, er tallet væsentligt højere. Minerne er derfor vigtige for Sydafrikas økonomi. De står for en stor del af eksportindtægterne, og flere hundredtusinde sydafrikanere er ansat i minerne.

"Det er svært at sige, hvad konsekvenserne bliver for mineindustrien på sigt, men lige nu har vi været nødt til at skære ned på produktionen med 10 procent, og det vil vi være nødt til at gøre, så længe problemet med energiforsyningen står på," siger Frans Baleni, som er generalsekretær i Sydafrikas National Union of Mineworkers (NUM).

Han frygter, at Sydafrikas mineindustri vil lide alvorlige tab på grund af energikrisen:

"Når produktionen bliver usikker, så risikerer vi jo, at aftagerne kigger sig om efter alternative sælgere, så det er et alvorligt problem," siger Frans Baleni.

Professor og energiekspert Anton Eberhard mener, at energikrisen vil få alvorlige konsekvenser for Sydafrikas fremtid:

"Energikrisen vil have en massiv indvirkning på mineindustrien. Massiv i forhold til tabt produktion, massiv i forhold til tabt fortjeneste for vores lands økonomi og massiv i forhold til fremtidige investeringer. Vores omdømme i udlandet, hvor vi har været kendt som en pålidelig investeringsdestination, har lidt stor skade," siger han.

Indtil landets kulkraftværker om fem-syv år er udbygget, så de kan levere tilstrækkelig energi, har regeringen iværksat en stor sparekampagne, hvor de opfordrer samtlige sydafrikanere inklusive industrien til at spare 10 procent af energiforbruget. Samtlige glødepærer skal udskiftes med lysstofrør, og i løbet af de næste tre år skal der opstilles en million solceller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu