Nyhed
Læsetid: 1 min.

Clinton indrømmer fejl om Bosnien

Det var ikke helt sandt, da Hillary Clinton sagde, at hun blev beskudt af snigskytter i Bosnien i 1996. I Obamas lejr taler de om et 'mønster' af uærlighed
Udland
26. marts 2008
Hillary Clinton har på det seneste ikke haft det store held med at få valgkampen til at dreje sig om USA-s økonomiske nedtur.

Hillary Clinton har på det seneste ikke haft det store held med at få valgkampen til at dreje sig om USA-s økonomiske nedtur.

Keith Srakocic

Hillary Clinton, der håber på at blive USA's første kvindelige præsident, indrømmede i går, at hun ikke talte sandt, da hun beskrev et besøg for 12 år siden i byen Tuzla i Bosnien som lidt mere dramatisk, end det i virkeligheden var.

I 1996 var hun i det krigshærgede land sammen med sin datter, Chelsea, og en række fremtrædende politikere. Clinton har flere gange fortalt historien om, hvordan hun og følget landede midt i en kugleregn fra snigskytter.

Men efter at være blevet konfronteret med video-optagelser af episoden, der viser et andet og mere roligt scenarie, indrømmer Clinton, at hun har sagt noget forkert.

"Jeg siger mange ting - millioner af ord hver dag - så hvis jeg talte forkert, var det bare et fejludsagn," hedder det i en udtalelse til CNN fra Clinton.

Men med sine forsøg på at overbevise de amerikanske vælgere om sin store udenrigspolitiske erfaring har den tidligere førstedame bragt sig selv i de politiske modstanderes skudlinje.

'Puster sin erfaring op'

En talsmand for hendes rival i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, Barack Obama, sagde, at Clintons udsagn var en del af en tale, der var skrevet ned.

"Det er ikke et fejludsagn. Det er misvisende," sagde Obamas talsmand, Tommy Vietor.

"Det er en del af senator Clintons foruroligende mønster, hvor hun forsøger at puste sin udenrigspolitiske erfaring op."

Diskussionen om Clintons oplevelser i Bosnien for 12 år siden har overskygget hendes forsøg på at få valgkampen til at handle om blandt andet USA's økonomiske nedgang.

Den økonomiske politik er et af de områder, hvor demokraterne håber at kunne slå republikanernes præsidentkandidat, John McCain, ved valget i november.

ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ÅååååhGUD! Ni måneder mere af det her gylle!

Det er artikler som denne der får een til at spørge sig selv, hvad h... der egentlig var galt med oplyst enevælde.

"Millioner af ord om dagen". Gad vide om det overhovedet er muligt?