Læsetid: 5 min.

Europas sidste koldfront er ved at varme op

Den græske-cypriotiske befolkning har med den nye præsident fået en helt ny realisme og pragmatisme. På den tyrkiske side skal fire års opsparet goodwill og erklæret moderation omsættes til praktisk politik. Det lover godt for Cypern
I sidste uge mødtes den tyrkisk-cypriotiske leder, Mehmet Ali Talat (t.v.), for første gang med den nyvalgte græsk-cypriotiske præsident, Demetris Christofias. Mange håber, at det bliver de to, der skaber forsoning på den delte ø.

I sidste uge mødtes den tyrkisk-cypriotiske leder, Mehmet Ali Talat (t.v.), for første gang med den nyvalgte græsk-cypriotiske præsident, Demetris Christofias. Mange håber, at det bliver de to, der skaber forsoning på den delte ø.

Petros Karadjias

29. marts 2008

NICOSIA - Der går et suk gennem redaktionslokalet på Information, når det foreslås, at vi skal skrive om konflikten på Cypern.

"Vi synes, det lyder lidt kedeligt," lød det således fra redaktøren forleden, da forslaget kom op igen.

Cypern er på alle måder et fjernt hjørne af Europa, og den lidt mindre end lunkne interesse for konflikten på øen skyldes, at den ikke længere koster menneskeliv og ikke producerer flygtninge, og at de to samfund lever side om side i nogenlunde ro. Hvis man holder sin sommerferie på øen, kan man sole sig i lykkelig uvidenhed om, at man besøger et samfund i konflikt. Derfor kan man med nogen ret spørge, hvad det rager danskerne i almindelighed og Informations læsere i særdeleshed at høre om Cypern. Spørgsmålet er sendt videre til udenrigsminister Per Stig Møller, der besøgte øen i denne uge, og som tog imod på den danske ambassade i Nicosia.

"Vi skal interessere os for hinanden og være solidariske i EU. Øen har siden 1974 været delt med en kunstig grænse og den sidste mur efter Berlin. Det er absurd, og vi bør sige et sidste farvel til fortiden. Vi skal have fjernet den latente konflikt," siger udenrigsministeren.

Hvis man er enig i de præmisser, kan man læse videre, for ministeren og Information er på Cypern, netop som den mest konstruktive udvikling i mere end 30 år er ved at ske. Det græske samfund har valgt ny præsident, der fuldstændig har ændret landets tilgang til konflikten og skabt et berettiget håb om, at han og hans tyrkiske modpart kan finde en løsning allerede i år.

"Præsident Christofias har arbejdet for en løsning i årevis og er nu blevet valgt på det. Det giver ham et rygstød, der vil bringe ham langt op ad banen," siger Per Stig Møller.

'Ked af det'

Spørger man Lefteris Adilinis, der er Europa-politisk redaktør på det græsk-cypriotiske dagblad Politis, er der fuld opbakning til den danske udenrigsministers optimisme. Set fra græsk-cypriotisk side er der ikke ændret så meget i grundholdningen til konflikten, men måden den nye regering tackler den på er ny, og det giver grund til håb.

Et eksempel: En yndlingsbeskæftigelse på begge sider har været konstant at anklage og beskylde den anden part uden nogensinde selv at tage ansvar og indrømme fejl. I denne uge kom den tyrkiske generalstabschef Yasar Büyükanit på besøg på Nordcypern. Den slags plejer at være en rød klud for øjnene af regeringen i syd, der både frygter og fordømmer den tyrkiske hær og hærens invasion af øen i 1974. Men i stedet for de sædvanlige udfald nøjedes den nye præsident med at sige, at besøget gjorde ham "ked af det".

Det er en lille ting, men konfliktens oprindelige substans i form af drab og væbnet konflikt er væk, så der er i høj grad kun retorikken og symbolerne tilbage, og derfor bliver de så vigtige. Et andet symbolsk, men vigtigt fremskridt er åbningen af den sjette overgang mellem syd og nord, der forventes i næste uge. Indtil nu har den sidste opdeling af en europæisk hovedstad været mest synlig i gågaden, der hedder Lokmaci på tyrkisk og Ledra på græsk, og som løber midt i den gamle by. Her har soldater vogtet over mure og et lille stykke sammenskudt ingenmandsland, hvor husene har ligget brak siden 1974.

