Læsetid: 3 min.

USA har frit spil til fangetransporter på Thule-basen

Danske og grønlandske myndigheder må ikke inspicere amerikanske fly på Thule-basen. Det møder skarp kritik fra Lars-Emil Johansen, MF for Siumut. Han kræver, at Grønland selv får lov til at styre sin udenrigspolitik
Ifølge en forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951 har hverken de grønlandske eller danske myndigheder ret til at gå om bord på basens amerikanske fly, når de mellemlander på Thule-basen.

Ifølge en forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951 har hverken de grønlandske eller danske myndigheder ret til at gå om bord på basens amerikanske fly, når de mellemlander på Thule-basen.

Torben Stroyer

5. februar 2008

CIA-FLYVNINGER

af Peter Keiding

Det står USA frit for at bruge Thule-basen til fangetransporter, atomvåben eller andre illegale formål.

Hverken de grønlandske eller danske myndigheder har nemlig ret til at gå om bord på basens amerikanske fly.

"Vi kan ikke inspicere et amerikansk militærfly uden Pentagons tilladelse," siger John Blågreen, som er det danske forsvars forbindelsesofficer på Thule-basen. Det bekræftes også af Nils Ole Markussen, orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen i Danmark.

Lars Emil Johansen, grønlandsk medlem af Folketinget for Siumut og tidligere landsstyreformand, er stærkt fortørnet over, at amerikanerne har fuld kontrol over basen.

"Vi kan ikke vide, hvad der foregår på Thule Air Base, fordi danskerne indgår aftaler med amerikanerne hen over hovedet på os. Der kunne være atomvåben om bord på flyene, eller de kunne blive brugt til fangetransporter, uden vi ville vide det, " siger han.

Lars-Emil Johansen tvivler på, at den danske regering prioriterer de grønlandske interesser særligt højt, når den laver aftaler med amerikanerne:

"Det er nok vigtigere at pleje det gode forhold til USA, som Danmark jo er gået i krig med i Irak," siger han.

Stadig koloni

Ifølge den grønlandske MF'er kan der først komme bedre kontrol med Thule-basen, hvis Grønland får lov til selv at styre sin udenrigspolitik. Et krav som flere andre grønlandske politikere også har rejst de seneste dage i kølvandet på afsløringerne af de illegale CIA-fangetransporter.

"Grønland er jo stadig en koloni, når det kommer til udenrigspolitikken," siger Lars-Emil Johansen.

Hvis Grønland selv fik lov til at styre sin udenrigspolitik, ville Lars-Emil Johansen straks rejse krav om at få ret til at inspicere flyene.

Det er den såkaldte Forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951, der fastsætter amerikanernes rettigheder på Grønland.

Her står der blandt andet, at amerikanske fly uden indskrænkninger har "adgang til at overflyve og lande på et hvilket som helst område i Grønland."

Selv om Hjemmestyret i et tillæg til aftalen fra 2004 fik lovning på, at amerikanerne skal konsultere dem om "ethvert spørgsmål om det amerikanske militærs tilstedeværelse i Grønland", så er det ifølge seniorrådgiver Adam Worm fra Grønlands Repræsentation i København stadig Forsvarsaftalen, der i det store hele regulerer USA's tilstedeværelse i Grønland.

Adjungeret professorer John Dahl fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet finder det "fuldt berettiget, når grønlænderne er frustrerede over, at de er prisgivet amerikanske interesser og vil vide, hvad der sker i deres eget land."

Afhængig af Danmark

Trods den hårde retorik fra Lars-Emil Johansen og hans kolleger mener Jens Dahl dog, at de grønlandske politikere gerne vil bevare Thule-basen, når det kommer til stykket.

"Den bidrager både en hel del til den grønlandske økonomi og er også med til at give sikkerhed til landet," siger han.

Jens Dahl peger også på, at grønlænderne vil være afhængige af det danske embedsværk, selv om de fik kontrollen over deres egen udenrigspolitik.

"Grønlænderne har jo slet ikke ressourcer til at have en repræsentation i alle lande," siger Jens Dahl.

Han ser en lige linje mellem den aktuelle ballade om CIA-flyvningerne og sagen fra 1968, hvor et amerikansk fly med atomvåben faldt ned i det nordlige Grønland. Retten til at have atomvåben på Grønland var sket med den danske regerings accept, men bag om ryggen på de grønlandske myndigheder.

"Den koloniale tankegang er ikke ovre endnu," siger Jens Dahl med henvisning til de nylige trusler fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup om at skære i bloktilskuddet til Grønland og udtalelser fra Venstres Søren Pind om, at de grønlandske MF'er blev 'fløjet ned fra indlandsisen'.

I den aktuelle Selvstyrekommission er der ikke lagt op til, at grønlænderne skal have mere indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) ønsker ikke at udtale sig i sagen og henviser til forsvarsminister Søren Gade (V). Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsministeren på grund af private forhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu