Læsetid: 3 min.

Kenya: Ny vold trods fredsaftale

Kenyas meget priste magtdelingsaftale mellem præsident Mwai Kibaki og hans rival, Raila Odinga, har ikke sat en stopper for volden. I ugen efter aftalen har bevæbnede bander hærget, brændt huse ned og tvunget mange mennesker på flugt
I udkanten af Nairobi slæber kenyanske flygtninge deres ejendele til en lille politistation, hvor hundreder andre har søgt tilflugt.

I udkanten af Nairobi slæber kenyanske flygtninge deres ejendele til en lille politistation, hvor hundreder andre har søgt tilflugt.

Jerome Delay

Udland
11. marts 2008

NAIROBI - Ifølge Røde Kors er 30.000 kenyanere flygtet fra deres hjem på grund af nye uroligheder i landets vestlige del. I en lejr ved Naivasha, omkring 60 km nordvest for Nairobi, fortæller folk om nye angreb i Narok. Længere nordpå, i en lejr ved Nakuru, rapporterer nyankomne om angreb i te-byen Kericho.

Da præsident Kibaki åbnede parlamentet onsdag, opfordrede han medlemmerne til at lægge de sidste to måneders uro bag sig. "Glem historien om, hvad der er sket," sagde han. Men for de tusinder af kenyanere, der er blevet drevet på flugt, siden aftalen blev underskrevet, har volden efter valget, som indtil nu har krævet over tusind menneskers liv, ikke vist tegn på nedtrapning.

Mariam Wambui troede, hun havde overlevet det værste. Hun er kikuyu og bor i Kericho, en by i det vestlige Kenya, med en stor kalenjin-befolkning. Wambui mistede sin forretning, en lille hytte, hvorfra hun købte og solgte tøj, da en bande kalenjiner brændte den af, kort tid efter valget. Mens de fleste kikuyuer i Kericho flygtede til relativ sikkerhed i den nærliggende Nakuru, besluttede Wambui og hendes to døtre, Mary på 15 og Yvonne på 17, at blive. Efter den første voldsbølge i januar, begyndte situationen at blive bedre.

"Jeg regnede med, at alt nok skulle blive godt," siger hun.

Da magtdelingsaftalen mellem Kibaki og Odinga blev underskrevet på trapperne ved Harambee House i Nairobi sidste torsdag, troede Mariam Wambui, at hun kunne genåbne sin forretning. Hun forlod huset tidligt mandag morgen og håbede at finde en anden hytte, hvorfra hun kunne sælge sit tøj. Men da hun kom hjem om aftenen, var hendes hus brændt ned til grunden. To nabohuse, der også tilhørte kikuyuer, var også blevet brændt ned.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har ikke ord til at forklare det," siger hun onsdag morgen, da hun ankommer til lejren i Nakuru, bærende på tre tunge plasticposer fyldt med familiens ejendele.

"Efter aftalen forventede jeg, at freden kom - men jeg kan ikke få øje på den."

Det kan de andre omkring 16.000 mennesker i lejren heller ikke. Kun få er klar til at overveje at rejse hjem igen. I stedet vil de gerne bosætte sig i Centralprovinsen, kikuyuernes gamle land - selv om mange aldrig har været der eller har nogen familie i området.

Omkring 35 km vest for Nakuru, ved veje med huller så store som badekar, ligger Kericho. Næsten alle de kikuyuer, der levede her engang, har forladt stedet, jaget bort fra deres huse af unge kalenjin-mænd.

En kikuyu er en kikuyu

På en restaurant i Nyagacho, det slumkvarter hvor Mariam Wambui boede, forklarer Rubenson Bett, en kalenjin-ældste, roligt, hvorfor Rift Valley er bedre uden kikuyuerne. Han refererer til dem som "indtrængere" og "udenforstående" og siger

"Vores brødre i Centralprovinsen tror, de er så meget bedre til alting. De har invaderet Rift Valley. Tilstrømningen af disse mennesker betyder, at den oprindelige befolkning i Rift Valley om 50 år vil leve som nybyggere i vores eget land. De må hellere lade dem slå sig ned i Centralprovinsen. Man kan ikke stole på kikuyuer. En kikuyu er en kikuyu, hvad enten han er biskop eller noget andet."

Han hævder, at volden i Rift Valley blev startet af kikuyuerne.

"Vi vil fred, men vi reagerer voldsomt, når vi bliver mødt med det modsatte. Vi dræbte ikke kikuyuer her i området. Det eneste, der skete med dem, var, at deres huse blev brændt ned. Hvis de, der blev fordrevet, begynder at vende tilbage, så bliver der ballade. Aftalen betød blot våbenstilstand," advarer han.

"Vi kan ikke garantere for deres sikkerhed, hvis de kommer tilbage."

Kalenjin-ældste i Rift Valley er af menneskerettighedsgrupper blevet beskyldt for at oprette militser, der skal drive kikuyuerne bort. Bett fortæller, at han regelmæssigt taler med unge mænd i Kericho og opfordrer dem til at forsvare sig imod kikuyuer.

En gruppe unge mænd, der var samlet uden for en nærliggende frisørforretning, var enig. Men en af dem, den 23-årige handelsstuderende, Tony Kirui, siger stille, at han håber, kikuyuerne vender tilbage.

"Én stamme kan ikke overleve på egen hånd. Jeg ønsker de vender tilbage, så kan vi starte forfra."

© The Independent & InformationOversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her