Men efter valget af Demetris Christofias og hans første møde med sin tyrkiske modpart, Mehmet Ali Talat, forrige fredag har mineryddere og håndværkere afløst soldater, så der i løbet af den kommende uge vil åbnes for, at shoppere kan fortsætte fra den ene gågade over i den anden.

Om de så også kommer til det, afhænger af, hvordan det kommer til at gå med forsoningen. En kvinde i syd forklarer, at hun aldrig har og stadig ikke vil besøge nord, fordi hun ikke vil vise pas i sit eget land og i øvrigt er bange for, hvad den tyrkiske hær skulle finde på at gøre mod hende. En kvinde i nord fortæller, at hun aldrig har været i syd og ikke kunne drømme om det, fordi "grækerne er mordere", der har slået tyrkere ihjel. Den tyrkiske hær er i hendes øjne garantien for fortsat tyrkisk eksistens på Cypern. Begge kvinder er ekkoer af den propaganda, der i 30 år er hældt tykt ud over de to befolkninger, så mistroen og hadet er blevet vedligeholdt, selv om konflikten er gået fra varm til kold.

To tyrkiske underskrifter

Hvis den politiske vilje på begge sider skal omsættes til en varig løsning, er begge sider nødt til at flytte sig for hinanden, og det har det knebet med tidligere, hvor det har været overordentlig svært overhovedet at få de to parter til at mødes.

"Det dybe sår i konflikten var manglen på kompromis. Alle talte om det, men ingen gjorde noget ved det," siger Lefteris Adilinis fra dagbladet Politis.

"Græsk-cyprioterne har indtil nu troet, at en løsning betød, at alle flygtningene ville kunne vende tilbage. Christofias er den første, der har sagt, at det i givet fald kommer til at ske under tyrkisk administration. Det er en pragmatisk sandhed, men det er aldrig sagt af nogen cypriotisk præsident før. Tidligere talte politikerne til folk gennem slogans som 'Ét Cypern' og 'Herre i eget hus'- det var meget urealistisk."

På den tyrkisk-cypriotiske side har man de seneste fire år brystet sig af at være den moderate part, der var klar til forhandling. Det var gratis, så længe der sad en 'nej-regering' på den anden side. Nu hvor begge parter er klar til forhandling, skal det vise sig, hvor langt pragmatismen rækker. Problemet for tyrkisk-cyprioterne er ikke kun, hvad de kan opnå i forhandlingerne, men også i hvilket omfang regeringen i Ankara og det tyrkiske militær skal have noget at skulle have sagt over et kompromis.

"Vi må være klar til at give noget tilbage. Hos os er måske 80 procent af besiddelserne græske. 200.000 grækere har forladt den nordlige del af øen, og 60.000 er kommet den anden vej. Vi kan ikke sige, at militæret bare har erobret det, og så er det det. Vi må finde en løsning, selv om det bliver dyrt," siger Hasan Hastürer, en fremtrædende politisk iagttager og skribent ved det tyrkisk-cypriotiske dagblad Kibris.

"Vi tyrkisk-cyprioter er som en sandwich mellem græsk-cyprioterne og tyrkerne. Det var jo ikke os, der delte Cypern, men den tyrkiske hær. Problemet i dag er, at Christofias billedeligt talt kan underskrive sine egne checks, mens Talats altid skal have en ekstra underskrift i Ankara."

Ifølge Per Stig Møller er det realistisk, at de to parter når en aftale allerede i år, som kan sættes til folkeafstemning næste år.

"Der er ikke noget sige til, at den tyrkisk-cypriotiske leder holder forbindelse til dem, han kan være tryg ved. Men hvis han har viljen, styrken og evnen til en løsning, hvordan skulle Tyrkiet så forhindre det? Tyrkiet vil ikke spille hasard med sin europæiske fremtid," siger den danske udenrigsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu