Læsetid: 3 min.

Kosovo-strid bragte Serbiens regering til fald

Serbiens regering er faldet. De nationalistiske partier ville knytte de videre EU-forhandlinger sammen med et krav om, at Kosovo skulle forblive i Serbien. Nyt valg ventes i maj. Dermed går de store internationale rifter midt gennem Serbiens politiske liv i disse dage.
10. marts 2008

BRUXELLES - I dag vil den serbiske regeringschef, Vojislav Kostunica, formelt meddele, at den serbiske koalitionsregering er faldet. Reelt var sammenbruddet en virkelighed allerede lørdag. Som valgdato nævnes den 11. maj.

Striden, der endte med at fælde Kostunicas regering, er en resolution fra sidste uge fremsat af et nationalistisk oppositionsparti: Hvis ikke EU anerkender Kosovo som en del af Serbien, lød kravet i erklæringen, så skal Serbien ikke længere forhandle med EU eller stile efter samarbejde. Regeringschef Kostunica og hans nationalt sindede parti bakkede op om resolutionen:

"Den serbiske stat og dens borgere kræver et svar til det grundlæggende spørgsmål, inden for hvilke grænser EU anerkender staten Serbien," sagde Kostunica stilet til EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn. Kostunica kaldte i samme anledning Kosovo for en "falsk stat" og EU's beslutning om at sende en styrke til at varetage den civile forvaltning i Kosovo for en "illegal mission".

Men regeringspartneren er den provestlige præsident Boris Tadics parti. Og selv om også Tadic er imod Kosovos løsrivelse, mener han, at den bedste vej frem for Serbien er via EU. Om ikke andet kan Serbien som EU-medlem stille betingelser for, om og hvordan Kosovo kan blive medlem af den europæiske klub, lød hans ræsonnement de seneste dage.

Nationalistisk eller EU

Splittelsen har været på vej længe og repræsenterer de to fløje i serbisk politik - den nationalistiske, der blandt andet støtter sig til Rusland og ønsker at beholde Kosovo som en del af Serbien, og den mere vestvendte fløj, der ønsker en snarlig integration i EU.

Og uenigheden går ikke stille for sig: Eksempelvis talte erhvervsminister Mladjen Dinkic dunder inden sammenbruddet. Krigsretorikken og den antivestlige stemning var "kollektiv vanvid", mente han. Dinkic er fra partiet G17, der oprindeligt blev dannet ud af en gruppe på 17 økonomiske og politiske eksperter. Han anklagede også den afgående regerings ministerpræsident for at være "autistisk" og langt fra virkeligheden.

Præsident Tadic fra det Demokratiske Parti er kommet på hårdt arbejde kun en måned efter at være blevet valgt. Hvis det stod til ham, vil han gerne underskrive en samarbejdsaftale med EU med det samme, siger han. Det er dog foreløbig lidt teoretisk, fordi nogle EU-lande kræver, at Serbien først gør en større indsats for at udlevere mistænkte krigsforbrydere til Den Internationale Domstol i Haag.

Mens de politiske kræfter i Serbien brydes med spændingen mellem Eks-jugoslavisk efterkrigsnationalisme på den ene side og blikket mod EU på den anden, er det umuligt at undgå at tænke på de langt større geostrategiske spændinger, der i århundreder har brugt Balkan som slagmark, og som Kosovo-debatten i allerhøjeste grad er en del af.

Øst eller Vest

De store interesser blev bekræftet sidste uge. Kosovos uafhængighed blev skabt "med støtte fra NATO", sagde den italienske udenrigsminister, Massimo D'Alema ifølge det østrigske nyhedsbureau APA under et NATO-møde i Bruxelles. Kosovos uafhængighed springer ikke af et selvstændigt initiativ af den kosovarske befolkning, sagde D'Alema ifølge APA, Kosovo kan ikke bruges som præcedens til at anerkende andre udbryderrepublikker, sagde han, da han argumenterede mod en løsrivelse af Abkasien fra Georgien.

Foreløbig er der en vis glæde i Bruxelles over, at den serbiske retorik ikke var så hårdnakket som frygtet, og at der ikke er kommet større strømme af flygtende serbere ud af Kosovo. Forventet retorisk bulder fra Serbiens traditionelle forbundsfælle Rusland ser også det ud til at være drevet over foreløbigt.

Men de større brydninger mellem Øst og Vest er på dagsordenen igen indenfor en måneds tid. NATO vil nemlig udvide østover igen, og i begyndelsen af april er der planlagt et topmøde, hvor udvidelsen med Makedonien, Kroatien og Albanien er på forsvarsalliancens program. Kroatien og Makedonien har indtil 1989 været tæt på den østlige del af Europa, Makedonien er endda del af den slavisk-ortodoks-kyrilliske kultursfære. Den russiske præsident Vladimir Putin skal for første gang siden 2002 deltage i et NATO-topmøde. Han vil oplagt kunne bruge det til russisk fordel, hvis han kan klandre NATO for aggressiv fremfærd i Kosovo.

Først efter NATO-topmødet i april vil den storpolitiske situation for Balkan kunne blive mere tydelig i denne ombæring.

Serie

Seneste artikler

  • Æresbegreber stopper Kosovo-domme

    7. juli 2008
    Ingen vil vidne i sagerne efter det blodige etniske opgør i 2004, hvor snesevis af serbere blev dræbt, og hundredevis af serbiske huse og flere ortodokse kirker blev sat i brand
  • Brug for ægte ledere

    22. marts 2008
    SEJDI HALILI er en gammel mand i det nordlige Albanien, far til otte sønner. Han har en gåsehuds-smuk historie at fortælle
  • Voldsomme uroligheder i Nordkosovo styres fra Beograd

    18. marts 2008
    I går satte det serbiske mindretal i byen Mitrovica ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater, efter at det besatte domhus i byen var blevet ryddet af de internationale styrker. Ifølge kilder fra både Serbien og Kosovo koordinerer den serbiske regering urolighederne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu