Læsetid: 5 min.

EU-kommissær: 'Olieprisen kan ramme 200 dollar'

I dag beslutter OPEC, om der skal skrues op eller ned for olien. Imens taler store finanskoncerner i kor: Olieknaphed om fem-syv år. Og EU-kommissær advarer om, at oliepriserne kan sætte nye hidtil utænkelige rekorder
Udland
4. marts 2008

»Da jeg tiltrådte den 22. november 2004, kostede en tønde olie 52,50 dollar på New York-børsen. I dag koster den samme tønde 103 dollar. For blot et årti siden opfattede vi energi som noget, der kunne tages for givet: Den var rigelig og billig. Den tid er forbi. Den økonomiske recessions spøgelse lurer i mange økonomier rundt om på kloden, og alle de anklagende fingre peger på den samme ansvarlige: Energien.«

Sådan skrev EU’s energikommissær Andris Piebalgs i fredags på sin blog. På dagen, hvor olieprisen på ny satte rekord, samtidig med at dollaren styrtdykkede. 4,91 kr. var fredagens danske bundpris for én dollar, den laveste kurs i 59 år.

I går gik Piebalgs et skridt videre. Til den spanske erhvervsavis El Economista sagde han, at olieprisen »er fordoblet på tre år. Vi kan ikke udelukke, at den i 2011 vil være 200 dollar. For i de seneste to år har vi alle sammen taget totalt fejl. Vi troede, at det, der faktisk sker nu, var umuligt.«

I morgen mødes OPEC-landenes olieministre i Wien for at tage stilling til, om de skal imødekomme en international bøn om at skrue op for oliehanerne og tage presset af den rekordhøje oliepris.

USA's energiminister Samuel Bodman appellerede i torsdags til OPEC, men intet tyder på offervilje hos olieministrene.

"Vi mener ikke, der er nogen som helst grund til at sende flere tønder på markedet. I OPEC vil vi fastholde eller sænke produktionen," sagde Venezuelas olieminister Rafael Ramirez torsdag.

Formanden for Libyens nationale olieselskab, Shokri Ghanem, sagde tilsvarende:

"På dette tidspunkt er der ikke grund til at gøre noget. Jeg forventer, at OPEC lader produktionen være uændret."

Også fra Iran er signalet, at produktionen snarere bør sænkes end hæves i lyset af, at vinteren mod nord er ved at være slut. Nogle rygter siger, at man kan forvente en beslutning fra OPEC om at sænke dagsproduktionen med 0,2 mio. tønder.

Olie og dollar

OPEC's officielle analyse er, at den rekordhøje oliepris ikke skyldes reel mangel, men er udtryk for kortsigtede spekulationer i markedet. Den aktuelle mekanisme er således, at den lave dollarkurs får spekulanter og investorer uden for USA til at bevæge sig væk fra det usikre valutamarked og gardere sig mod inflationstruslen ved i stedet at investere i råvarer, heriblandt olie som man kan købe for de p.t. ekstremt billige dollar. Det giver et spekulativt efterspørgselspres, som har bidraget til at drive olieprisen til rekordhøjde.

"Al den tilgængelige råolie bliver støvsuget af investorer, delvis fordi renterne er lave, og der ikke er nogen attraktive alternativer til råvarer. Dollarfaldet har også tiltrukket investeringer" i olien, siger Tim Evans, energianalytiker ved Citigroup Global Markets til det finansielle nyhedsbureau Bloomberg.com.

Supplerende årsager til olieprisens aktuelle stigning er nervøsitet efter et afbræk i Nigerias olieleverancer, tilsyneladende som følge af et væbnet angreb på oliefaciliteter, samt brud på en hovedrørledning hos Equadors statslige olieselskab.

Spørgsmålet, som stadig flere stiller, er imidlertid, om dagsaktuelle 'tekniske uheld' i olieindustrien kombineret med reaktioner på dollarfald virkelig kan forklare den høje oliepris? Afleder de kortsigtede markedsreaktioner ikke bare opmærksomheden fra en varig, irreversibel udvikling?

