Læsetid: 6 min.

Identitetspolitik i Europa - lær af USA

Den europæiske velfærdsstat ved ikke længere, hvilken identitet den skal tilbyde sine borgere. Men den ville vinde meget på sammenhængsfronten, hvis det sekulære Europa gav mere plads til religion som noget legitimt og værdiskabende for den enkelte - som i USA. Det ville tillade nye former for demokratisk islam uden konstant mistænkeliggørelse, siger seniorforsker Cecilie Banke
18. marts 2008

Interviewet starter med, at undertegnede beder Cecilie Banke, der er lektor i historie på RUC og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at sætte den seneste tids optøjer i Danmark med brændende biler, skraldecontainere og skoler ind i en europæisk kontekst.

Hvad er det, vi har set? Er værdiernes sammenstød kommet til Danmark? Men forskeren, der pt. arbejder med at studere Holocaust i en europæisk kontekst, synes ikke om spørgsmålets præmis:

"De optøjer er blevet anbragt i en civilisationsdebat, hvor de ikke hører hjemme. Balladen er snarere tegn på autoritetstab. Der er grupper i samfundet, som ikke respekterer statslige institutioner som skole eller politi. Det er en ikke overraskende konsekvens af en dyb krise, som den nationale velfærdsstat har befundet sig i de sidste 20 år."

"Samtidig har den fortsatte globalisering og europæisering af økonomi og politik ført til en identitetskrise for nationalstaten, hvor det er klart, at individet ikke længere blot kan forholdet sig til staten og den nationale kultur. Og hvis den nationale stat befinder sig i en identitetskrise, hvor skal individet så høre til?," indleder hun og giver selv et bud på to mulige bud:

Kristendom og retsstat

"Der har typisk været to svar: Kristendommen eller det retsbaserede samfund, som knytter sig til universelle normer om menneskerettigheder. I nummer to løsning har man som individ mulighed for at passe sig ind i forhold til EU eller staten. Det er en anden model end den, hvor velfærdsstaten er bundet op omkring en fælles national kultur."

Banke fortsætter med at gøre rede for, at statens løsrivelse fra den nationale kultur skaber nye spørgsmål for det enkelte individ. Groft sagt: Hvad skal jeg knytte mig til. Hvilket fællesskab.

Islam provokerer

"Her er svaret islam provokerende for mange, fordi de europæiske velfærdsstater er sekulære. De indvandrergrupper, som vælger islam til at give sig et personligt ståsted og identitet, udfordrer dermed grundlaget for staten. Det har været meget svært for mange europæiske politikere at acceptere, at religion - det gælder jo også for jødedom og katolicisme - kan betyde så meget for den enkelte og tilmed er i vækst over hele verden. Men vi kan lige så godt indse det; religion er blevet mere vigtig både i vort eget samfund, politisk internationalt og for den enkelte. Og hvor passer det ind i vores sekulære verdensbillede?"

- Man ville sikkert være blevet grundigt til grin, hvis man for 25 år siden havde luftet den tese, at religion ville blive vigtigt igen. Det er vel noget af det, hele det europæiske oplysningsprojekt har forsøgt at gøre op med?

"Ja, siden 1957 med dannelsen af Kul- og Stålunionen, siden forsoningen af Europa mellem katolicismen og protestantismen, har religion været et privat anliggende,siger hun og tilføjer nazismens irrationalitet.

"Men allerede i 1930'erne nægtede det officielle Danmark f.eks. at acceptere jødeforfølgelserne som motiverede af had til en specifik gruppe alene af den grund, at de var jøder. Jødeforfølgelserne blev anset som et socialt og økonomisk problem. Man ville ikke acceptere, at det såkaldte 'jødeproblem' kunne have andre, mere 'irrationelle' årsager. Man skulle bare nå frem til det klasseløse samfund, hvor religion ikke længere ville være nødvendig. Så ville jøderne indtage deres plads på lige fod med alle andre, og ikke længere have behov for at være jøder. Den rationelle, og allerede på det tidspunkt dominerende sekulære politiske kultur, kunne ikke anerkende andre forklaringsrammer end de sociale og økonomiske."

