BOSTON - På valgmøder høster Hillary Clinton og Barack Obama de største bifald, når de snakker om afslutningen på Bush-æraen om mindre end et år. Utålmodige demokrater kan ikke vente til den magiske dag.
Men forud for tirsdagens partivalg i 24 delstater var det usikkert, hvorvidt præsidentvalget den 4. november ville bringe et reelt kursskifte i amerikansk politik. Den demokratiske præsidentkandidat kan trods alt tabe, selvom partiet er favorit til at erobre Det Hvide Hus.
Efter senator John McCains succes på super-valgdagen og hans klare føring i dysten om det Republikanske Partis nominering af en præsidentkandidat, synes der imidlertid ikke længere tvivl om, at der vil ske en justering af amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik.
Under en præsident McCain forventes den amerikanske regering at gå med til en ny international traktat om bekæmpelse af klimaforandringerne. Til forskel fra Kyoto-protokollen vil den blive ratificeret af Senatet og underskrevet af præsidenten.
Før indgåelsen af en traktat er det endda sandsynligt, at Kongressen vedtager en række tiltag, der sigter mod at nedbringe udledningen af USA's drivhusgasser.
McCain er sammen med senator Joe Lieberman sponsor af et lovforslag, der lægger sig tæt op ad EU's ordning for kvotehandel med CO2.
Under McCain vil USA undlade at anvende tortur mod tilbageholdte fanger mistænkt for terrorisme og sætte en dyd i at overholde krigskonventionerne. Om fangelejren i Guantánamo vil blive lukket, er derimod mindre sikkert. I sine valgtaler lover McCain at føre krigen mod den islamistiske terrortrussel videre og nævner aldrig anvendelsen af "bløde" magtmidler som mere diplomati og udviklingsbistand til muslimske lande.
McCain synes endog mere indstillet end præsident George W. Bush på at bevare en militær tilstedeværelse i Irak på lang sigt. Han har nævnt mellem 50 og 100 år og sammenligner det militære engagementet i Irak med USA's styrker i Tyskland og Sydkorea.
Som en politiker, der voksede op under den Kolde Krig og tjente i Vietnam-krigen, indtager McCain en mere fjendtlig indstilling til Vladimir Putins Rusland. Han foreslår f.eks. at ekskludere Rusland fra G8-gruppen - af pure politiske grunde.
Traditionel konservativ
På indenrigsfronten er McCains økonomiske og sociale program lige så konservativt som Bushs. Han vil bevare de skattelettelser for USA's rigeste, som blev vedtaget af Kongressen i 2001 og 2003, skønt han selv stemte imod. Han går ind for en minimal statsindblanding i økonomien og har hele sit liv været imod svangerskabsafbrydelse. USA's fattige skal ikke forvente nogen mærkbar forbedring under en præsident McCain.
Det eneste punkt, hvor McCain adskiller sig fra Bushs, er i erhvervspolitik. Han anses for at være fjendtligt indstillet over for store koncerner. Nogle ville kalde ham en efterfølger til præsident Teddy Roosevelt, der i begyndelsen af det 20. århundrede gik i brechen for at stoppe karteldannelse og anså magtkoncentration i erhvervslivet for en trussel mod den demokratiske styreform.
McCain er især kendt for at bekæmpe lobbyisters indflydelse på lovgivningsprocessen - det gælder både brancheforeninger og fagforeninger. Sammen med den demokratiske senator Russ Feingold forfattede han en lov, der beskærer individers og selskabers bidrag til politikeres valgkampagner. Takket være McCain og Feingold er rige donorers mulighed for at finansiere præsidentkandidater blevet formindsket betydeligt.
I Goldwaters spor
Det er derfor, at Hillary Clinton kun var i stand til at indsamle 13 mio. dollar i januar måned, mens Barack Obama fik 32 mio. dollar. Clinton er mere afhængig af selskaber og banker, hvoraf mange har nået et øvre loft for deres lovlige bidrag, mens Obama tapper fra små individuelle donorer.
For republikanske kandidater har loven været en sand katastrofe. I denne valgkamp har de tiltrukket færre penge end demokraterne. En årsag er kampagnebidragsloven. Det har medvirket til at gøre McCain upopulær hos partiets konservative ledere og vælgere.
John McCain har altid været inspireret af sin mentor - tidligere senator og præsidentkandidat Barry Goldwater fra Arizona. Det er herfra, at hans libertære anstrøg hidrører. Han modsætter sig f.eks. statslig indblanding i borgernes private anliggender - bortset fra abort. Det betyder, at hans holdning til homoseksualitet er mindre intolerant end andre republikaneres.
McCain er også kendt som en retskaffen og ubestikkelig politiker, hvis livsopgave nogle gange synes at være bekæmpelse af bureaukrati, korruption og ødslen i statsapparatet. Han er temmelig upopulær blandt kolleger i Senatet for at modsætte sig bevillinger til yndlingsprojekter, som kun gavner deres vælgere.
Læs Martin Burcharths blog Amerikanske Perspektiver på http://luftskibet.information.dk
Det var da nogle forfærdelig fordomsfulde kommentarer herover. USA er frem for alt vældig sammensat... Men man skal ikke undervurdere hvor gennemlede de fleste amerikanere er ved Bush-styret.
Løbet er i øjeblikket helt åbent mellem tre kandidater, men MBs iagttagelse er jo bare , at uanset om Clinton, Obama eller McCain til novenber, så betyder det kursskifte på i en al fald en del af de områder som det meste af verden har hadet Bush for.
Bortet fra det, så tror jeg på Obama. Når stemmeprocenten er så lav som i USA, har selve evnen til at mobilisere vælgere enorm betydning. Der tror jeg ikke Obama har toppet endnu. Fra at være underdog er han pludselig med i opløbet. Det alene skaber en begejstring han kan køre videre på. Men det bliver tæt løb med Clinton. Klarer Obama den, tror jeg derimod at han slår McCain, takket være den udvidelse af vælgerbasen som han har skabt under valgkampen. Og fordi McChain trods alt ikke er forandring nok.
Jeg finder ovenstående kommentar korrekt, for at sige det lidt tørt. Halvdelen af amerikanerne og otte ud af 10 i New York - og formentlig i det nordlige Californien og opefter - har hele tiden rystet på hovedet af Bush, ja fortvivlet over det globale tab af anseelse, og det er mere, end man kan sige om danskerne, der stadig flæber over det fjerne 11. september og de frygteligt mange indvandrere i deres lille, kedsommelige land. Procentvis anskuet med lidt hurtig intuitiv matematik har amerikanerne vundet intelligenskonkurrencen mod danskerne med 6-1.
En god og oplysende artikel om John McCain, som appellere
til det kristne højre med indskrænket syn på kvinders rettigheder.
Næste præsident bør blive Hillary Clinton med større politisk
erfaring end Barack Obama, og hun forsøgte at forbedre lov-
givningen for velfærdsydelser.
Det amerikanske valg er langt mere spœndende end det danske, både hvad resultat og kandidater angår.
Jeg kan anbefale at se kandidaternes taler på youTube, først at høre McCain og siden Obama er noget af en oplevelse!
Personligt ville jeg stemme på Obama - også frem for Clinton, okay måske vil han ikke kunne holde alt hvad han lover men jeg er parat til at lade ham gøre forsøget, det kan umuligt blive et dårligere resultat end de to andre kan prestere.
Og hvor det dog befriende at høre ham tale om Irak og Guantanamo!