På New York-børsen har råolie nu i over fire måneder svinget omkring 90-95 dollar pr. tønde, og i hele det seneste år har prisen bevæget sig stedse længere væk fra den pris på omkring 60 dollar pr. tønde, som Det Internationale Energiagentur (IEA) - og følgelig også Energistyrelsen i Danmark - stadig påstår, vil gælde så langt fremme som i 2025.

Investeringer udebliver

Uden for oliebranchen vurderer stadig flere, at verden nu ser den begyndende virkning på økonomien af, at den globale olieproduktion ikke længere kan følge væksten i efterspørgsel. Olielande og olieselskaber kan ikke længere finde og idriftsætte nye oliefelter i takt med, at de kendte felter tømmes og det globale olieforbrug samtidig stiger. Eller også er det så dyrt at bringe nye felter i produktion - fordi de er små eller tilgængeligheden dårlig - at selskaberne hellere vil bruge milliarderne på noget andet.

Det Hvide Hus appellerede forleden til olielande og -selskaber om at øge investeringerne i ny produktion, sådan som IEA længe har gjort det. Men selv med en pris på 90-100 dollar pr. tønde, holder selskaberne sig tilbage.

"Det har ikke stimuleret de investeringer og det overskud (af olie), som man ville forvente," erkendte chefen for US National Intelligence ved en kongreshøring i sidste uge.

Analyseenheden under den globale finansvirksomhed Citigroup har i en ny opsigtsvækkende rapport gransket forholdet mellem eksisterende oliekilders faldende produktion og tilgangen af nye.

"Skønt der er udsigt til 175 betydelige nye olieforsyningsprojekter mellem nu og 2012, er der fortsat fare for, at det meste af denne forsyning vil blive opvejet af stærk nedgang. Det peger på regulære vanskeligheder med at tilvejebringe øgede nettoproduktionsniveauer - især efter 2012," skriver Citigroup, der understreger, at det i dag i gennemsnit tager syv år fra en ny oliekilde identificeres, til en produktion kan starte.

Finansvirksomheden bringer sig meget tæt på den gruppe kritiske olieeksperter, som siger, at 'peak oil' - vendepunktet for den globale olieproduktion - nu er lige op over.

"Den, der ser skeptisk på olieforsyningssituationen, har meget, der taler til hans fordel i øjeblikket - der har vist sig meget begrænsede vidnesbyrd om nogen reaktion fra forsyningssiden på stigningen i oliebehov siden 2004. Den totale globale produktion af flydende kulbrinter har siden midten af 2005 stort set ligget fast på godt 85 mio. tønder pr. dag," hedder det.

Til sammenligning er det globale olieforbrug i dag omkring 87 mio. tønder pr. dag. Citigroup viderebringer den ekspertvurdering, at produktionen fra kendte oliefelter nu falder med fire pct. om året. Det indebærer, at "verden er nødt til at supplere med det dobbelte af den årlige vækst i global efterspørgsel for at kunne stå stille."

"På den baggrund ser forsyningsperspektivet temmelig blegt ud," fastslår finansvirksomheden og konkluderer:

"Problemet er naturligvis, at fire år med fravær af svar fra produktionssiden har skiftet bevisbyrden fra skeptikerne til forsyningsoptimisterne."

Efterspørgselspres

Citigroup er på linje med en anden finansgigant, Deutsche Bank, som i sidste uge præsenterede sin egen ildevarslende analyse. Banken angiver, at verden som gennemsnit for de seneste 36 år har formået årligt at øge olieproduktionen med 4,2 mio. tønder pr. dag. Men med efterspørgselsvækst samt et produktionsfald i eksisterende oliefelter, som Deutsche Bank angiver til mindst fem pct. om året, skal verden fremover præstere en årlig vækst på syv mio. tønder pr. dag. Det er nødvendigt for i 2015 at leve op til den forventede globale efterspørgsel på 100 mio. tønder om dagen. Men en sådan årlig vækst "har aldrig nogensinde været præsteret," oplyser rapporten.

Verden vil altså senest om syv-otte år støde på loftet, hvor produktionen ikke mere kan følge efterspørgslen. Og ifølge Deutsche Bank kan efterspørgselspresset om bare to år bringe olieprisen op på 150 dollar pr. tønde.