Cecilie Banke forklarer, at vi her sidder med en af nøglerne til at forstå, hvorfor USA ikke ser ud til at have Europas problemer med at integrere de muslimske grupper. Der er heller ikke mange hjemme-dyrkede terrorister (bortset fra f.eks. Oklahoma-bombemanden Timothy McVeigh i 1995), en gruppe, der siges at være i betydelig vækst i EU:

"Synet på religion er helt anderledes i USA. Det er normalt at tilhøre en religiøs gruppe. Det er noget naturligt og åbent. Sekter eller prædikanter er f.eks. ikke noget, man skal skamme sig over eller noget fordækt og potentielt underminerende for staten."

- Hvorfor ikke?

"Først og fremmest er der en meget skarp adskillelse mellem stat og kirke, hvor man i det sekulære Europa har nogle gamle alliancer mellem staten og kirken. Se f.eks. på den anglikanske statskirke eller den danske folkekirke. I USA er religioner og sekter løsrevet fra staten. Til gengæld spiller de en enorm rolle i civilsamfundet. Her kan du passe ind og blive en del af noget."

"Religion er horisontalt forankret i det amerikanske samfund, hvorimod den i Europa er vertikalt organiseret og meget kontrolleret. Og så kommer de her muslimer ind i de europæiske samfund med deres tro, som de performer helt åbenlyst, og bliver nærmest automatisk defineret som afvigere. I USA derimod er man vant til folk, som viser deres religion. Man kan bl.a. se det på den måde, de europæiske samfund har forsøgt at løse problemet på, ved at statsliggøre islam. 'Vi må have en national og offentlig finansieret imamuddannelse, så vi kan få styr på, hvad de laver og hvad de siger.' I USA siger man 'fint - de er religiøse, de må så organisere sig, lave en lobby."

Religiøs shopping

- Siger du, at europæerne kunne lære noget af amerikanerne her?

"Jeg tror det. Og måske er det allerede ved at komme. Jeg har lige vejledt et speciale, der er en analyse af to debatfora på nettet for unge muslimer, som den studerende analyserede med begrebet cool islam, hentet fra den franske forsker Amel Boubekeur. De unge diskuterer islam og udveksler erfaringer med deres religion på nettet, og er på den måde faktisk ved at udvikle en egen form for religiøsitet, der passer til deres liv i Danmark, og hvor autoriteter spiller en mindre rolle. Den tyske forsker Claus Leggewie har peget på, at der er ved at ske en amerikanisering af den religiøse praksis i Europa, hvor den enkelte plukker frit af det 'åbne' religiøse supermarked, som er uden for statslig og kirkelig kontrol. Vi skal derfor vænne os til en både mere åbenlys og individualiseret religiøsitet, der indgår i organiseringen af det sociale liv. Og som staten ikke har lige meget styr på, altså en form for liberalisering."

"Men det er klart, at sålænge man anskuer religion som undergravende for det moderne, sekulære samfund, så kommer denne individualiserede form for religiøsitet til at virke som en trussel".

Et post-sekulært Europa

- Har de radikale islamkritikere ikke en pointe, når de peger på grum kvindeundertrykkelse og f.eks. diskrimination af homoseksuelle som en nærmest uadskillelig del af den islam, der praktiseres som lovreligion i visse dele af den arabiske verden? Det kan da ikke forenes med Europas kultur?

