Nyhed
Læsetid: 2 min.

Endnu en dansk soldat dræbt i Afghanistan

Danmark har mistet endnu en soldat i kamp mod Taleban. Den dræbte tilhørte hold 5, som dermed har haft flest dræbte på kortest tid i Afghanistan
Udland
1. april 2008
Danmark har mistet endnu en soldat i kamp mod Taleban. Den dræbte tilhørte hold 5, som dermed har haft flest dræbte på kortest tid i Afghanistan

Den danske soldat, der mandag morgen blev dræbt under kampe med Taleban i Afghanistan, tilhørte hold 5. Holdet har mistet fem soldater på kun halvanden måned og er dermed det hold danske soldater, der har haft den hårdeste start i Afghanistan.

To andre danske soldater blev såret under kampene, der fandt sted ca. 20 kilometer nordøst for byen Gereshk i Helmand-provinsen.

Den danske bataljon bekæmpede Taleban sammen med britiske styrker i den såkaldte Green Zone, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).

Hold 5 ankom til Afghanistan midt i februar og har allerede haft fem dræbte og adskillige sårede.

"Det er det hold, der har haft flest dræbte. De har været ude i meget hårde kampe, og der er ingen tvivl om, at de har haft en meget hård start, hvor de jo også skal starte på de operative opgaver," siger oberst Henrik Sommer, der er chef for operationsdivisionen i HOK.

Henrik Sommer understreger, at de seneste tab ikke skyldes, at Taleban er blevet mere offensiv. Snarere det modsatte, siger han.

"Det er fordi, at NATO's internationale stabiliseringsstyrke, Isaf, er mere aktiv og presser Taleban mere. Skudepisoder opstår, når vi rykker ud og går ind bag Taleban og forstyrrer deres bevægelser. Dermed kan vi overraske dem, og så har vi jo et sammenstød," siger Henrik Sommer.

Han understreger også, at sammenstødene ikke betyder, at sikkerheden er mindre for de danske soldater.

"Nej, for jo flere sammenstød der er, jo tættere er vi jo på at få skubbet Taleban godt og grundigt væk," siger han.

Hårdt slag

De tre danske soldater indgik i det mekaniserede infanterikompagni Piranha, som er udsendt fra Gardehusarregimentet i Slagelse. Den dræbte soldat kom fra Den Kongelige Livgarde.

De tre blev med helikopter straks fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. De såredes tilstand er stabil, og de er uden for livsfare.

"Det er et hårdt og umenneskeligt slag for soldaternes familie og venner. Dem vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte i denne svære situation. Det er også hårdt for den danske styrke, der nu skal bearbejde tabet af en god kollega og fortsætte med at løse deres opgaver," siger chefen for HOK, Poul Kiærskou. ritzau

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark maa sende flere soldater , tanks og bombefly til Afghanistan. Det ser ud til det hjaelper , hvis danmark sender min .30.000 soldater til Afghanistan. Afghanere vaertsaetter flere soldater sendes til afghanistan krigen. Danmark er meget meget taet paa SEJR. Husk venner. Support udsendelse af flere soldater for at sikre afghanernes fredlige dagligdage.??Tak

Taslim bor nu i Afghanistan

Han understreger også, at sammenstødene ikke betyder, at sikkerheden er mindre for de danske soldater.

Undskyld men har vi ikke netop set resultatet af "sammenstødene"? Hvad er det han prøver at sige? det er krig for F..... folk dør af det også selvom de kommer som blåøjede danskere og bare er ude på at hjœlpe!

Gad vide hœren kopy/paster deres beklagelser over drœbte soldater for de synes i forbavsende grad at ligne hinanden...

Vi beklager dybt det skete; tankerne går til de efterladte soldater og deres kære - men så må vi altså også se at komme videre.

Vi må aldrig lade islamisterne vinde!! Skylden er de andre NATO-landes, især tyskernes og franskmændenes. Hvis blot de ville sende flere soldater, kunne dødsfaldene blive fordelt på flere nationer. Der er allerede døde to flere, end Fogh forlangte. Ved den dansk-tyske grænse døde der nemlig 13 den 9. april 1940, nu er vi allerede oppe på 15.

Nu skal der gøres en endnu større forskel! For kvinderne!!! (grov sarkasme)

At tab er større under succesfuld fremrykning end under tilbagetrækning er ikke noget nyt. De tyske tab var rekordstore under den succesfulde fremrykning mod Sovjet i krigens begyndelse, og ganske små under den gradvise tilbagerykning mod Berlin i slutningen.

Det afgørende er, hvad der sker på den lange bane. Her synes der enighed om, at det gælder om at vinde "hearts and mind".

Danmarks nuværende image i den muslimske verden er p.t. ikke optimalt.

Budskabet om at tegningerne ikke er rettet mod muslimer som sådan, men kun den militante af slagsen, er ikke nået ud over landegrænserne.

Alle muslimer synes at lade sig provokere !

