Læsetid: 4 min.

Kirken, kvinderne og kampen om de spanske værdier

Spaniens katolske kirke slår sig i tøjret ved udsigten til endnu fire år med socialistisk regering. Ikke mindst udsigten til en mere liberal abortlovgivning skræmmer
Udland
8. marts 2008
Mellem jul og nytår sidste år mobiliserede den katolske kirke to millioner spaniere til demonstration for de kristne familieværdier.

Mellem jul og nytår sidste år mobiliserede den katolske kirke to millioner spaniere til demonstration for de kristne familieværdier.

Daniel Ochoa de Olza

MADRID - I sidste uge meldte to spanske kvinder sig selv til politiet i Valencia. De havde ladet sig befrugte og efterfølgende fået foretaget en abort for udvise deres solidaritet med deres medsøstre. De står begge til en fængselsstraf.

Det er det hidtil mest bizarre indslag i den verserende spanske abortdebat - en debat, som begge topkandidaterne til søndagens parlamentsvalg har prøvet at undgå, men som ikke desto mindre har bidt sig fast i det spanske samfund. Det er ikke mindst forårsaget af Danmarks Radio, der i oktober sidste år afslørede ulovlige aborter på klinikker i Barcelona og Madrid. I kølvandet på reportagen fulgte utallige demonstrationer, lukninger af privatklinikker, arrestationer og fængslinger af læger og strejker blandt de praktiserende abortklinikker i protest mod den klapjagt, de følte sig udsat for

Spanien er i dag et af de få lande i Europa, der ikke har fri abort. Loven, der blev vedtaget i 1985, tillader kun abort, hvis fostret er undfanget ved voldtægt eller er misdannet, samt i de tilfælde, hvor graviditeten kan udgøre en fare for morens helbred. En læge, som udfører retsstridige aborter risikerer op til tre års fængsel, mens strafferammen for kvinden er op til et års hæfte. Flere forsøg på at opdatere loven i de seneste år er kuldsejlet med undtagelse af en mindre revidering i 1995.

Kontroversielt

For spørgsmålet er kontroversielt og vækker stærke følelser i et land, der har Europas største andel af praktiserende katolikker repræsenteret af en stærk kirke, der finder det magtpåliggende at beskytte livet fra undfangelsen. På den anden side har Spanien under de seneste fire års socialistiske styre strakt sig langt for at etablere sig som EU's progressive forpost. Regeringen har med indførelsen af homoseksuelle vielser, en lang række ligestillingstiltag og afskaffelse af religionsundervisningen sat en klar dagsorden. Blandt de nye forslag i støbeskeen er en legalisering af den aktive dødshjælp og en målsætning om at gøre Spanien til en førende nation i brugen af stamceller i forskningen.

Ikke valgtema

I morgen går Spanien til valg efter en valgkamp, hvor politikerne fra både højre og venstre har disket op med et overflødighedshorn af valgløfter - ikke mindst til kvinderne. De spanske kvinder skal, trods den stigende arbejdsløshed, ud på arbejdsmarkedet. De spanske kvinder skal have mere i løn. De spanske kvinder skal tilbydes flere chefstillinger.

De spanske kvinder skal sikres bedre mod deres voldelige mænd. Set i det lys synes det oplagt at gøre abortdebatten til en del af valgkampen. Men hverken det regerende socialistparti, Partido Socialista Obrero Español, (PSOE) eller det konservative oppositionsparti, Folkepartiet Partido Popular, (PP), som tilsammen samler ca. 80 procent af stemmerne, har turdet berøre spørgsmålet i valgkampen. Den højreorienterede oppositionsleder, Rajoy (PP), meldte ud før jul, at han ikke umiddelbart så noget behov for at revidere loven. Regeringslederen Zapatero lagde låg på sagen, da han bad sine løjtnanter om at overveje, hvordan abortproblematikken kunne afspejles i partiets valgprogram.

I socialisternes valgoplæg på 317 sider figurerer ordet abort ikke en eneste gang.

Men ikke alle partierne sidder den folkelige opstand overhørig. Vel vidende at Zapatero, såfremt han fornyer sit flertal ved morgendagens valg, skal ud og hente parlamentarisk støtte, har en række mindre regionale partier fra venstre side af det politiske spektrum gjort deres fremtidige opbakning betinget af en revidering af abortlovgivningen. Joan Herrera fra Cataloniens Grønne Parti, ICV, slår fast: "ICV's støtte til en ny regering vil være betinget af en afkriminalisering af aborten." På baggrund af de seneste meningsmålinger kan Herrera meget vel få en del at skulle have sagt i den henseende.

Gejstlig opstandelse

En modificering af den nuværende lov har dog allerede mødt voldsom modstand fra den katolske præstestand. Kirken er ikke politisk repræsenteret, men er en aktør, der ikke kan siddes overhørig i spansk politik.

Og de gejstlige har haft svært ved at få ørenlyd hos den siddende regering. Indførelsen af homoseksuelle vielser og afskaffelsen af den obligatoriske religionsundervisning illustrerer med al tydelighed kirkens trange kår under de sidste fire års socialistiske styre. De gejstlige frygter, at endnu en valgperiode med socialisterne ved magten yderligere vil undergrave deres position. Mellem jul og nytår samledes ca. to millioner spanierne til en demonstration til fordel for de kristne familieværdier.

"Den kristne familie er truet og undermineres af et nyt sæt moralske normer og love, som er over os" sagde Segovias biskop.

I slutningen af januar tog de gejstlige endnu et skridt og opfordrede indirekte vælgerne til at stemme på PP. Ved den lejlighed gjorde præsternes overhoved det klart at: "Spanierne skal være opmærksomme på, at ikke alle partier og partiprogrammer er forenelige med en kristen livsstil." Denne udmelding fandt PSOE's generalsekretær José Blanco voldsomt irriterende. Han bad præsterne blive ved deres læst, og luftede åbent idéen om at fjerne kirken fra finansloven efter valget.

Det har været tonen i de spanske mediers valgdækning, at overbudspolitikken har gjort forskellene på kandidaterne usynlige, og at der derfor reelt ikke er den store forskel på hvem, der sidder for bordenden. Det gælder dog ikke i forhold til abortspørgsmålet. Valget i morgen kan meget vel blive et valg, der afgør, om de spanske kvinder for fremtiden kan vælge selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her