"Jo, og det er her, den svære diskussion ligger, for hvordan skal vi definere grænsen mellem individuel religiøs praksis, der skaber mening og socialt tilhørsforhold for den enkelte, og så en religion, der vil meget mere? Men min pointe er, at man ikke kan tale om en europæisering af islam og komme ud på den anden side, hvis man viderefører forestillingen om, at religiøsitet hører Middelalderen og det førmoderne samfund til. Europa må i den forstand blive post-sekulær og indtage et mere afslappet forhold til sin egen religiøse fortid," svarer hun og kommer med et eksempel:

"Hvorfor inddrog man f.eks. ikke kristendommen i forordet til den europæiske forfatning i sin tid som en væsentlig forudsætning for Europa? Det er vel uden for diskussion. Men man kunne ikke erkende Europas kristne arv og så komme videre, fordi man var nervøs for, at det ville kunne blive misbrugt, f.eks. til at holde tyrkerne ude. Hvis der var en mere rummelig forståelse af denne arv, behøvede vi ikke at bakse så meget med det spørgsmål. Så kunne vi komme videre med det politiske grundlag, EU har i dag."

Terror og identitet

- Har den angst for det religiøse, som du beskriver, andre konsekvenser?

"Ja, det forstærker brugen af identitetspolitik i Europa. Terrortruslen kan bruges til at skabe fjender og dermed også identitet med. Det er en helt klassisk os-og-dem-taktik. Se på efterårets schweiziske valgkamp med en plakat, hvor den fremmede, indvandreren, er det sorte, farlige får, der skal holdes ude. Den plakat blev lynhurtigt sat ind i en terror-diskurs uagtet, at indvandrerproblematikken eksisterede længe før 11. september. Hele diskussionen om den europæiske velfærdsstat er stagneret under byrden af frygten for terror. Hvis sikkerhedspolitik bliver lig med terrorpolitik og religionskritik, så skrider grundlaget for en forståelse af de forandringer, der foregår i de europæiske samfund lige nu. Man får ikke øje på dem, fordi man leder efter noget andet, nemlig potentielle terrorister."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er kun under totalitære forhold, at "staten tilbyder sine borgere en identitet". Frie mennesker finder selv ud af den slags.

Religion, ja. Det ville være praktisk om man kunne dressere borgerne til at tro på komplet uunderbyggede vrøvlehistorier uden at stille spørgsmål. Og så skal vi have nogle love om, at det er respektkrænkende at stille spørgsmålstegn ved religiøse udsagn.

Jeg foreslår julemandstro, det er en god begynderreligion. Så kan man skifte til en af de mere idiotiske religioner, når man har fået noget træning i at koble hjernen ud.

Gad vide om der ikke er nogle enkelte der efterhånden føler deres tro på
mennesket som et (muligt) fornuftsvæsen forhånet.

Hver 10. folkeskoleelev er tosproget:

http://www.inm.dk/da-dk/Nyheder/ugens_tal/2008/Marts/hver_10_folkeskolee...

"De optøjer er blevet anbragt i en civilisationsdebat, hvor de ikke hører hjemme. Balladen er snarere tegn på autoritetstab. Der er grupper i samfundet, som ikke respekterer statslige institutioner som skole eller politi. Det er en ikke overraskende konsekvens af en dyb krise, som den nationale velfærdsstat har befundet sig i de sidste 20 år."

Og den slags "forskning" skal de danske skatteydere altså belemres med!

Det er lige oprørende hver gang man skal høre den her med, at Europa skal lære af USA - for derovre går det jo så godt. Den eneste grund til at USA ikke har problemer med muslimer er, at de ikke har en særlig stor gruppe muslimer og af dem de har, kommer kun et fåtal fra de problematiske områder i den muslimske verden. USA fører en afsindig streng kontrol med hvem der får lov til at rejse ind i landet. "Pæne" muslimer fra Europa som fx Tariq Ramadan har forbud mod at rejse ind i USA og da han i sin tid blev tilbudt en stilling ved et universitet i USA, måtte han opgive den, fordi han ikke fik lov af den amerikanske regering/CIA at rejse ind. Sådan er der utallige eksempler på muslimer som Europa huser, men som USA aldrig ville røre med en ildtang. Det land er det dårligste eksempel at fremdrage som en eksempel på tolerance og vellykket integration overhovedet, for der findes ikke noget sted hvor efterretningstjenesten og regeringen følger mere med i hvad den enkelte borger laver. Hvis der er nogen, der er styret af terrorismeskræk, er det lige præcis USA. Den overfladiske politiske korrekthed er muligvis mere udbredt derovre således, at man kan fejlagtigt kan få det indtryk, at tolerancen for religiøse grupperinger og organisationer er større end i Europa, men det er en illusion. For som sagt kan man slet ikke få lov til at komme ind i landet hvis man har rabiate synspunkter.

Men det er måske i virkeligheden det Europa skal lære af USA?

Vel talt!

Hvad med fængselsvæsnet? Verdens største og beviseligt dybt racistisk. Skal vi også lære af det?

Problemet er, at vi synes kun at indoptage de negative sider af den amerikanske erfaring, voldsforherligelsen, forfladigelsen, fjendtligheden overfor alt hvad der lugter af kultur, dannelse og 'smagsdommere'. Den amerikanske frihedsånd, positive livsanskuelse og vægt på ansvaret for egen skæbne, vil vi ikke vide af. Vi importerer politistaten men ikke dissidenterne.

Der er også en ubehagelig strøming af at være guds udvalgte, overmennesker, men det er meget normalt for romere.

"Hvorfor inddrog man f.eks. ikke kristendommen i forordet til den europæiske forfatning i sin tid som en væsentlig forudsætning for Europa?"

Fordi det moderne europæiske projekt er rationelt og sekulært. Hverken kristendommen eller andre religioner er centrale i det projekt, endsige fundamentalt forenelige med det. Men omvendt fordrer den form for rationelt liberalt (i ordets egentlige betydning) projekt som der er tale om friheden til at være religiøs.

Bankes analyse fremstår i det hele taget noget besynderlig. USA er, som det tidligere er fremhævet, vel nærmest det sidste sted man skal skele til for et forbillede, og i særdeleshed når det gælder religion. Det bedste argument for den fortsatte nære sammenknytning mellem stat og kirke, som vi f.eks. kender det fra den danske folkekirke, er at det synes at være den mest effektive måde at neutralisere religionens rolle som politisk agent i samfundet. USA er netop skræk-eksemplet på hvordan de frie markedskræfter kan agere på religioner og skabe grobund for absurd konservative og irrationelle sociale strømninger.

En langt mere lovende løsning på de udfordringer hun skitserer er at skabe et velreguleret og legitimt religiøst rum for muslimer, ligesom det findes for kristne, f.eks. ved at oprette et nationalt islamisk trossamfund, uddanne og ansætte imamer på linje med protestantiske præster, osv. Det er påfaldende at denne, historisk set langt mest succesfulde måde at håndtere religion på, glimrer ved sit fravær.

Cecilie Banke har altid været, er fortsat og vil formentlig fremover forblive et vrøvlehoved; forskningsbaseret? -my foot

"Den europæiske velfærdsstat ved ikke længere, hvilken identitet den skal tilbyde sine borgere".

Hvad med en narcissistisk personlighedsstruktur med en karakterafvigende overbygning?

Bjørn Holmskjold

Absolut nej tak til mere religion i det offentlige rum!

Her er rigeligt med religiøse særhensyn i forvejen og det er med til at skabe parallelsamfund, kønsapartheid og konflikter som ikke set i rigtig mange år. Al den religion og religiøse særkrav i det offentlige rum er et kæmpe tilbageskridt for vores kultur, de er konfliktskabende og er en trussel mod kvinders ligestilling og en trussel mod sekularisme og frihedsrettigheder.

Det undrer mig ikke at det er fra RUC vi skal høre sådan en gang mission for mere religion i Danmark. Det er ikke uden grund at der er bederum på flere danske universiteter nu.

Det undrer mig heller ikke at det netop var Enhedslisten der har vist sig at være det mest reaktionære parti - hvis EL kan kaldes for et parti. Religion fylder efterhånden alt for meget på venstrefløjen i Danmark. Desværre. Også for partiet SF.

De mest progressive findes desværre ikke mere på venstrefløjen. Eller på universiteterne.