Læsetid: 4 min.

Venstrepartiet er kommet for at blive

Venstrepartiet sidder nu i landdagen i tre vesttyske delstater. Men ifølge tysk politolog vil der gå nogle år, før partiet kommer med i en regering
Udland
12. februar 2008

BERLIN - Venstrepartiets indtog ved delstatsvalgene i Hessen og i nabodelstaten Niedersachsen har givet anledning til røre i de store folkepartier SPD og CDU, der kæmper om pladsen som det mest sociale parti. SPD's formand Kurt Beck kaldte efter valget Venstrepartiet "det såkaldte Venstreparti". Bare for at understrege, at det er SPD, der spiller rollen som det venstreorienterede parti i Tyskland.

Information har spurgt Anke Hassel, der er professor i politologi ved Hertie School of Governance i Berlin, en privat læreanstalt for elitestuderende, om man kan tale om et veritabelt venstreryk.

"Jeg ville ikke betegne det som et venstreryk. Jeg mener snarere, at man kan kalde det en uddifferentiering af partisystemet. SPD og De Grønne har afgivet nogle stemmer til Venstrepartiet, så der er snarere sket en omfordeling. I Hessen havde vi allerede for 10-15 år siden en rød-grøn regering, og hvis der i dag skulle komme en rød-rød-grøn (SPD, Venstrepartiet og De Grønne) regering, så ville den lejr ikke være større, end hvad SPD og De Grønne tilsammen var dengang," siger Anke Hessel.

Hun betegner Venstrepartiets vælgere som skuffede SPD-vælgere.

"De var allerede skuffede over Gerhard Schröders regering, der for dem betød for lidt socialstat. De var ikke indforståede med reformerne som for eksempel arbejdsmarkedsreformen Hartz IV," siger Anke Hassel.

Hartz IV trådte i kraft 1. januar 2005 og flyttede folk fra socialhjælp til dagpenge og aktivering. Dermed blev en stor gruppe folk, man troede tabt for arbejdsmarkedet, tvunget i arbejde.

"Nu ser vi så, at det ene store folkeparti SPD rykker mod venstre, og det betyder, at det andet store folkeparti CDU gør det samme. De to partier bevæger sig parallelt, så der opstår ikke noget hul," siger Anke Hassel.

Betyder det ikke, at SPD risikerer at miste sin andel af den socialt indstillede borgerlige midte, der ikke er interesserede i, at deres parti regerer med Venstrepartiet?

"Det gør det, og jeg er ikke sikker på, at det er særlig klogt, at SPD bevæger sig for meget til venstre. Men Kurt Beck gør det her for at tilfredsstille partiapparatet, der de sidste ti år har været frustrerede over den linje, Schröder lagde, snarere end for vælgernes skyld. Samtidig er der dele af partiet, der siger, at det var godt for SPD, at Schröder rykkede mere mod højre. Spørgsmålet er egentlig: Hvor stor er andelen af venstrestøtter blandt partimedlemmerne i SPD og ikke så meget: Hvad vil vælgerne?" siger Anke Hassel.

Hun understreger, at Kurt Beck selvfølgelig også rykker mod venstre for at profilere sig selv som en troværdig socialdemokratisk kanslerkandidat. Der skal senest være forbundsvalg i Tyskland om halvandet år.

Kommer vi til at se Venstrepartiet deltage i regeringer i de gamle forbundsstater i vest? Og måske også i Forbundsdagen?

"Ja, det gør vi. Men ikke nu, snarere inden for de næste fem-ti år. Det afhænger imidlertid stærkt af personerne, og i Hessen og Niedersachsen virker ingen af de valgte regeringsegnede. Partiet kommer nok ikke med i en regering på forbundsplan, så længe Oskar Lafontaine står i spidsen af partiet, men når der kommer andre personer til, er jeg sikker på, at det også vil ske," siger Anke Hassel.

Ulykkelig kærlighed

Men i Hessen er det i øjeblikket som i Heinrich Heines mest kendte digt Ein Jüngling liebt ein Mädchen, hvor en ung mand har forelsket sig i en pige, der elsker en anden mand, som elsker en anden pige.

Venstrepartiet, der har rødder i det tidligere østtyske kommunistparti SED, begyndte straks efter valget at gøre haneben til SPD. Med god grund. Formanden Andrea Ypsilanti skaffede SPD en fremgang på otte procent og gav CDU og Roland Koch, dets lokale formand og ministerpræsident gennem otte år, et læsterligt baghjul i form af en tilbagegang på 12 procent.

Men Ypsilanti holder fast i, at hun ikke vil regere sammen med Venstrepartiet. SPD i vest slikker stadig de sår, som Oskar Lafontaine, tidligere SPD-formand, tilføjede partiet. Først i 1999, da han forlod posten som finansminister i Gerhard Schröders forbundsregering og helt trak sig ud af politik. Dernæst i 2005, da han forlod partiet for at tilslutte sig det netop stiftede WASG (Valgalternativ Arbejde og Social Retfærdighed), der senere samme år slog sig sammen med PDS (SED's arvtager) i øst og dannede Venstrepartiet.

SPD har derimod forelsket sig i det liberale parti FDP, som de gerne så som partner i en socialdemokratisk, grøn og liberal regering. Men FDP har svoret CDU evig troskab både i Hessen og på landsplan. Det er FDP's overordnede strategi, at partiet skal danne regering med CDU og det bayerske søsterparti CSU i Berlin efter næste valg.

Det ligner en kærlighedskabale, der er svær at få til at gå op, men indtil videre forholder alle parter sig afventende. Landdagen i Hessen skal ikke danne ny regering før til april, og alle parter venter på resultatet af valget i bydelstaten Hamburg den 24. februar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her