Der gives situationer, hvor man må se i øjnene, at man ikke kan besejre hele verden på samme tid.

Enten kan vi vælge at føre kamp for ytringsfriheden - men så må vi acceptere forbrugerboykot og trække vore soldater hjem fordi ingen afghanere (fundamentalister eller ej) kan forsvare at samarbejde med dem overfor deres naboer.

Eller vi kan lade soldaterne fortsætte, men så må kampen for "ytringsfrihed" sættes på standby indtil soldaterne er hjemme i sikkerhed.

Den nuværende adfærd tangerer overlagt mord: At sætte de stakkels Jenser til at kæmpe for "hearts and mind" samtidig med at vi gør hvad vi kan, for at få (blandt andre) alle afghanere til at hade alle danskere.

g. petersen,

Vores soldater fedter ikke rundt og vinder hjerter. De nedkæmper Taleban. Det er det, der er deres opgave, og derfor tager de selvfølgelig tab.

Det har intet med Muhammed-krisen at gøre.

Taleban ER afghanere, der er sure på b.la. de danskere, der håner både deres religion og kultur.

Jo mere vi opgiver kampen om "hearts and mind" jo mere bliver vi nødt til at dræbe ALLE afghanerne.

Længe før 11-sept. blev tanken om at "erobre Afghanistan" sat i bås med tanken om "at vinde en vinterkrig mod Rusland".

I samme bås finder man rejser hurtigere end lyset, nisser og andet troldtøj.

Ikke værd at ofre danske soldaterliv for.

Jeg har længe savnet en debat om måden vi i Danmark hverver soldater på. Behovet for debatten er blevet mange fold større nu hvor modige unge danske mænd regelmæssigt vender hjem i ligkister.

En af de måder vi lokker unge til at melde sig frivilligt på er gennem romantioserende reklamer i TV. I et stykke tid har der kørt en reklame som kører på muligheden for at få en god uddannelse, det gode kammeratskab osv. Baggrundsbillederne viser bl.a. unge mænd der spiller fodbold, kønne piger der flirter med unge mænd osv......

Ønkser danskerne virkleig at vi på den baggrund lokker unge mennesker til at melde sig frivilligt til dødsensfarlige opgaver? Hvor er den saglige information? Hvor er den dødelige virkelighed fra Afghanistan i dette skønmaleri? Jeg er udmærket klar over at der følge oplysning inden man skriver under, men alligevel

En anden debat som jeg savner er debatten om de succeskriterier, som vi har for Afghanistan. Per Stig har for nyligt udtalt i et TV interview, at de danske soldater kan vende hjem, når vi har opnået militær sejr over Taleban og demokratiseret Afghanistan. Dette er selvsagt urealistisk. Det er mere sandsynligt at julemanden flyver de danske soldater hjem i sin kane!

Regeringen skylder de modige unge mennesker, som gør tjeneste i Afghanistan, at der opstilles realistiske mål for vores tilstedeværelse, således, at der trods alt er realistiske forhåbninger om at det målene kan opfyldes. Ellers ender vi med at rejse hjem med uforrettet sag, og halen mellem benene, som vi gjorde det i Irak!

Christian,

Jeg er helt enig i at der mangler debat. Demokratiseringen af Afghanistan virker nærmest som en latterlig tanke på mig, men jeg tror at vi stadig har mulighed for at nedkæmpe Taleban.

Det vil dog kræve indsættelse af flere styrker, og intervention af Pakistans grænseområder.

G. Petersen,

Taleban er ikke afghanere. De er Pashtunere, der udgør ca. en tredjedel af befolkningen i Afghanistan. Derudover er de en panislamisk bevægelse, der rekrutterer i samtlige muslimske lande.

Der er borgerkrig i Afghanistan. Det er ikke os imod afghanerne.

Mon ikke den anonyme debattør "Ulrik" glæder sig i disse dage?

I en anden tråd ønskede han, at det "stolte afghanske folk" ville sende de unge danske soldater hjem i "plasticposer"!

Danske styrker opererer i et farligt område, hvilket jeg synes vi skal være glade for; vi får, kynisk sagt, noget mere for pengene end hvis vi havde sendt dem på patrulje i Kabul og omegn. Jeg har ikke selv været soldat, men jeg kunne forestille mig at man som soldat ville foretrække kampopgaver fremfor at bygge skoler, det er jo det man er uddannet til.

Jeg synes det er lidt nedladende, som Christian gør det, at portrættere soldaterne som stakkels naive mennesker, der er lokket ud i noget gris, fordi de blev narret af en smart reklamemand. Hvis man har meldt sig frivilligt til internationale opgaver, er det vel ikke for at gå og dele slik ud til de de lokale børn.

Er der i øvrigt nogen der ved, hvor mange mand 'hold 5' består af? Er det kompagnistørrelse, eller hvad? Størrelsen af tabene må jo sættes i forhold til indsatsstyrken.

