Læsetid: 5 min.

TV 2-eventyr kostede afghansk familie alt

Journalist på risikabel mission bag fjendens linjer blev kidnappet og siden befriet af fattig familie, der nu må leve i skjul for bortførerne
En afghansk familie ofrede alt for at hjælpe en dansk TV 2-journalist på flugt fra kidnappere. I bil undslap journalist, fotograf og familie bortførerne og nåede i sikkerhed på en britisk militærbase. Mens journalisten er hjemme i Danmark, og TV 2 og den danske regering har undgået en pinefuld gidselaffære, skal den afghanske familie nu skaffes en helt ny tilværelse. Billedet er et arkivfoto, ikke fra den aktuelle flugt.

En afghansk familie ofrede alt for at hjælpe en dansk TV 2-journalist på flugt fra kidnappere. I bil undslap journalist, fotograf og familie bortførerne og nåede i sikkerhed på en britisk militærbase. Mens journalisten er hjemme i Danmark, og TV 2 og den danske regering har undgået en pinefuld gidselaffære, skal den afghanske familie nu skaffes en helt ny tilværelse. Billedet er et arkivfoto, ikke fra den aktuelle flugt.

Farzana Wahidy

12. februar 2008

Da en journalist fra TV 2 og hans lokale fotograf sidst i januar blev kidnappet i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, var det ikke kun de tos liv, der blev bragt i fare. I virkeligheden blev journalist og fotograf hjulpet til flugt og tilbagevenden til sikkerhed af en afghansk familie, som nu til gengæld betaler en høj pris: Ved udsigten til kidnappernes hævn har familien måttet tage flugten og opgive både hjem og hidtidig tilværelse.

Via et internationalt sikkerhedsfirma har TV 2 påtaget sig ansvaret for familien og søger nu at finde et sted, hvor forældrene og deres børneflok kan starte et nyt liv i tryghed. Såvel Udenrigsministeriet som Forsvaret er stærkt utilfredse med tv-stationens højrisikable journalistiske mission, der har kostet ressourcer begge steder, og kunne have fået meget alvorligere følger.

Nyheden om en dansk journalists bortførelse i Afghanistan dukkede op i en lokal afghansk avis omkring 1. februar og få dage efter omtaltes den i Jyllands-Posten med oplysningen om, at journalisten "under mystiske omstændigheder" var dukket op ved porten til en militærbase i Helmand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne F. Nielsen

Avisen Information, når informerende journalistik er bedst.

TV2 skal naturligvis hjælpe den nødstedte familie. Og skal
ikke klandres for at have fejlvurderet sikkerheden for den
udsendte journalist.

Succes kunne have ført til reportager om, hvordan Taleban-
Talevægelsen tænker i sit fortsatte misbrug af Islam.

Og afdække, hvad den almindelige afghaner tænker om at være
klemt i dagligdagen af den måske udsigtsløse kamp mellem
Taleban og vestligt militær i Helmand-provinsen, hvor dansk
militær er udstationeret.

Det egentlige mål for vestlig tilstedeværelse er bekæmpelse
af al-Qaida's terror rettet mod Vesten.

Før nylig anslog FN, at cirka 600 civile var dræbt af utilsiget
ild fra vestligt militær og omkring 600 civile af andres volds-
handlinger.

Det vinder ikke hjerter.

Tjener dansk militær tilstedeværelse et formål?

Jeg ved det ikke.