TEL AVIV - Med sidste uges attentat på Imad Mughniyeh har Libanons shiamuslimske bevægelse Hizbollah fået noget i hænderne, som kan vise sig at være et stærkt kort, men som først og fremmest fordrer nogle vanskelige beslutninger og ligeså vel kan falde ud som en gevaldig øretæve.
"Her er stille i Beirut lige nu, og jeg håber det holder," siger Sabah Ayoub, der er journalist ved Beirut-dagbladet Al Akhbar.
Men kort efter sit udtryk for håb indrømmer hun også, at situationen mest af alt ligner stilheden før en voldsom storm.
Begravelsen af Mughniyeh fandt sted torsdag i Beirut, og det vurderes at mindst et par hundrede tusinde deltog. Et andet sted i byen mindedes en ligeså stor mængde, der repræsenterede den modsatte fløj i Libanons politiske krise, den tidligere leder Rafiq Hariri, der blev attentatdræbt i Beirut på denne dato for tre år siden.
"Det hele blev gennemført stort set uden episoder, men under kæmpe militært sikkerhedsopbud, og vi er mange, der før eller siden frygter, at en gnist sætter brand i det hele," siger hun.
En ny slags Hariri
Med drabet på sin vicegeneralsekretær synes Hizbollah således at have fået et modstykke til attentatet på Hariri. En stor del af den libanesiske krise drejer sig om kulegravningen, som Hizbollah længe har modsat sig, fordi den forventes at lægge en stor del af skylden på bevægelsens allierede, Syrien.
"Hizbollah har ikke sagt noget i den retning endnu, men det er helt givet, at de som modstykke vil kræve en lignende undersøgelse med udpegning af gerningsmændene," forklarer Sabah Ayoub videre.
"De kan stille nye betingelser for en afslutning på Hariri-undersøgelsen, og det er et stærkt kort, fordi store dele af den libanesiske befolkning og den arabiske verden vil dele dette synspunkt." Men over for dette vil Hizbollah også have travlt med at bevise sit værd, for attentatet på Mughniyeh vurderes også at have svækket organisationen.
De fleste iagttagere mener, at Israel står bag, og er det tilfældet, har israelerne bevist, at de kan trænge ind i de dybeste kroge af Hizbollah. Imad Mughniyeh var altid omgivet af et stort sikkerhedsopbud og tog alle forholdsregler for at holde sig skjult, og da han var bevægelsens operationelle chef, er Hizbollah også på dette punkt blevet tildelt en kraftig knock out.
"Attentatet har øget de indre spændinger i Libanon, og det kan føre til interne kampe," siger professor Ahmed Moussali fra American University in Beirut og undgår omhyggeligt at bruge ordet 'borgerkrig'.
"Der er skabt ubalance i den libanesiske krise, og hvis Hizbollah skal genvinde sin position, må den handle. Dette er grunden til, at (generalsekretær) Hassan Nasrallah hurtigt sagde, at når israelerne havde flyttet konflikten udenfor den sædvanlige slagmark, vil Hizbollah gøre det samme. Dette er en krigserklæring."
UNIFIL er på plads
Ahmed Moussali er som mange andre analytikere sikker på, at et nyt brag er på vej til Mellemøsten, men han regner ikke med, at der kommer noget lige med det samme. Forholdene på den sædvanlige skueplads, grænseregionen mellem Libanon og Israel, har ændret sig siden krigen for halvandet år siden. FNs observatørkorps UNIFIL blev hurtigt efter krigen udvidet betydeligt, det fik et nyt mandat og udfylder sin funktion bedre end før.
Det vurderes, at Hizbollah ikke ønsker at skade sit internationale omdømme ved at sætte UNIFIL i en vanskelig situation, hvilket en væbnet konflikt i regionen ville betyde.
Desuden er den israelske hær en anden end dengang. Den nye generalstabschef, Gabi Ashkenazi, har tilbragt stort set hele sin militære karriere i Golani-brigaden, som er eliten i israelsk infanteri, og han vil ikke, som sin forgænger, tøve med at sætte den store landoffensiv ind.
Herudover hedder Israels forsvarsminister nu Ehud Barak, der som tidligere generalstabschef har en helt andet militær kompetence end sin forgænger, civilisten Amir Peretz.
"Der er for mange risikoelementer," mener professor Moussali.
"Men Hizbollah har enorm tålmodighed, og vil vente ti lejligheden viser sig. Den store reaktion vil komme, og den vil komme helt uventet."
Da Hizbollahs generalsekretær, Abbas Moussawi, blev dræbt under et israelsk helikopterangreb i februar 1992, kom følgen i form af bombningen af den israelske ambassade i Buenos Aires måneden efter, hvor 29 mennesker mistede livet. Selv om Hizbollah aldrig har påtaget sig ansvaret for dette, lyder en almindelig vurdering er, at man skal forvente et lignende svar i denne omgang.
Indre magtkamp
Men først skal Hizbollah have orden i eget hus. Der skal udpeges en efterfølger til Imad Mughniyeh, og står det til Hassan Nasrallah, bliver denne langt mindre markant. Der havde nemlig længe været tegnet op til indre magtkamp i organisationen, idet Mughniyeh allerede for et års tid siden havde taget skridt til at komme ud af sin underjordiske tilværelse for at indtage en mere politisk rolle i Hizbollah. Han havde tillagt sig skæg som en virkelig religiøs leder, han var blevet valgt ind i Shura-rådet, som er bevægelsens øverste organ, og der var tale om, at han havde til hensigt at overtage Nasrallahs rolle som Hizbollahs reelle leder.
"Dette er et nyt problem," mener Sabah Ayoub.
"Der er vendt op og ned på alt. Nye magtkampe er på vej, og ingen kan sige, hvor det næste kommer fra, og hvor udviklingen går hen. Derfor nøjes vi med at sætte vores lid til håbet."