Olien nåede under mandagens handel på New York-børsen et nyt rekord-niveau på 103,95 dollar pr. tønde. Ved redaktionens slutning lå prisen på 103,75 dollar pr. tønde. I morgen afgør OPEC-ministrene, om den skal endnu højere op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg skrev dette læserbrev som nordjyske offenliggjore i sidste uge.
Vi har massere løsninger på olie problemet enda løsninger som der er markeds duelige men de el bil løsninger kræver en afgiftst refom af hele vores samfund. bob bob skattestop, og det var den løsning.

projektet man presenteret af Shai agassi den forhenværnde SAB top direktør

http://www.youtube.com/watch?v=OmOW0z__AMI
eller som shai agassi siger. kære euopægere og israeler den bil du køre i den er gennemsnitnligt mindre værd end det brændstof som bilen, bruger på et år.

Her ses den israelske statsministere der presentere planen om at gøre israel el drevet. israel ved godt hvem der først mærker olie knaphed.

http://www.youtube.com/watch?v=6RkXg_15RrA&NR=1

Mere om Shai Agassi

http://www.projectbetterplace.com/

.http://de.sevenload.com/videos/J9sEsWG/DLD08-Day-3-Green-transportation

mit læserbrev
http://www.nordjyske.dk/Nyheder/debat.aspx?ctrl=10&data=53,2684977,5,3

Det er nasional sikkerhed, at løsrive os fra olien

EL-BILER: Mens Muhammed-krisen igen raser i Mellemøsten, og danske varer igen rammes af boykot, må løsrivelse af olien nu få højeste nationale prioritet.

oprindelig overskrift ikke den som nordjyske har redigeret.

Det handler om national sikkerhed. Det truer dansk økonomi, at olieproduktionen i Nordsøen falder mere end forventet. Mens det øget trafikpres på vore veje gør vores afhængighed af olien større.

Vi ser resultatet på vores betalingsbalance, der nu nærmer sig minus i samme takt som mængden af dansk olie på verdensmarkedet mindskes. Om få år er Danmark igen afhængig af import. Olien vil derefter primært komme fra Mellemøsten. Er det pålidelige oliekøbmænd .¿der korser sig¿ og nægter at levere, hver gang danske aviser, tv eller hjemmesider offentliggør karikaturtegninger af Muhammed?

Så presset som olieverdensmarkedet er, er det faktisk uden omkostninger for oliekøbmændene at gøre dette. Det vil sende Danmark ud på spotmarkedet efter olien. Dette vil altid være dyre end pålidelige, lange kontrakter. Vores danske velfærd er i fare af denne grund.

Israel, der er 100 pct. afhængig af olieimport, har stillet sig, samme spørgsmål. Konklusionen: Det er israelsk national sikkerhed at løsrive israel fra olien i løbet af 15 år. Alle med lidt viden om Israel ved, at national sikkerhed er ikke noget, Israel tager let på.

Israel bruger nu en pæn sjat af det Israelske BNP til at gennemføre dette projekt. El-bilerne er fremtiden i Israel, at efter at den israelske amerikanske software-udvikler Shai Agassi med fortid som vicedirektør i SAB, et af verdens største regnskabsprogrammer, har præsenteret sit projekt, der med 200 mio. dollar i startkapital (1,5 mia. kr.) hvor Israels olieraffinaderi er en af hovedaktionærerne.

Firmaet leaser el-batterierne til elbilerne. Hvorfor eje et el-bil-batterie? Du ejer jo heller ikke raffinaderiet, der giver benzin/diesel. Batterier bliver efter den nyeste el bil-batteri-teknologi med ca. 200 kms rækkevidde pr. opladning uden at være hverken store eller tunge.

Staten israel opstiller nu 500.000 ladestationer over hele hele sammen med batteriudskiftningscentraler. Et batteriskift tager ca. to minutter og er fuldautomatisk lidt efter samme princip som en vasketunne,

På denne måde forlænges rækkevidden fra 200 km. Drive-in-McDonald¿s vil med fordel kunne forlænge sig på batteriskiftetunneler. Et batteriskift og en Big Mac med cola, tak.

Shai Agassis model er simpel. Afregningen sker pr. kørt km lidt efter samme model som med en mobiltelefon.

Prisen er ca. samme pr. kørt km som benzin- eller diesel-bil. Dog en stor forskel: Efter fire-fem års kørsel til samme pris vil du som kunde i Shai Agassis firma bliver tilbudt en ny bil kvit og frit ganske som mobiltelefonselskaberne gør med tilskuds mobiler.

Der vil måske endda blive få bilen nu gratis eller for 1000 kr. ved at binde sig i fem år til samme batteri-leasingfirma med et fast beløb af km. Så god er økonomien i E-benzin. Intet under, at benzin-selskaberne lugter profitten i E-benzin. Afregningsmodellerne blive helt sikkert ligeså fantasifulde, som de har været med mobiltelefon.

Shai Agassi har foreløbigt et samarbejde med Verdens fire største bilkoncerner, Renault/Nissan, der i starten leverer biler. I Israel bliver elbilerne til salg for en væsentligt lavere pris end tilsvarende benzin- eller diesel-modeller. Dette er resultatet af leasingmodellen. Shai Agassi forhandler nu med resten af verdens bilproducenter. De har alle vist stor interesse for dette projekt. Der er virkeligt mange penge at tjene. hvis Israel har fundet vejen væk fra olie. Shai Agassi ønsker nu at kopiere ideen rundt til hele verden, land efter land. kontinent efter kontinent.

Det ironiske er, at, Shai Agassi har været i kbh. Desværre så vores så småborgerlige VK-regering det ikke. Skattestop og stupiditet blokerede lyset fra Shai Agassis genialitet. Her var faktisk en markedsmodel, der løste problemet miljørigtigt. Mens alle tjener penge. Øhh, bortset fra oliekøbmændene i Mellemøsten og deres tv-kaniner. Den træghed for nye energiløsninger på energi/transport siden er et symptom for VK-regeringens seks års regerings tid. 650 MW fra nye vindmøller i løbet af de næste fire år med den nye energiaftale er da bedre end et rap af en kæp. Det kræver ca. 1000 tre MW-vindmøller at gøre Danmarks bilpark eldrevet 100 pct. CO2-neutralt. Shai Agassi & Israel viser os vejen væk fra olien.

Givet vores realiteter med Muhammed krisen, vores status som olieproducent, har Danmark så råd til at indtage en anden holdning end den israelske? Viser Hamas børne-tv-kanin ikke nogenlunde den holdningen, der er til os på gaden hos mange i Mellemøsten. Boykotter du også Israel og Danmark? spurgte Hamas ¿killer Rabbit¿ barnet, der ringede ind til propaganda programmet. Mens de snakker om at myrde karikaturtegneren Kurt Westergaard.

Forskellen er, at Danmark pt. har ca. 20 milliarder kr. om året i olieprofit til at finansiere sådanne løsninger. Det har Israel ikke.

Det bør være af national sikkerhed at løsrive Danmark væk fra olieafhængigheden.

Erik B

De arme producenter i Saudi Arabien, Qutar, Emiraterne, etc.. ser sandelig også ud til at lide nød!

Sikke dog en forblændet tankegang du har!

Peak oil kan godt være rigtigt selvom der er nogle hårdkogte typer, der tjener på på situationen. Den slags har der altid været nogle af og peak oil situationen er måske lige sagen for dem.
Af en eller anden grund er de af den opfattelse, at personlig vinding og rigdom er ensbetydende med, at de kan forblive uberørte af et oil crash.
Det kan de ikke.
Men peak oil er nok rigtig - uanset tiden er nu eller inden for de kommende år.
Se mine bemærkninger på

http://www.eroni.dk/news.html

Stiger prisen på olien, så stiger samtlige priser, hvorved forbruget falder, hvilket får CO2-belastningen til at falde.

Hvilket ingen kan beklage!

Må energipriserne, hjulpet eller uhjulpet, derfor vedblive at stige og stige.......... for dine børns, naturens og helhedens skyld!

Bjørn Holmskjold

Min kommentar på Piebalgs blog, den 4 . marts 2008:
Dear Mr. Piebalgs
In your wellcoming entries you wrote:
‘Just a decade ago, we perceived energy as something that could be taken granted: it was abundant and cheap. These times are over’.
From my point of view and as a worried pro-EU citizen this statement is somehow an illustration of the predicament our societies face on the questions of energy and sustainability.
Because the times of abundant and cheap energy are not over - they never existed. Only in the eyes of the car-makers and people who would (or could) not face reality or had a lot of money involved such times existed. In the eyes and minds of people with thinking abilities fossils fuels were always a limited ressource, which some day would run dry. Half a century back the Rome-Club told us this and voices on the issue was heard further back in the century. But strong forces in the economic and politcal arena were willing to deny these facts and do BAU (business as usual). Don’t ask questions - be happy! It is therefore not reassuring to read your words on the issue, because you are the highest and best paid EU-official in this field. Are you also the cleverest?
So the problem is this lack of understanding of the energy and supply situation in general, which is a bad omen for the future, because now the situation is worrying - on the supply side and on the problems of sustainability. And the problems will not be solved by talks and words from the Commission and the national governments. Action is needed and it has to be action to the benefit of sustainability (the securing of a decent life for generations to come) and not action to the benefit of the market, the car-makers, oil companies and other ressourceful groupings or individual persons with a lot of money, who can afford to let out a lot of CO2 in big SUVs. It has to be action that deliberately is a political involvment in the workings of the free market, the doctrine of growth and the possibilities for the individual to consume as she og he pleases. Action with dramatic effects for everybody which surely will create conflicts. Nothing less. But see if you dare on this issue. Se for instance if you dare to make restrictions on car-driving.
The other problem is that allthough talks are fine and action maybe on the way it is far to late. Action should have been taken 25 years ago, because now the societies in EU are totally unprepared for the oil wells running dry. It is not clear how seriously the Commission and the nations-states are viewing the problems which will arise, when oil is out. The danish goverment took seats in 2001 and totally denied any problems and the need for actions in this area. They made severe cuts in the area. Environment was a dead duck. Under pressure of both domestic and global opinion - and facts - they slowly, slowly changed there minds. Now at least they are talking about the problems. Six more years were wasted. On a larger scale actions taken so far does not give much hope for the future. It is to late, to slow and to meagre. Cut backs in CO2 is not enough and renewabel alternatives on the supply side are not developed with neccesary force, speed and money. Politicians should have learned the lessons from the previous oil-crisis, but it passed and they learned nothing. They should have initiatied a shift in the supply of energy from fossils fuels to sustainabel energy created from wind, solar and other not-environmental dangerous energy forms. That would have been foresight and it could have been done, because the ressources were availabel. Now the ressources are dwindling and becoming hard to get at, expensive and situated in unstable countries. It is a dangerous supply and environmental situation, which is the fault of the politicians, whereever they may be seated.
So time is running out.
These are the facts:
1. oil will soon be a rare commodity
2. societies will need to change drastically in a lot of ways (ex. growth must be stopped) to cope with the situation because
3. alternatives are not developed and in place but
4. it is technically feasibel to make changes that will secure sustainability
5. it will demand sacrifices but doing nothing will be followed by events which even a Commissioner at the EU can’t imagine.

The possible survivors will rewrite history and make someone responsibel.

I have children and grandchildren and I cannot allow myself to be too pessimistic about their future because I believe that the problems can be solved in a way that secure a decent living for this and the coming generations. In Denmark a lot of iniatitives have been taken - not government sponsored until now - but it has been described how the society can be changed in order to make it more sustainabel. And as I see it minds are starting to change too. There is a growing concern and public interest in the climate changes and actions are taken to create the political pressure needed to start the neccesary changes. It will not be easy because it will affect peoples everyday and make restrictions on there behavior.

@Erik Rolfsen Nissen:
Din blog-kommentar er ramt lige på hovedet af sømmet - jeg håber han læser dit indlæg og tager stilling til det, og at han i al almindelighed vil behandle emnet her med den seriøsitet som det i dén grad fortjener.

Kære Jesper Lykke Lisby

Tak for de venlige ord.
Du kan også se mine indlæg på www.eroni.dk

venlig hilsen