Læsetid: 1 min.
Cypriotiske ledere mødtes
22. marts 2008
Kommentarer (0)
Politiske ledere fra det delte Cypern mødtes i går til samtaler om øens fremtid. Mødet er det første mellem græsk-cyprioternes nye præsident, Demetris Christofias, der blev valgt i februar, og tyrkisk-cyprioternes leder, Mehmet Ali Talat. De to ledere havde følgeskab af ledende rådgivere, sagde FN's udsending i Cypern Michael Møller, der var vært for mødet. Demetris Christofias lovede under sin valgkamp at forbedre forholdet til tyrkerne på den nordlige del af øen, der har været delt i 34 år. Iagttagere venter ikke noget gennembrud i retning af en genforening af øen lige med det første.
AFP
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »