Læsetid: 4 min.

Demokraternes strid om Florida og Michigan

Ingen synes at have en rimelig løsning på de 366 delegerede fra Florida og Michigan, som Demokraterns ledelse afviser at tælle med på partikongressen. Nye valg i de to stater er en mulighed
Hillary Clinton ses her under sin valgturné i Florida tidligere i år, hvor hun krammer en gruppe piger fra Miami i Florida og takker blomsterbuketten.

Hillary Clinton ses her under sin valgturné i Florida tidligere i år, hvor hun krammer en gruppe piger fra Miami i Florida og takker blomsterbuketten.

Lynne Sladky

10. marts 2008

BOSTON - To delstater er på alle Demokratiske politikeres læber i disse dage: Florida og Michigan.

Efter Hillary Clintons redning af sit præsidentkandidatur i de Demokratiske primærvalg i sidste uge, er chancen vokset for, at partidelegerede i Florida og Michigan vil afgøre udfaldet af en uafgjort kappestrid mellem hende og Barack Obama. De to stater råder nemlig over en betragtelig gevinst: 366 delegerede.

(Obama fik et ekstra rygstød lørdag ved at vinde partikonferencen i Wyoming med 60 pct. af stemmerne)

Problemet er imidlertid, at det Demokratiske partis landsledelse pure afviser at lade delegerede fra Florida og Michigan deltage i partikongressen til august som straf for, at de to stater fremskyndte deres primærvalg i januar. Det betyder, at vælgerne i Florida og Michigan vil blive berøvet deres demokratiske ret til at øve indflydelse på partiets kåring af en præsidentkandidat.

"De demokratiske partier i de to stater er velkomne til at søge om afholdelse af omvalg, siger James Roosevelt, medformand i landsledelsens ankeinstans (Committee on Rules and Bylaws) til Information.

"Reglerne siger blot, at valget skal afvikles inden den 7. juni. Det er op til dem at afgøre formen - om det skal være et primærvalg eller en partikonference eller en anden løsning."

Men det er lettere sagt end gjort. At organisere et primærvalg i Florida koster mindst 20 mio. dollar (knap 100 mio. kr.). I Michigan vil prisen være 10 mio. dollar. Begge steder siger guvernørerne, at det offentlige ikke vil dække udgiften. Det må være det Demokratiske partis opgave, idet de to stater allerede har afholdt et primærvalg - i Michigan den 15. januar og i Florida den 29. januar.

Valg på brandstationer

Demokraternes partiformand, Howard Dean, svarede i sidste uge, at det ikke er landsledelsens ansvar at finansiere delstatsvalg, og i øvrigt råder han kun over to mio. dollar. Han opfordrede partiorganisationerne i Florida og Michigan til at finde ressourcerne selv.

Forhistorien er at det snart er et år siden, at landsledelsen i begge partier afviste en begæring fra de folkevalgte myndigheder i Florida (Republikanere) og Michigan (Demokrater) om at fremskynde deres primærvalg til januar. Det indlysende formål med fremrykningen var at tiltrække mere opmærksomhed fra præsidentkandidaterne og medierne og derved opnå lige så stor indflydelse på nomineringsprocessen som de to små stater Iowa og New Hampshire.

"Men Florida og Michigan fik at vide, at de tidligst måtte afholde valg den 5. februar. Men det ignorerede de. Som sanktion varslede Demokraternes landsledelse, at delegerede fra de to stater ikke ville blive konstitueret på partikongressen i august. Republikanerne foretrak en mildere straf. De fratog partiet i de to stater halvdelen af deres delegerede.

Brevstemmer i Florida

I weekenden kom det for en dag, at det Demokratiske parti i Florida planlægger at arrangere et primærvalg med brevstemmer. Udgiften på fire mio. dollar skal ifølge planen skaffes fra private donorer.

"Det er noget, vi aldrig har prøvet før i Florida, så det kan blive lidt af en test," siger Tom Fiedler, tidligere valgreporter ved The Miami Herald.

I Michigan overvejer Demokraterne at organisere en mellemting mellem et primærvalg og en partikonference. Ideen er at indrette tusinder af brandstationer som valgsteder, hvor vælgerne kan afgive deres stemmer på en lørdag. Det ville give alle partivælgere mulighed for at stemme. Men der hersker dyb uenighed blandt delstatens partiledere om løsningen.

Urimelig procedure

Et anden hurdle er tidsrammen. Ingen ved, hvor lang tid det vil tage for Florida-partiledelsen at få stablet en organisation på benene. Michigans demokratiske guvernør, Jennifer Granholm, vurderer, at planlægningen af et nyt partivalg i hendes stat vil vare tre måneder, hvilket vil skubbe valgdatoen frem til begyndelsen af juni eller senere.

Et så sent valg kan forårsage en anden hovedpine. Hvis Obama eller Clinton sidder på en svag føring i antal valgte delegerede efter afslutningen af partivalgene i 48 stater primo juni kan de to omvalg i Florida og Michigan måske lave om på stillingen i sidste øjeblik."Man kunne spørge, om det ville være fair," pointerer James Roosevelt, barnebarn af præsident Franklin D. Roosevelt.

"Hvis partierne i Florida og Michigan søger om omvalg, vil vi i landsledelsens ankeudvalg blive nødt til at overveje, om det er rimeligt, at de skal have lov til at ændre resultatet på så sent et tidspunkt i processen. Det er jo ikke de 48 andre staters skyld, at Florida og Michigan overtrådte partiets regler."

Opgør på kongressen

Sidste sommer forpligtede alle demokratiske kandidater sig til at undlade at føre valgkamp i Florida og Michigan. Obama og John Edwards (der er ude af valgkampen) trak endda deres navne af valglisterne i Michigan; Hillary Clinton lod sit blive stående. I Florida var alle stemmesedlerne nemlig blevet trykt. Kandidaterne var også enige om, at de to staters delegerede ikke skulle have lov til at deltage i partikongressen.

Trods det blev primærvalgene afholdt. Begge blev vundet af Hillary Clinton, som havde fordel af at være en kendt størrelse, mens få vælgere på det tidspunkt kendte Obama. Meget tyder på, at et betydeligt antal demokrater blev hjemme på valgdagen i Florida og Michigan. Det er de eneste stater, hvor flere republikanske end demokratiske vælgere deltog i primærvalget.

Hvis bestræbelserne på at organisere omvalg i Florida og Michigan løber ud i sandet, kan problemet først blive løst på selve partikongressen i slutningen af august. Her synes Hillary Clinton at have en indbygget fordel. Det formodes, at hendes tilhængere vil have et flertal i det udvalg (Credentials Committee), som tager stilling til konstitueringen af delegerede.

Under sammensætningen af udvalget favoriseres den kandidat, der har vundet de fleste stemmer i store delstater. Det vil formentlig være Clinton.

Teoretisk set er det således muligt, at Obama kommer til demokraternes kongres med flest valgte delegerede og alligevel taber, fordi Clintons løjtnanter i udvalget giver delegerede fra Florida og Michigan ret til at stemme.

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som man ser, den "demokratiske" "partiledelse" (byrokratmafia) har altid den perfekte opskrift på succes: dvs. hvordan sørge for, at "republikanernes" = overklassens kandidat vinder. Af to politisk ens overklassepresentanter (McCain og Clinton) hvoraf den førstnævnte trods alt har en vis reel livserfaring og er ærlig nok til at sige lige ud at han vil fortsætte krigen i Irak, mens den sidstnævnte lyver så det render om sine hensigter (påstår f.eks. løgnagtigt at hun vil afslutte krigen, mens sandheden er at hun vil starte mindst en til), foretrækker folk selvfølgelig den som lyver mindst. Mange amerikanere ser Clintons gennemskuelige falskspil (hun formelig lyser af løgnagtighed og hykleri) og hader hende med særdeles god grund. Det gælder ikke mindst det flertal af de demokratiske vælgere som foretrækker Obama, som jo er en reel antikrigskandidat, og ikke en falsk som Clinton.

Med Clinton som kandidat vil for første gang valgdeltagelsen i et amerikansk præsidentvalg komme solidt under 50 pct., sandsynligvis helt ned mod 40. I så tilfælde vil den eneste reelle antikrigs- og miljøkandidat være Ralph Nader. På langt sigt er det ikke sikkert det er en ulempe - det vil fremme det nødvendige folkeoprør mod det bundrådne politiske system i landet.

Det sidste du siger angående Hillarys fordel i credentials committee er ikke korrekt efter hvad jeg har læst mig til. Formand Dean skulle eftersigende have ret til at udpege 20 % af medlemmerne, og derfor vil Fl og Mi delegationerne ikke få ret til at stemme (med mindre HRC og BHO begge ønsker det).

Ja, 20 pct. til Howard Dean. Resten af de vist nok 180 medlemmer vægtes i forhold til staternes størrelse og eftersom Clinton har vundet flest store stater vil hun angiveligt have flest støtter i udvlaget. Dean vil utvivlsomt udpege sine folk efter reglen - 50 pct. til Clinton, 50 pct. til Obama.

Martin Burcharth