Erik,

Hold 5 består af ca 550 mand. Heraf er 2 kompagnier på ca. 150 mand hver, dem der er indsat i direkte kampopgaver. Med den støtte, de har med under operationer, forward air controllere, sanitetsfolk, militærpoliti og ingeniørsoldater, deltager samlet ca 400 danske soldater i kampopgaver mod Taleban, mens resten er i stabs- og støttefunktioner i lejrene.

Derudover er ca. 10 mand igang med hearts and minds.

Erik,

Hvis du vil have det helt nøjagtigt, så se her:

http://forsvaret.dk/HOK/International+Info/ISAF/

OK, tak. En procent er måske lidt højere end jeg forestillede mig, men som sagt er de jo sat ind dér hvor man går efter manden.

Nogle af de engelske bataljoner har taget op til ti procent, hvis man medregner både døde og sårede. det er ikke uden grund, at de taler om, at det er de hårdeste kampe, de har været involveret i siden WWII.

Antallet af givne victoriakors er også det højeste i en konflikt siden den store krig, så det er bestemt ikke for børn.

Det værste er, at det kunne være undgået, havde vi ikke støttet Taleban, da de kæmpede mod USSR, udstyret dem med våben (tak Lars Løkke), givet dem uddannelse i våbenbrug, sprængstoft og kampmetoder. Så havde det jo været udnødvendigt. Nå men c'est la guerre, som man siger.

TI PROCENT!?!

Gudfader! Det er jo decimering! Men det bekræfter mine to yndlingsfordomme om englændere: elendige officerer, men hårdere i filten end nordkoreanerne.

For slet ikke at tale om Taleban.

Erik B opfatter mit indlæg herover som nedladenhed over for de danske soldater. Jeg vil opfordre til at læse det igen. Jeg har den største respekt for de unge menneskers indsats.

Problemet med TV reklamerne er at målgruppen åbenlyst er helt unge mænd. Unge mænd på 20-25 har i mange tilfælde endnu ikke stiftet familie, og fristes derfor af "kammeratskab", fodbold og flirtende piger i uniformer. Det må forsvaret jo forøvrigt også spekulere i, eftersom at de har valgt at skrue reklamen sådan sammen.

Når de selvsamme unge mænd 3-5 år senere skal sendes ud i de lande, som vi på det tidspukt forsøger at besætte, så har de måske fået deres første barn, de er blevet nogle år klogere, og drengeårenes fascination af det militære har i mange tilfælde fortaget sig lidt. Bl.a. derfor er der vil også så mange, som springer fra.

Der er selvsagt også soldater - forhåbenligt flertallet - som melder sig til styrken efter en voksen og moden overvejelse, og efter at have sat sig fuldt ind i risici og konsekvenser, men jeg ser ærligt talt ikke formålet med den usmagelige tv reklame, hvis formålet ikke er at lokke de lidt mere "naive" for at bruge Erik's eget ord!

Synes du i øvrigt at reklamen er i orden Erik?

Christian,

Der skal jo være noget for husarene, ellers får vi dem jo ikke ind. Forsvaret har problemer nok med at hverve i forvejen.

Iøvrigt er det bedst med de helt unge, fordi de jo netop ikke har stiftet familie endnu.

Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at de bedste soldater vi har, ligger i aldersgruppen 25-35, men der er de jo også allerede erfarne.

OK, det med at du var nedladende var lidt en provokation, men alligevel: alle mennekser tager i den alder valg der aldrig kan gøres om, uden at være i stand til at overskue konsekvenserne af de valg. Ikke engang deres forældre kan vælge for dem, eller måske endda mindst af alt deres forældre. Jeg lyttede i hvert fald aldrig til mine, og mine børn lytter ikke til mig.

Hvad angår det med aldere, kan vi jo dårligt sende førtidspensionister i felten, der skal unge mænd ind i den ene ende af pølsemaskinen for at få gode soldater ud af den anden.

Jeg er ikke helt sikker på hvad det er for en reklame. Jeg ser ikke TV, men for et par år siden så jeg en reklame i biografen, der lyder lidt som det du beskriver. Men en reklame er en reklame er en reklame. Du kan jo ikke vise krigstraumer og amputerede ben, hvis du skal gøre reklame for militæret.

Non sequitur: urolighederne i Basra har lagt sig. Een ting er at Iran kan oppiske en opstand i Basra, det er jo ingen sag, men at de på to døgn kan skabe ro i Basra er skræmmende, det tyder på suveræn politisk og social kontrol.

Jeg vil hermed fortaelle vore keare davaerende medborger at dansk soldater kaemper for USAs interesse . Hvis danmark virklige o/nsker bekaempe Taliban, saa i skal sende flere tusindere soldater til landet.
Det er som om i sender almisser til Afghanistan. Jeg anbefaler omkring 500.000 soldater til Afghanistan for at rydde landet fra Taliban ellers er der bedst at traekke soldaterne hjemme. Det er spilde af resoucser og penge og menneske liv. Haaber bliver ho/ret.

Taslim bor nu i Afghanistan